Annonce

Annonce

Brev:

Gråd ved putning - 3 mdr.


15. april 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Gråd ved putning - 3 mdr.

Hej Helen

Tak for en rigtig god hjemmeside. Nu er det så min tur til at bede om et råd.

Vores søn er 3½ måned og har den sidste 1½ uges tid pludselig meget svært ved at sove om aftenen. Det første "grådanfald" kom onsdag inden påske og var så voldsomt, at vi troede han var syg, så vi kontaktede vagtlægen. Der var dog intet at finde, heldigvis. (Jeg har også haft ham til egen læge for at være sikker på at der ikke er noget fysisk galt med ham)

Derefter havde vi rolige aftener de næste 4 dage men den seneste uge har det været hver aften, han græder voldsomt. Han har heller ikke sovet så godt om dagen som han plejer. Det starter som regel efter han har fået nattøj på og vi går ind i soveværelset. De første dage sov han ca 20 minutter efter at være ammet i søvn (Han sover stadig i vores seng) hvorefter han vågnede op og blev meget ulykkelig. Senest er gråden startet så snart jeg nærmer mig soveværelset!

Jeg har prøvet både at amme ham nede i stuen inden vi går op for at putte ham og altså også at amme ham liggende i sengen. Jeg plejer at amme ham i sengen lige inden han skal sove og det har hidtil været en hyggestund, men ...


Annonce

... han græder allerede så meget inden vi når i seng at han ikke vil tage brystet. I går fik jeg lokket ham til at spise mens jeg stående vuggede ham, og han faldt på den måde til ro.

"Anfaldene" varer ikke mindre end en times tid og det er virkelig så tårene springer på den lille dreng. Min mand og jeg har taget ham op og holdt ham helt tæt ind til os mens vi synger og taler beroligende til ham, men det hjælper kun en smule. Det virker som om han græder sig træt før han kan falde til ro, og det er slet ikke til at holde ud, at han er så ked af det.

Han sover tre gange om dagen - de første gange á ca 2 timer, sidste gang ca 45 minutter. Vi skal altid hjælpe ham videre i søvnen efter ca 30-45 min og som regel kan han som sagt godt sove videre. Om aftenen har han virket meget træt kl syv og vi er startet på putningen på det tidspunkt, men jeg synes ikke længere jeg kan aflæse hvornår han er træt/overtræt. Vi har prøvet at vente med at putte ham til kl otte men det har heller ikke hjulpet. Om natten spiser han 3-5 gange - vågner mellem kl 6.30 - 7.30 om morgenen.

Hvad kan vi gøre for at hjælpe vores søn?

Med venlig hilsen
Jette

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. maj 2024 | Sygdom | 2 mdr.

Født med bule i hovedet

Kære Helen. Vi har en datter, som er født den 14. marts, efter en langvarig...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce