Annonce

Annonce

Svar: Bliver nedløbsrefleksen naturligt langsommere?


26. februar 2009

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Det er helt normalt det du oplever. I takt med at din datter får mere og mere familiemad, så bliver hendes behov for modermælk mindre og din mælkemængde nedsættes. Det betyder ikke at mælken forsvinder og at du skal opgive amning, det er helt relevant i forhold til hendes alder at amme ca 3 gange dagligt og ofte vil du kunne skrue ned til 2 amninger i døgnet, når hun bliver omkring 10 måneder. Men det er helt normalt at brystspændingerne forsvinder og at det stik du tidligere har følt meget tydeligt når nedløbsrefleksen gik i gang, kan virke mindre og nogle gange slet ikke være til stede nu.

Så længe din datter er interesseret i at ligge ved brystet og die så kan du roligt gå ud fra at der kommer noget ud til hende, også selvom du ikke mærker det så tydeligt.

Andre gange vil du måske netop mærke det tydeligere fordi mælkevolumen, altså selve mængden af mælk er lidt mindre, men der vil stadig være noget at komme efter, ellers siger hun selv fra og vil dreje hovedet væk, evt. virke frustreret ...

Du fortæller at du netop har haft influenza og der er ingen tvivl om at dette også ...


Annonce

... har påvirket din mælkedannelse. Det er helt normalt at netop sygdom og den stresspåvirkning der her er i kroppen, kan påvirke mælkemængden, så den nedsættes. Du kan derfor overveje om du lige skulle bruge et par dage på at lægge din datter lidt mere til, for atter at få mælkemængden lidt op. Det kan du sagtens gøre, det giver her lidt ekstra mælk at amme om natten, så at bibeholde netop amning aften, sen aften og tidlig morgen kan være en rigtig god idé :o)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Tag det stille og roligt, sørg for at få lidt mad og drikke i løbet af dagen så du populært sagt har 'noget at lave mælk af' og sørg for at få lidt hvile. Du må heller ikke fryse, sørg for at du har varme fødder og hænder og tag en ekstra trøje på, så du er varm på brystet. Læg din datter til som du plejer og i takt med at du så også selv kommer lidt til hægterne, så skulle din mælkemængde igen gerne stabilisere sig og vil som sagt fint kunne dække hendes behov indtil hun er et år, som du også giver udtryk for er et ønske. Der er ikke grund til at introducere en sutteflaske i 9 måneders alderen ... :o)

Fortsat held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce