Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp til at få vores barn i seng


30. oktober 2006

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Hjælp til at få vores barn i seng

Kære Helen

Jeg har ofte læst din rigtig gode brevkasse og dine svar til andre, og har derfor ikke haft brug for selv at skrive til dig. Men det har jeg nu!

Vi har nemlig enormt store problemer med at få vores datter Josefine lagt i seng, og nu er vi snart ved at løbe tør for ideer, energi, lyst, mod herpå osv.!

Da Josefine var lille, var hun en rigtig "aftenravn" - hun ville aldrig sove om aftenen. Dette ændrede sig heldigvis, da hun omkring 6 mdr. gammel kom ind og sove på sit eget værelse, og hun faldt roligt i seng, når vi lagde hende ind. Men for ca. 2 mdr. siden, altså omkring hendes 1-års fødselsdag, vendte det pludseligt. Nu kan vi ikke lægge hende i seng uden at hun græder - længe.

Når vi lægger hende ned, rejser hun sig op igen med det samme, ofte står hun og rækker armene op mod os, og det kan hun blive ved med i en time eller mere. Det virker ikke, som om hun vil lege - hun er bare ked af det. Vi synes selv, vi har prøvet alt. Vi har prøvet at vente udenfor i et par minutter, og så gå ind til hende, men da hun bare blev mere kørt op af det, begyndte vi at være inde ved hende. Men selvom vi er i rummet, græder hun og bliver ved med at rejse sig op.

Man kan ikke bare sidde der, eller fx. sidde ved siden af sengen og holde hende i hånden eller stryge hende over håret, for hun rejser sig hele tiden op. Det er ikke fordi, vi absolut vil have, at hun hele tiden skal ligge ned i sengen, for hvis hun bare var rolig eller legede, når hun rejste sig eller sad i sengen, så var det i orden med os, ...


Annonce

... men hun er jo netop ikke rolig.

Hun skal først begynde i dagpleje i denne uge, så det er ikke fordi det har været en omvæltning for hende endnu. Så den største omvæltning vi kan få øje på er, at hun nu kun sover en gang i løbet af dagen, da vi til sidst ikke kunne få hende til at sove sidst på eftermiddagen. Hendes middagslur varer gerne omkring 2-2½ time, og her er der overhovedet ingen problemer med at lægge hende ud i barnevognen og gå, hvorefter hun straks falder i søvn.

Når hun endelig falder i søvn om aftenen, sover hun dog konsekvent hele natten igennem og gerne til kl. 7.30-8 eller senere næste morgen. Er det forkert af os at lægge hende i seng senest kl. 20? Selvom hun får lov til at blive oppe, virker hun ikke mere træt, men er bestemt ikke nemmere at få i seng.

På alle andre områder er hun en sund og glad pige med en masse krudt i måsen. Hun går ikke endnu - er faktisk først begyndt at vise interesse for at støtte på benene for et par uger siden, men kravler lynhurtigt rundt. Hun fatter hurtigt tillid til andre mennesker, og elsker os, sine bedsteforældre og andre der følger hende i dagligdagen. Så vi mærker jo ellers ikke nogen problemer i hverdagen.

Men det er efterhånden et meget stort problem for os med sengelægning om aftenen - det er en hård tørn, og det fylder efterhånden en stor del af vores aften. Og vi er meget kede af, at vores lille guldklump ikke føler sig tryg, når hun skal sove.

Alle råd modtages med kyshånd!

På forhånd tak - og tak for en på alle måder super brevkasse.
Eva

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce