Annonce

Annonce

Brev:

Frøken Umulius om aftenen


29. juli 2010

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Frøken Umulius om aftenen

Hej Helen

Vi har en skøn datter på 8 1/2 uge. Hun blev født en måned før termin, vejede 2650 men vejer allerede nu 4700, så hun trives rigtig godt. Hun er en glad lille pige, er meget aktiv med både sin krop og stemme for tiden - og virker meget opmærksom på alt, der foregår omkring hende.

Hun spiser normalt rigtig godt i løbet af dagen, melder sig tit, gerne hver time eller halve time, når hun er vågen (jeg har indtil nu lagt hende til hver gang). Nyder at ligge ved mit bryst, hvorefter hun altid falder i søvn. Sover rigtig godt i løbet af både dagen og natten. Gerne lure på 2-3 timer om dagen, herefter vågen max et par timer. Sover om natten 3-5 timer ad gangen.

For 14 dage ændrede vores datters adfærd sig dog. Hun sover dårligt om dagen, lure på ca. en halv time til tre kvarter. Sidst på eftermiddagen og aftenen græder/skriger og klynker hun meget i ca. 3-6 timer, og når jeg lægger hende til mit bryst, spiser hun først (lidt agressivt) og spytter så mit bryst ud og græder - har nærmest et kærlighed/had forhold dertil. Jeg kan høre maven rumler, når hun drikker, og hun vrider sig som en flitsbue. (Brysterne er stadig fyldte med mælk). Har afføring 4-6 gange dagligt, der er en smule tynd og noget eksplosiv især om morgenen.

Hun ...


Annonce

... græder ikke konstant i 3-6 timer. Vi kan få hende til at falde lidt til ro meget kortvarigt, hvis vi giver hende sutten og spiller musik for hende, pusler hende eller tager et bad med hende. Men lige så snart vi forsøger at få hende til at sove, begynder hun igen. Når klokken nærmer sig 22-23 tiden falder hun dog oftest i søvn og sover så heldigvis sin gode nattesøvn - men så har hun også oftest været vågen i 5-6 timer!

Jeg har forsøgt at strække hendes måltider, da hun er begyndt at gylpe meget, og jeg tænkte, hun kunne have spist for meget. Nu får hun efter hver 1 1/2- 2 time. Vi har indimellem også prøvet at give hende lidt kogt vand med sukker ( men kun meget lidt).

Jeg har forsøgt mig med selv at give hende massage og zoneterapi og tumle med hende blidt hver dag - intet synes dog at virke. Det er de samme skrigture, vi får hver aften.

Vi er ved at være en smule frustrerede - kan det være tegn på kolik, der kommer så sent? Vi har svært ved at se, om det er amningen eller sovningen, vi skal sætte ind på? Indtil videre har vi ikke indarbejdet nogen soverytme. Eller om hun simpelthen blot reagerer på alle de nye sanseindtryk, hun begynder at tage til sig i løbet af dageb?

Håber du kan komme med et par gode råd.

Med venlig hilsen
Line

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaskegivning liggende

Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce