Annonce

Annonce

Svar: Ikke mælk nok


2. september 2008

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Evelyn

Tillykke med den lille pige:o)

Det er rigtig godt at du er begyndt at supplere med modermælkserstatning. Det er vigtigt at din datter tager nok på og 100g er for lidt. Det er derfor den helt rigtige beslutning, det er vigtigt at hun får den næring hun har behov for, så hun vokser og bliver stor og stærk. Så selvom det er hårdt, så er det altså godt at du supplerer med erstatning.

Spørgsmålet er så hvorfor hun ikke har taget mere på og der er her mange faktorer som spiller ind ... Du fortæller at hun dier meget længe og virker desperat ved brystet. Det lyder som om at hun dier som hun skal, at hun sutter korrekt og har rigtig fat, - det er naturligvis vigtigt at hendes sutteteknik, kobling på brystet er god ellers kan hun ikke stimulere dit bryst rigtigt. Hvis hun f.eks. har kort tungebånd, så kan det være svært for hende at svøbe og die rigtigt.

Det har også betydning hvordan fødslen er forløbet, om det har været en hård fødsel eller meget hurtig fødsel. Om hun blev lagt til brystet lige efter fødslen eller om hun og du blev adskilt fordi du f.eks. fødte ved kejsersnit. Det har noget at sige i forhold til produktionen af mælk, hvor hurtigt og hvor meget dit bryst er blevet stimuleret.

Det betyder også noget hvor tit du ammer hende. Det er nemlig hyppigheden af amning der øger din mælkeproduktion. Jo hyppigere du lægger til jo mere mælk. Det vil sige at det giver mere mælk at amme hende hver 2 time i stedet for hver 4 time. Det giver ikke ekstra mælk at amme hende i 40 minutter i stedet for i 20 minutter ...

Derfor er det vigtigt at du starter med at amme hende, sørger for at hun spiser effektivt, er vågen og dier energisk, når hun ligger ved brystet. Når hun så begynder at blive urolig og du fornemmer at der ikke rigtig er så meget mere at komme efter, så giver du hende modermælkserstatning, så hun bliver fyldt op og falder til ro. Hun skal altså starte med at amme og stimulere dig og så skal hun fyldes op med mme i forbindelse med amning og derefter sove, indtil hun så vågner og skal ammes igen.

Det har også betydning om hun bruger sut og hvornår du tilbyder hende sutten. Det er sådan at børn der bruger sut i gennemsnit dier en gang mindre i døgnet på brystet. Det er helt okay, hvis man har et barn der dier 10 gange i døgnet og tager rigtig godt på, men har man et barn som ikke tager nok på og som ikke dier så meget, som man kunne ønske, så skal man være meget påpasselig med at bruge sut.

Når du bruger sutten, så er det derfor vigtigt at tilbyde den efter hun har både ammet og fået mme. Sutten gives der, hvor hun lige har behov for at sutte lidt for at falde i søvn. Det er vigtigt at den ikke gives, for at holde hende hen - på puslebordet f.eks. inden hun skal ammes.

Du kan med fordel malke ud med en brystpumpe og det er her rigtig vigtigt at vide at dobbeltudmalkning kan øge din mælkemængde med op til 60%. At dobbeltudmalke betyder at du malker ud på begge bryster samtidig. Det kan du gøre ved at have din datter liggende ved det ene bryst og bruge brystpumpen på det andet. Eller du kan leje en brystpumpe med dobbeltaggregat, så du imellem amningerne kan stimulere og malke ud fra begge bryster samtidig.

Det er rigtig godt at du får ca 40ml mælk ud. Det viser jo at du fint kan producere mælk, at du har noget at give hende. Du skriver ikke hvor meget din datter vejer, men hendes behov for mælk afhænger naturligvis af hendes vægt. Hendes døgnbehov er 1/6 af hendes vægt og ...


Annonce

... hvis vi siger at hun vejer f.eks. 3600g, så har hun behov for at få 600ml mælk i døgnet. Fordelt på 6-8 amninger, så er det mellem 75-100ml hver gang.

Du kan stadig gøre meget for at vende kurven og øge mælkeproduktionen. Som jeg allerede har nævnt, så er hyppig amning vigtig - eller alternativt: Am hende, give hende mme og put hende og sæt dig så med brystpumpen og malk ud inden du skal amme igen. Altså forsøg at malke ud midt imellem to amninger. Den udmalkede mælk kan din datter naturligvis få i stedet for mme. Se min artikel "Udmalkning og opbevaring af modermælk" som du finder i min artikelsamling.

Derudover er det en fordel at du ammer om natten. Netop om natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon og derfor er natamning især vigtigt, hvis man vil øge sin mælkeproduktion.

Det er vigtigt at du sørger for at få hvile og hvis du og din datter har været adskilt efter fødslen, så vil det være en rigtig god idé at du lægge dig sammen med hende - hud mod hud og ligesom starter forfra. Det er vigtigt at du sørger for at spise og drikke i løbet af dagen og passe på dig selv.

Man kan købe ammete i helsekostbutikker. Der er dog forskellige meninger om disse, nogen mener de fremmer mælkedannelsen, andre oplever ingen forskel og man skal være opmærksom på at der i visse urteteer er urter, som kan give barnet mavekneb.

Nogle kvinder har en langsom nedløbsrefleks og her kan man nogle gange behandle med syntocinonspray. Nogle kvinder har også effekt af at få en behandling med primperan. Undersøgelser har vist at Primperan har en positiv effekt på prolaktinniveauet (det mælkestimulerende hormon) og mælkeproduktionen. Man tager præparatet som en kur, hvor du tager 10 mg x 3 dgl i 5-10 dage. Hvis der er positiv effekt, vil den vise sig efter ca 2 døgn.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Når man stopper med Primperanen vil mælkemængden kunne falde igen og derfor er det vigtigt at barnet efterfølgende spiser hos mor, for at mælkeproduktionen opretholdes. Både syntocinonspray og Primperan skal haves på recept hos egen læge og det anbefales ikke at man tager i det i længere tid. Derudover anbefales Primperan ikke til kvinder med tendens til depression.

Det er også vigtigt at du lægger til i forskellige ammestillinger, da din datter stimulerer brystet forskelligt alt efter hvordan hun ligger ved brystet. Prøv derfor at variér mellem den traditionelle stilling og tvillinge stilling om dagen og læg dig ned og am liggende om natten.

Du skal også vide at man kan bruge det der hedder et "hjælpe-bryst" eller lact-aid-system. Det er en lille anordning, hvor man har en tynd sonde siddende ved brystvorten og igennem sonden løber så mælken ned til barnet. Samtidig ligger barnet så og dier på vorten og oplever således at få mælk fra brystet samtidig med at barnet faktisk også stimulerer brystet. Mælken kan komme fra en speciel pose eller fra en flaske, som man har stående ved siden af sig.

Der er altså rigtig mange ting man kan gøre og jeg kan fornemme at det er meget vigtigt for dig stadig at kunne give din datter din mælk. Derfor synes jeg heller ikke at du skal give op endnu, men forsøge nogle af ovenstående ting og se om det kan hjælpe dig lidt videre.

Lykkes det så ikke, så skal du ikke fortvivle - du er stadig den bedste mor for din lille pige, selvom amningen ikke lykkes. Det vigtigste er trods alt at hun tager på, udvikler sig og har det godt :o)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce