Annonce

Annonce

Svar: Ammestop - er jeg en ond mor?


6. marts 2009

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Lene

Forhåbentlig er der allerede sket en forskel nu, hvor jeg svarer dig idag. Nu er der jo netop gået en uge siden du valgte at stoppe amning helt, så har han affundet sig med det eller ...??

Hvis du ikke har ammet i en uge, så vil din mælkemængde være lille, men det vil stadig være muligt at stimulere brystet til mælkedannelse igen. Hvorvidt det overhovedet vil være relevant tvivler jeg på, fordi du har holdt pause så længe og beslutningen er taget. Som udgangspunkt vil jeg derfor sige, at du skal holde fast i din beslutning og netop som I så fint gør, - berolige med kærtegn, knus, putte med ham osv. altså give ham masser af fysisk kontakt og nærhed, men uden at få brystet.

Det er den hårde metode du har valgt, hårdt både for mor og barn. Men det skader ikke din dreng at du stopper amning, sålænge du netop sørger for at give ham nærheden på anden vis. Mad og drikke kan han jo fint indtage på en anden måde, han behøver ikke få bryst eller flaske med den alder han har.

Normalt er det lettest at stoppe amning hvis både mor og barn er enige om det. Samtidig er det også sådan, at netop efter 1 års alderen, så er barnet meget bevidst og man kan ikke gå ud fra at barnet selv vil sige fra. Det er altså ofte en beslutning som skal tages af mor, det er dig der skal bestemme at nu er det slut - som du jo også har gjort.

Den mest hensigtsmæssige måde at stoppe amning på vil ofte være ved at skære ned, så mælkebehovet ved brystet bliver mindre og mindre. I stedet skal barnet så tilbydes mælk eller vand af kop og evt. lidt at spise, en godnathistorie eller andet, som alternativ til brystet. Det kan være en god idé stille og roligt at introducere en bamse, sutteklud eller lignende som barnet kan putte med og finde tryghed med, når brystet ikke er ...


Annonce

... tilgængeligt. Altså finde en substitut, som kan berolige og betrygge, når brystet så tilsidst fjernes helt.

Nogle gange betyder amningen så meget for barnet og fylder så meget, at man er nødt til at stoppe helt, simpelthen fordi mælkeindtaget går ud over barnets øvrige indtag af mad. Andre gange skal man som mor spise noget medicin, indlægges eller andet der gør, at man ikke kan amme og så er det ofte også nødvendigt at stoppe fra den ene dag til den anden. Der er også børn som har rigtig svært ved at acceptere at de nogle gange kan ammes og andre gange ikke kan, hvorfor man skønner at det er for frustrerende at amme og derfor bedre at stoppe helt. Og så er det jo også sådan at børn naturligt på et tidspunkt bliver for gamle til amning og noget andet skal sættes i stedet.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Man er ikke ond, når man vælger at stoppe amning - heller ikke selvom det kan give nogle frustrationer og voldsomme protester hos barnet. Du gør det jo fordi du skønner det er bedst for jer begge og du sørger for at din dreng får masser af kærlighed, omsorg og nærhed på anden vis og det er super fint.

Spørger du mig personligt, så havde jeg måske givet ham brystet en gang i døgnet - f.eks. om natten, fordi det havde givet den ro der skulle til for at hele familien kunne sove. Stille og roligt ville jeg så have kortet natamningen mere og mere ned, så han ikke fik mælk, men kun fik lov til lige at die lidt og finde roen og så samtidig have sat noget andet i stedet - kærtegnet ham på en bestemt måde, beroliget med bestemte ord osv. Andre ting, som stille og roligt kunne give ham roen og gøre at han tilsidst helt kunne undvære denne amning også og dermed være slutte med amning ...

Men forhåbentlig har din metode virket, så I nu sover godt alle 3 om natten ...? En dårlig mor, er du bestemt ikke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

1000 tak for dit svar. Jeg blev meget glad for at læse dine kommentarer vedr. min "dårlige samvittighed" over at have sendt Caroline i vuggestue da hun blev storesøster. Det lettede virkeligt.

Carolines mor


Annonce