Annonce

Annonce

Brev:

Sværere at putte - 18 mdr.


28. februar 2017

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Sværere at putte - 18 mdr.

Kære Helen,

Igen lige et spørgsmål. Det er rart at kunne spørge, når man er lidt i tvivl, selvom mavefornemmelsen ofte har svaret :-)

Noah er nu 18 måneder og trives generelt fint.

Han sover oftest 2,5-3 timer i dagplejen, mellem 12.00-15.00 ca. Få gange sover han 3,5 time til middag.

Vi har hidtil puttet ham kl. 19.00 og det har for det meste passet godt, han har været træt og nem at putte. Dog, er han blevet puttet senere, hvis han først er kommet op fra middagslur kl. 15.30.

I løbet af de sidste par uge, har vi dog oplevet, at han er sværere at putte. Han ligger og griner og pludrer. Og beder af og til om at komme op. Vi har dog holdt fast og sagt han skal putte sig ned og sove. Det kan tage op til en time, før han falder i søvn. Vi har ellers altid siddet hos ham, til han faldt i søvn, men har de seneste uger forsøgt os med ”se-til-metoden”, da det virker som om, at han ser det som en leg, at vi er der, og griner når vi lægger ham ned, når han rejser sig.

Vi læser en historie i sengen, synger 2 go’nat sange, siger go’nat til ham og går ud. Går så ind til ham med jævne mellemrum, alt efter om han kalder eller ej. Vi går altid ind til ham, hvis han kalder eller pylrer. Og ellers med 2-3 min. mellemrum, indtil han sover. Nogle gange bliver vi derinde lidt, hvis han virker som om, at han har brug for, at vi er der. Jeg har oplevet, at han til tider griber min hånd/arm og holder meget fast i den. I de situationer bliver jeg selvfølgelig – han virker som om, han har brug for, at jeg er der. Men efter et stykke tid kan han begynde at pludre igen og grine. Der siger jeg så go’nat og går ud. Griber vi det rigtig an?

Mit andet store spørgsmål er også, om han skal puttes senere om aftenen? Og hvis ja, hvor meget senere?

De sidste par dage har han grædt højt og intenst når det var far der forsøgte at putte ham, læse historie og synge go’nat sang, men faldt til ro/begyndte at pludre og grine, når mor så tog over. Kan ikke helt finde ud af, om han bare har brug for mig/sin mor, eller om vi skal holde på, at ...


Annonce

... når far putter, så tager mor ikke over..?

Et sidste spørgsmål jeg har, er vedr. hans middagslur. Han sover generelt rigtig godt hos dagplejen, som ovenfor nævnt sover han 2,5-3 timer til middag. Hjemme i weekenderne svinger det utrolig meget. Nogle gange kan han sove 2,5 time og andre gange vågner han efter halvanden time. Vi prøver altid at få ham til at sove videre og kan som regel se på ham, når han ikke er færdig med at sove. Der triller vi med barnevognen og det lykkes som regel at få ham til at sove videre, hvis han har brug for det/har små øjne.

Andre gange er han lysvågen efter 1,5 time og vi kan ikke trille ham i søvn igen. Han har de gange også været frisk nok, når han kom op og skulle ikke puttes tidligere om aftenen.

Er det normalt, at der er så stor forskel? Vi gør, hvad vi kan for at aktivere ham.

Går til svømning, hver lørdag formiddag, er ofte sammen med familie og venner, som også har børn, som han er sammen med. Er ude at opleve forskellige ting, biblioteket, Ferskvandscenter Aqua, som vi har årskort til, legeland mm. Er vi bare derhjemme, er vi ofte ude og lege eller gå en tur, eller også leger vi indenfor, med det han har lyst til.

Noahs dagsrytme:

• Kl. 6.00 står Noah som regel op. Han har dog flere morgener sovet til kl. 6.15-6.30 de sidste uger. Kan vi nå det hygger Noah og far i sengen til han skal have tøj på og have morgenmad (mor gør sig færdig i mens).
• Kl. 7.00 spiser Noah morgenmad.
• Kl. 7.30-8.00 ca. bliver afleveret i dagpleje.
• Kl. 9.30 ca. får de formiddagsmad i dagplejen.
• Kl. 11.00 ca. får de frokost i dagplejen.
• Kl. 12.00 ca. bliver de puttet til lur i dagplejen.
• Kl. 15.00-15.30 ca. får det eftermiddagsmad i dagplejen.
• Kl. 15.00 eller kl. 16.00 bliver han hentet i daglejen.
• Kl. 17.30-18.00 spiser vi aftensmad
• Kl. 18.30 gør vi klar til at komme i seng, får nattøj på, børstet tænder mv.
• Kl. 19.00 bliver Noah som regel puttet. Han er dog først faldet i søvn omkring kl. 19.45-20.00 de fleste dage de sidste par uger.

Mange varmer hilsner,
Noahs mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Tynd mave?

Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.

Rutiner og weekend

Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Tidlige morgener - 15 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce