Annonce

Annonce

Svar: Hvor mange amninger i døgnet


20. december 2008

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Lea

De fleste børn vil fortsat have behov for amning ca. 6 gange dagligt når de er 5-6 måneder. Nogle børn kan sagtens klare sig med 5 og det er også rigtig fint.

Barnets mælkebehov er i den alder fortsat meget stort og mælkeindtaget bør fortsat fylde mere end indtaget af skemad. Det er derfor en rigtig god idé, at holde mængden af skemad nede på et niveau der fortsat giver plads til at barnet vil tage imod bryst eller flaske.

Hvis man søger for at barnet i løbet af dagen både spiser skemad, drikker vand af kop og tilbydes bryst eller flaske, så behøver barnet ernæringsmæssigt omkring 6 måneders alderen ikke længere mælk midt nat. Amningen kl. 03 kan derfor springes over. Barnet har dog fortsat behov for amning sen aften omkring midnat og igen tidlig morgen - at sove igennem svarer til at barnet sover 5-7 timer uden at få mælk.

En plan for dagen til et 6 måneders barn ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt som appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende at sutte lidt på, tygge i. Vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes ...


Annonce

... med kød eller fisk i mosen, vand af kop. tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkeskiver eller lignende i hånden at gnaske lidt i.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos og frisk frugt ligesom om morgenen. Vand af kop og kan også ammes her efter behov.

Powernappen begynder evt. at blive sprunget over

Aften 18: Grøntsagsmos og udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere jeres mad, tilbydes lidt kogt kød og fisk i mosen, lidt sovs, brødskorper i hånden osv. Vand af kop


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20. Tidspunktet afhænger af hvorvidt han har sovet sen powernap eller ej.

Sen aften 23-24: Ammes

Nat 23.30-05.30: Sover uden at få mælk. Det er at sove igennem.

Det lyder ud fra det du fortæller og dine tidligere breve, som om at I er rigtig godt på vej, det går som det skal. I takt med at Matthes bliver 6 måneder, vil det være rigtig godt at tilbyde ham skemad 3 gange dagligt samt lidt i hånden til mellemmåltider som planen her foreskriver. Amningen har han fortsat behov for, men amningen midt nat kan du godt forsøge at springe over, hvis han spiser og drikker godt i løbet af dagen.

Rigtig meget held og lykke fortsat og ha en rigtig dejlig juleaften. Glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce