Annonce

Annonce

Brev:

1 årig og separationsangst?


27. marts 2007

Kategori:
Alder:
14 mdr.

1 årig og separationsangst?

Kære Helen

Jeg skriver lige igen ang. Naja på 14 måneder. Hendes søvnmønster er stadig meget afbrudt, men vi forsøger lempeligt ikke at køre hende for hårdt med godnat og sov godt-metoden, da vi er bange for at det bare forværrer situationen.

Denne gang vil jeg lige høre ang. en 1 årigs evt. fase med separationsangst. Naja har de sidste par måneder udviklet et heftigt temperament, og vi er ikke i tvivl om hvordan hun har det eller føler - hvilket er dejligt. Måske det også er alderen, idet hun jo er begyndt at udvikle sin egen mening og selvstændighed.

Vi forsøger at tackle de mange daglige raseriudbrud med forståelse og tålmodighed, ligesom der også er nogle ting der ikke kan diskuteres (bleskift, tøjpåklædning, ikke røre ved ovnen etc.) - selvom det oftest er svært for især mig som mor ikke at blive bekymret når hun bliver sur og ked af det.

Mit spørgsmål er baseret på, at Naja de sidste mange uger synes at være rigtig meget mor-pylret og generelt tryghedssøgende når hun er hjemme, både efter at have været i dagpleje og i weekenderne. Hun begynder oftest at græde når jeg går ud af et rum, og hun er ikke så vild med at lege lidt alene. Hun skal allerhelst have mor i hånden, ligesom far sjældent er god nok for tiden.

Det er frustrerende, at hun altid synes småpylret når hun er hjemme. Især fordi - og det er det jeg er i tvivl om - vi 9 ud af 10 gange får at vide, at hun ...


Annonce

... har været rigtig glad og tilfreds og harmonisk i dagplejen. Her hygger hun sig og leger løs med de andre børn og behøver ikke hele tiden være på arm eller holde i hånd. Desuden har Naja været passet to gange af hendes to hold bedsteforældre inden for de sidste par uger, og så snart vi hendes forældre var ude af døren gik hun rundt og snakkede, grinede, hyggede sig og legede selv. Sengelægning var ej heller et problem og hun sov igennem uden problemer.

Næste dag da jeg kom for at hente hende skiftede hun straks over til at være pylret og ville have mig i hånden hele tiden, ligesom hun reagerer meget stærkt når hun vågner om natten og jeg vil gå igen efter at have givet hende sutten og trøstet med en hånd eller lign.

Gør vi noget forkert når vi oftest tager hende i hånden eller op når hun beder om det derhjemme? Skal vi være mere hård og sige fra for at lære hende at en gang i mellem kan hun ikke holde i hånd eller?

Jeg er meget i tvivl, da jeg på den ene side reagerer dybt instinktivt ved at mit barn "spørger" eller "kalder" på mig - men på den anden side er jeg i tvivl om jeg gør både Naja og mig selv en bjørnetjeneste ved altid at imødekomme hendes kalden. Især når man tænker på hvordan hun er anderledes selvstændig og rolig i dagpleje og hos bedsteforældre.

Tak for en stadig rigtig god brevkasse. Glæder mig til at høre dine tanker om ovenstående.

Bedste hilsener, Mia

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce