Annonce

Annonce

Brev:

Putning og søvn - 17 mdr.


31. januar 2008

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Putning og søvn - 17 mdr.

Kære Helen

Nu er det ved at være længe siden. Det er dejligt at ens barn bliver ældre, så har man også selv været forældre længere, og det hele er mindre skræmmende:-)

Min datter er nu 17 måneder, og trives på alle mulige måder rigtig godt. Hun går i vuggestue, det var en lang indkøring, og hun er meget følsom overfor ændringer i forbindelse med sygdom og lignende, men når der er ro på, så er hun rigtig glad for at være der.

Søvnen er stadig noget der kan gøre livet surt for os, selvom hun i perioder sover helt fint. Når det går rigtig super godt kan hun sove fra ca. 20 - 05 i sin egen seng.

Det er helt typisk for hende, at når der er uro i hendes hverdag - fx sygdom i vuggestuen, hvis hun selv er forkølet eller får tænder - så reagerer hun ved sengetid og om natten.

Jeg synes hun er lidt af et 'yo-yo barn'. Jeg hører ofte andre forældre fortælle, at så lærte de deres barn at falde i søvn selv, og så var det det. Sådan er det ikke hjemme hos os! Jeg synes vi skal igennem de samme hårde ting med hende gang på gang i forbindelse med søvn. Har hun været forkølet i en periode, så hun har skullet falde i søvn med os i hånden eller evt. kun har kunnet falde til ro inde hos os, ja, så er det HELT forfra når hun er frisk igen.

Den eneste måde vi kan 'lære' hende at falde i søvn selv og det eneste der får hende til at blive bedre i forhold til at sove om natten, er at gå ud, når hun skal puttes. Ellers er det som om hun ikke kan finde ud af at falde i søvn selv, hvis hun vågner lidt op om natten. Og generelt er det sådan, at hvis vi et par dage har siddet hos hende, når hun skulle sove, så virker det pludselig ikke ...


Annonce

... mere. Så skal hun ligge i armene. Og når det så har stået på et par dage, så virker det heller ikke mere. Men jeg synes det er SÅ hårdt de aftener hvor vi må lade hende græde. Vi går selvfølgelig jævnligt ind til hende, men hver 3. minut dur ikke - så kan hun sagtens holde den gående i flere timer. Hver 5. - 6. minut er det nærmere.

Kl. 5 vil hun ikke længere ligge i sin seng (hun har sit eget værelse). Hun må vældig gerne komme ind til os, men med mindre hun er syg eller andet, så sover hun helt elendigt sammen med os. Desuden har hun en irriterende vane; hun ligger og roder os i munden, det er vist en tryghedsting, men det forhindrer hende i at sove rigtigt, og vi gør selvfølgelig slet ikke...

Jeg er i tvivl om, hvorvidt vi kan gøre et eller andet anderledes. Hvad tænker du? Rutinen bliver selvfølgelig brudt, når vi tager hende ind til os hvis hun er syg eller virker utryg i vuggestuen, men jeg synes simpelthen ikke jeg kan gøre andet. Eller hvad?

Om dagen sover hun meget lidt, hun er ikke glad for at sove i vuggestuen (har gået der ca. 2 1/2 måned). Nogen gange får hun kun 45 minutter, og hvis vi gir hende en lur herhjemme - typisk kan det først lade sig gøre henad kl. 16 - så er det nærmest umuligt at få hende til at sove om aftenen. Ellers sover hun mellem 1 1/2 og 2 1/2 time når vi selv har hende.

Et helt andet spørgsmål er: Hun er begyndt at gribe hårdt fat i ansigtet på os når hun sidder på armen. Det gør ret ondt. Hvad gør man? Hun forstår tilsyneladende ikke skældud, og et nej får hende bare til at fortsætte. Ignorerer man det eller hvordan?

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Kærlig hilsen fra Susanne

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce