Annonce

Annonce

Brev:

Ulykkelig ved sengetid


27. juli 2011

Kategori:
Alder:
2 år

Ulykkelig ved sengetid

Kære Helen.

Jeg skriver, fordi min søn, som lige er blevet 2 år, de sidste 7 uger har været meget ulykkelig ved sengetid, og jeg har rigtig svært ved at finde ud af, hvordan jeg skal takle situationen. Problemerne startede for alvor, da han blev storebror her for 7 uger siden.

Vores aften ser således ud: Vi spiser aftensmad ca.17.30, derefter kommer han i bad, og vi læser og leger, indtil vi børster tænder kl.19.30. Derefter lægges han i seng, og enten far eller jeg (oftest mig) sidder på en stol ved siden af sengen og fortæller historie og taler lidt om dagen i ca.15 min, hvorefter vi siger 'jeg skal ud i køkkenet og vaske op'.

Indtil lillebror kom til verden gik det for det meste ok. Jeg har altid skullet gå ind til ham mange gange, fordi han kalder, og nogle gange har jeg sat mig i døråbningen til hans værelse, men jeg har for det meste kunnet trøste ham og vise, at jeg var der for ham.

Efter lillebror er kommet til verden, har han været meget ked af det, og hvor han før sov ca. 20.30, er klokken nu ofte mellem 21-22. Han er fuldkommen utrøstelig og har flere gange grædt så meget, at han har kastet op. Vi har derfor ladet ham se to korte tegnefilm (sammenlagt 10 min.) i sengen, inden han skal sove - udover historierne - fordi det har beroliget ham. Det virker dog ikke længere. Når han har set filmene, fortæller jeg en historie, og når de slutter, begynder han at græde. Han beder om at få forskellige bøger op i sengen, forskelligt legetøj o.l. Når jeg giver ham én bog, er det ikke den, han vil ha', men en anden osv. osv. Det kører op, og jeg har meget svært ved at berolige ham.

Jeg har prøvet at være konsekvent og sige: nu er det den bog, ikke andre! Jeg har prøvet ...


Annonce

... at lade ham vælge selv, jeg prøvet at aflede ham ved at tale om andre ting, og jeg oplever ikke, det virker.

De første par uger efter, han var blevet storebror, prøvede jeg at blive på hans værelse, til han sov, men det er umådeligt svært, når jeg samtidig skal amme og berolige et spædbarn. Jeg har prøvet at amme, mens jeg putter den store, men han bliver vred og irriteret, hvis lillebror græder. Så jeg kan ikke undgå at skulle forlade hans værelse engang imellem for at amme. Når det sker, kalder og græder han. Hans far har nogle gange kunnet berolige ham, men efter han er startet på arbejde for et par uger siden, og derfor ser sin dreng mindre, kan han ikke bruges.

I går endte det med, at jeg tog den store med op i sengen, hvor jeg lå og ammede lillebror, og han sov først kl.22. Jeg føler mig meget splittet og ved ikke, hvad jeg skal gøre, for set med min store drengs øjne, er jeg der ikke for ham, som jeg plejer at være. Han må uundgåeligt opleve et svigt, når jeg går ud af hans værelse, når han er ked af det, for at tage mig af spædbarnet. Men ham bliver jeg jo også nødt til at tage mig af!

Jeg er rigtig bange for, at min 'store' dreng, mister tilliden til, at jeg er der ubetinget for ham, og jeg synes, han er alt for lille til at skulle 'give slip' på sin mor. Men nu er det jo én gang sådan, at der er en lille ny, som også behøver mig.

Vi har lige haft ferie sammen i tre uger, og jeg prøver på alle mulige måder at være der for ham om dagen. Vi har tid alene, når lillebror sover, og jeg forsøger at vise ham, jeg er der. Nu er han så lige startet i dagpleje igen, hvilket måske har forværret situationen lidt...

Håber du har et par gode råd!

Venlig hilsen
Miesen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Trodsalderen - knap 2.5 år

Hej Helen. Vi har en datter på 2 år og 4 mdr. Der er fuld fart på hende. Hun...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce