Annonce

Annonce

Svar: Hvordan stopper jeg amning og sikrer mælkebehov?


16. oktober 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Rikke

Du kan sagtens nøjes med at amme to gange dagligt, hvis du så sørger for at tilbyde Oskar mælk af kop og via maden. Han behøver ikke tage imod en flaske med den alder han har, han kan sagtens få sit mælkebehov dækket alligevel.

Amning to gange dagligt vil give ham en del og derfor er det rigtig godt, at du gerne vil amme ham til han er ca 1 år. Derudover må han med den alder han har nu, gerne få sødmælk af kop og du kan også tilbyde ham yoghurt produkter - det tæller også med i hans mælkeindtag, ligesom sovs, mælk i og på grød osv. tæller med.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød lavet med sødmælk og smør, sødmælk af kop

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, banan eller anden frisk frugt, evt. frugtmos, vand af kop

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf, tun og lignede. Rester fra aftensmaden - kogte pastaskruer, ris med lidt sovs, stykker af frikadelle (almindelig eller fiskedelle), kogte grøntsager. Suppleres med grøntsagsmos, så I er sikre på at han bliver mæt nok, Vand af kop.

Puttes til middagslur

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør, ost. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, det samme som I andre spiser. Fortsat både mad der er moset og mad i stykker. Pasta med kødsovs, frikadeller, lasagne, boller i karry, laks, stuvet spinat, flødekartofler, frikadeller osv. Som I kan se er ...


Annonce

... det godt med sovs og de lidt gammeldagsretter - mos det og giv så også mad i stykker, mad med lidt mere bid i.

Tilbydes en frugtgrød med sødmælk til dessert og mælk af kop.

Puttes til natten med en kop mælk og en banan ca kl. 20

Sen aften 23: Ammes


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Som du kan se, kan du altså sagtens tilbyde din dreng mælk nok ved at amme ham to gange i døgnet og tilbyde ham sødmælk og sødmælksprodukter af kop og i og på maden dagen igennem. Han behøver ikke tage imod en flaske, men får sit behov stillet godt nok uden.

Næste problem er så at lære ham at sove uden brystet om aftenen og det kan være lidt sværere. Han forbinder jo sandsynligvis det at skulle sove med at få bryst og det vil han savne, hvis du pludselig tager det fra ham. I første omgang er det vigtigt at lære ham det om dagen og så må han lære det om aftenen bagefter.

Samtidig er det lidt problematisk at du ønsker at skabe denne ændring(stoppe amning) når han lige nu også skal forholde sig til at være væk fra dig i dagtimerne, blive passet ude, hverdagen ændrer sig, rutinerne ændrer sig - det er meget på en gang, når man kun er 9 måneder gammel. Hvis du således ikke ønsker han skal græde, så kan det godt være en god idé at bibeholde amningen inden putning til I begge virker klar ...

Du kan evt. forsøge at amme ham kortvarigt, tilbyde ham brystet så han falder til ro, får nærheden, kontakten og så stille og roligt forsøge at lirke brystet ud af munden på ham, lulle ham til ro på en ny måde for tilsidst helt at kunne undvære brystet.

Rigtig meget held og lykke med projektet:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce