Annonce

Annonce

Brev:

Putning - 13 mdr.


17. januar 2012

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Putning  - 13 mdr.

Kære Helen

Ja nu har vi endnu engang brug for lidt inspiration og vejledning fra din side.

Vores dejlige dreng på 13,5 mdr. har været vant til at falde i søvn i vores arme om aftenen når han skulle puttes. Han kan godt vågne op flere gange på en aften og også nogle gange om natten, hvor han sætter sig op i sengen og græder og græder. Nogle gange kan vi liste sutten i munden på ham og roligt lægge ham ned igen, men mindst 1 gang per nat bliver han så ked af det at han kommer over og sove imellem mor og far. Derfra går det fint og han sover super til næste morgen. Hans tremmeseng står lige ved siden af dobbeltsengen.

Han sover ca. fra kl 19:30 til kl 6:00 næste morgen og han sover 2-3 timers middagslur i vuggestuen.

For 14 dage siden stoppede vi med at give ham en flaske mælk i forbindelse med aftenputningen. Og det er gået meget fint. Han har været utrolig nemt at putte hver aften alligevel. Den der putter holder ham tæt ind til sig omslynget af en dyne og får så en godnatsang eller 2 til han sover og man kan liste ham ned i tremmesengen. Det har taget mellem 5-20 min. Hvis han har brokket sig over at skulle puttes og han har vendt eller drejet sig i vores skød har vi kunnet holde ham lidt mere fast og vist ham at nu skulle han finde ro. For han er jo meget træt når vi putter ham. Meget få gange har vi taget ham med ned igen og leget lidt videre inden putningen kunne gennemføres, fordi vi var kommet til at putte for tidligt.

Vi er nu begyndt at tænke over om det evt. kunne være en god idé snart at ´lære ham´ at kunne blive puttet i tremmesengen. Og vi har haft enkelte forsøg, der dog er mislykkedes.

Vi har sunget et par sange for ham imens han er i vores skød og så har vi lagt ham ned i tremmesengen. Så bliver han ofte meget vred og så ...


Annonce

... starter der ellers et show som gerne varer en times tid hvor han ´skælder ud´og er sur og vred og græder og græder. Han rejser sig op og kaster sig rundt i sengen og man sidder roligt og tysser sagte, holder om ham kysser ham osv. Nogle gange skubber han simpelthen en væk på en sådan måde at man nærmest kan høre ham sige at nu er mor dum. Han græder højlydt, men man har lidt fornemmelsen af at han er mere vred og sur på en, end at han er er utrøstelig ked af det.

Der er så også perioder hvor han stopper med at græde og han undersøger tremmerne i sengen eller andet. Så lægger jeg mig ofte i dobbeltsengen ved siden af og venter der noget tid indtil han finder energi til at blive sur igen og græder højlydt. Så lister jeg selvfølgelig over og trøster og tysser og holder om ham igen, men tager ham alså ikke op fra tremmesengen. Nogle gange kaster han sig ned i dynen og ligger roligt der i så lang tid så man er lige ved at tro at han faktisk ER godt på vej til at falde i søvn nu. Men så vågner han ligesom op til dåd igen og så starter det forfra.

Når der er gået en rum tid, oftest omkring en times tid er det som om han bliver mere og mere ked ked og ikke bare sur. Der ender det så oftest med at jeg tager ham op i armene igen og bruger så 5 minutters tid på at få ham til at sove i armene for derefter at kunne lægge ham fra sig i tremmesengen. Og så går der 2-3 uger førend man ´tør´ prøve at tage den kamp op igen.

Hvad siger du? Er det ligemeget med den kamp og skal vi bare fortsætte det gode gamle putte ritual hvor han falder i søvn på ens arme. Eller virker det rimeligt nok i forhold til hans alder at gå i gang med at lære ham at falde i søvn nede i tremmesengen. Og i så fald, hvad er den bedste metode til at lære ham det på?

Med venlig hilsen
den lille familie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce