Annonce

Annonce

Svar: Amning og ændring af søvnmønster


12. januar 2010

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Pernille

Tillykke med den lille dreng og velkommen til :)

Med den alder din dreng har, så er det et eller andet sted lidt synd at vække ham, hvis han vågner af sig selv efter 3 timers søvn, søger brystet, ammes, pludrer lidt osv. evt. ammes igen og så sover 3 timer en gang til ... Det er rigtigt at den rytme vil ændre sig stille og roligt hen af vejen, men det er også vigtigt at lade ham sove, når han sover godt og 3 timers søvn i stræk er umiddelbart fint.

Det er den 3 lur mellem kl. 16-20 han har brug for og hvis han sover derimellem, vil han naturligt sove lidt senere om aftenen, men det er vel også okay, sålænge han er glad og rolig ...

Du har fat i noget rigtigt omkring din mælkemængde og din fornemmelse for at den har været nedsat. Det kunne godt lyde som om at jeres dreng ville have det godt med en flaske om aftenen - f.eks. omkring kl. 18 for der at få sin 3 lur. Det er meget normalt at mælkemængden er mindre om aftenen og det at blive fyldt op med en flaske på det tidspunkt kunne godt gøre at han faldt i søvn og fik sin sidste lur. Det kunne være rigtig godt for jer alle sammen.

Du skriver at du har forsøgt med nutramigen, men det havde ikke god effekt. Hvad med en almindelig mme, kan du ikke prøve med det? Evt. NAN H.A. den har delvist hydrolycerede proteiner og dermed også lidt forebyggende effekt i forhold til allergi, men naturligvis ikke i samme grad som Nutramigen eller Profylac.

At skulle give en flaske om aftenen er ikke ensbetydende med at din amning skal stoppe. Du skal stadig amme ham som du plejer og det er fint at du arbejder på at opretholde en god mælkemængde.

Du skal her være opmærksom på at det er hyppigheden af amning som øger din mælk og ikke varigheden af amning. Det vil sige at det giver mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time. Det kan her være en rigtig god idé at du starter med at amme fra det ene bryst, når din dreng vågner fra en lur, lader ham ...


Annonce

... bøvse, pludrer lidt med ham, skifter ham osv. og så ammer du ham fra modsatte bryst inden han skal sove igen.

Ved at amme ham fra begge bryster mellem hver lur, får du for det første fyldt ham ekstra op, men du får også stimuleret dine bryster bedre. Næste gang du ammer, så starter du der, hvor han stoppede sidst, lader ham spise godt og effektivt der, bøvser, skifter ham og lægger ham til modsatte side, hvorefter han så atter puttes til lur.

Natamning er vigtig i forhold til øgning af mælkeproduktion fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon. Du skal forvente at amme 6-8 gange i døgnet og amningerne eller planen for dagen vil normalt se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover videre, vågner ofte også med en morgenamning

Formiddag: Ammes og puttes til 1. lur

Frokost: Ammes og puttes til 2. lur

Sen eftermiddag: Ammes (evt. flaske) og puttes til 3. lur


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Aften: Ammes og puttes til natten

Sen aften: Ammes og sover videre

Midt nat: Ammes og sover videre

Hvis du føler at din mælkemængde er høj og din dreng tager rigtig godt på hver uge, så kan du naturligvis godt amme ham og behøver ikke give flaske. Det afhænger helt af situationen. I givet fald kunne det måske hjælpe at du lagde dig med ham i dobbeltsengen og ammede ham i søvn liggende der. Nedrullede gardiner, køligt og mørkt rum.

Som det fremgår af planen vil det normalt ikke være nok med 2 amninger om natten - eller det kommer naturligvis an på hvad du kalder nat .... :) Du skal forvente at amme f.eks. kl. 20, kl. 23.30, kl 03 og kl 06 og evt. også igen, når han vågner kl. 7.30 ... og derudover som beskrevet hele dagen igennem :)

Hvis han har stor motorisk uro og har svært ved at overgive sig til søvnen fordi arme og ben kører på ham, så vil det være en rigtig god idé at svøbe ham. Det at være svøbt vil hjælpe ham til fysisk ro.

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce