Annonce

Annonce

Brev:

Putning og søvn der gør bims!


28. juli 2017

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Putning og søvn der gør bims!

Kære Helen,

Nu melder jeg mig endnu engang på banen. Jeg har sådan brug for dine tanker omkring putning af vores 10 måneder gamle søn.

"Lillebror" er en skøn og glad dreng. Han er, på mange måder, en meget anden type end sin 4,5 årige storebror, hvorfor der er opstået nogle udfordringer, vi ikke har haft med hans storebror. Børn er jo heldigvis forskellige :-)

Skøn og vidunderlig, det er hvad han er. Men, han er også en MEGET bestemt herre, og han har en - skal vi kalde det "vældig gennemtrængende røst", når der er noget, der ikke passer ham.
Lille F følger sin udvikling rigtig fint. Han spiser godt og han ammes mellem 2 og 3 gange i døgnet. Han ammes inden sengetid og tidlig morgen. Nogle gange ammes han også inden eftermiddagsluren, men det er bare sådan en lille "trygheds/hygge amning". Herudover spiser han almindelig og varieret mad.

En typisk dag ser nogenlunde ud som følger:

Står op kl. 7.00.

8.00: Morgenmad i form af havregrød. Han er ikke klar til mad før, da han oftest er blevet ammet ved 6.00 tiden.

9.30-11.00: Sover formiddagslur i barnevognen, som skal køre, før han falder i søvn. Når først han sover, så kan barnevognen fint holde stille. Jeg har forsøgt at tilbyde ham lidt frugt lige inden formiddagslur, men han vil ikke have noget.

11.30: Frokost.

13.30: Eftermiddagsmad.

14.30- 15.30: Lur i barnevognen, som skal køre før han falder i søvn.

16.00: En bolle, frugt eller ligende.

18.00: Aftensmad.

18.30: Bad og gøres klar til natten.

19.30: Amning og sove til nat.

I modsætning til storebror har jeg aldrig kunnet amme ham i søvn. Han bliver tydeligt døsig af amningen, men han kæmper og kæmper mod søvnen, og har altid gjort det.
Han har hele tiden haft et stort behov for at være i bevægelse når han skal sove. I lang tid vuggede vi ham i slyngevuggen. Han begyndte så at konstant at vende sig om på maven, så den droppede vi for en del måneder siden. Herefter vuggede vi ham i armene indtil han sov. Han vejer knap 11 kg. så i stedet gik vi over til at bære ham rundt i viklen, når han var ammet om aftenen. Vi vader rundt og rundt med ham indtil han sover, og hvis vi sætter os ned mens han er vågen, så bryder helvede løs, og han vrider sig og skriger.

Vi har forsøgt os med at lægge os sammen med ham i vores seng og selvfølgelig også at lægge ham over i egen seng. Samme senarie gentager sig hver gang. Han begynder at vælte rundt i sengen, lidt efter begynder han at brokke sig for til sidst at græde ulykkeligt. Det skal pointeres, at vi ALDRIG er gået fra ham, og at vi heller aldrig kunne finde på det.

Her til aften forsøgte jeg (som så mange gange før), at lægge mig med ham, nusse ham, synge for ham mv. Alligevel ender det med en ulykkelig dreng som bare græder og græder. Jeg ender altid med at overgive mig og sætte ham i ...


Annonce

... viklen, hvor jeg så vader rundt med ham indtil han sover, og jeg så kan lægge ham ind i seng. Selvom jeg ligger hos ham, synger og nusser ham, så føles det alligevel forkert at lade ham græde sig i søvn. Min mand er mere "hård". Han føler ikke, at det er forkert at lade ham græde sig i søvn, når vi bare sørger for at ligge sammen med ham, nusse, synge og være der. Min mand er parat til den løsning, men det er jeg ikke. Mit hjerte kan ikke...

Omvendt er jeg godt klar over, at det ikke er holdbart at blive ved med at vade rundt med ham i den "skide" vikle, indtil han sover.

Jeg ender stort set altid med at blive irriteret, fordi jeg føler, at "han vinder kampen", selvom jeg udemærket godt ved, at en baby ikke kan være beregnende. Jeg ved godt, at han ikke græder og skriger for at komme op i viklen.

Med storebror virkede det simpelthen så fint, at vugge ham indtil han næsen sov, for derefter at lægge ham ned i sengen, hvor han så selv faldt rigtigt i søvn. Vi har forsøgt denne taktik med lillebror også, men uden effekt.

Det er tydeligt at han er i separationsfasen. Han er meget glad for både mor og far, og han vil rigtig gerne være på arm.n
Vi har - ligesom med storebror - valgt, at han ikke skal begynde i pasningsordning før han er minimum 2 år. Jeg hjemmepasser ham, hvorfor hans værgen sig mod søvnen ikke handler om, at er begyndt i dagtilbud.
Vi har en stille og rolig hverdag, og jeg er meget sammen med begge børn i dagligdagen.

Han er godt med motorisk. Han kravler med en vældig fart og går rundt, når han har noget at holde i. Han begyndte at kravle da han var 7 måneder, ligesom han rejse sig første gang i den alder. Han er undersøgende og nysgerrig og generelt en rigtig glad dreng, men han er stort set umulig at putte om aftenen, OG han vågner et utal af gange om natten. Han søger brystet, sutter 2 gange, vender sig om på den anden side og falder i søvn igen. Det handler ikke om mad. Han er ikke sulten. Halvdelen af gangene hjælper at lægge en hånd på ham og tale til ham, så sover han videre. Andre gange skal jeg have ham op i armene og vugge ham.

Han sover stort set aldrig igennem. Han har minimum 4 opvågninger mellem kl. 20.00-7.00. Undtagen de få gange, hvor han har sovet skævt i løbet af dagen, og derfor er nødt til at have en sen lur. Så kommer han måske først sent i seng - omkring kl. 21.30, og så sover han helt uden afbrydelser frem til næste morgen. Har du nogen bud på, hvorfor det er tilfældet? Det er da lidt mærkelig?

Så, summar summarum: Har du nogle bud på, hvordan vi putter ham bedst muligt, uden at skulle vugge ham eller bære ham rundt i viklen, og uden at han når derud, hvor han bliver så ulykkelig?
Vi har et fast putteritual vi følger hver aften, således at han er klar over, at det snart er sovetid.

Mange hilsner
fra en lidt træt mor til 2 :-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce