Brev:
Putning af pige på 1½ år
Egentlig er jeg lidt flov over at det er nødvendigt at skrive til en professionel, for det er vores egen skyld, at det er blevet et problem, men vi ved ikke hvad vi skal gøre og i hvilken rækkefølge.
Jeg har en datter på knap 1½ år som i virkeligheden altid har haft et godt sovehjerte. Hun sover hele natten, men i vores seng.
Vi begik fra hun var helt lille en stor fejl, nemlig at ligge ved hende til hun faldt i søvn. I starten i egen seng, men efter en gang mellemørebetændelse, hvor hun var meget urolig blev det til putning i vores seng. Sådan er det stadig.
Vi lægger hende over i hendes egen seng, når vi går i seng, men ofte ligger hun der kun en ½ time, så græder hun hjerteskærende og vil over til os. Hun er helt umulig at trøste, og så kommer hun over til os, og sover mellem os indtil næste morgen.
Grunden til at vi ikke fik ændret uvanen i tide var dels at vi indtil for nylig ikke havde muligheden for at lægge hende på eget værelse, dels fordi at vi syntes det var utrolig hyggeligt at ligge sammen med hende.
Nu er hun blevet så bevidst at hun i den grad kører rundt med os, og vi ved ikke hvor vi skal starte. ...
... Men vi skal gøre noget, for det er ikke så hyggeligt mere.
Der er tre ting vi gerne vil have indført.
At hun bliver puttet i egen seng, og sover i den hele (eller det meste af) natten
At hun kommer ind på eget værelse
At hun selv lærer at falde i søvn.
Men kan vi gøre det hele på en gang eller skal vi starte med en af tingene, hvilket må være at hun igen vænner sig til sin egen seng. (Vi kan ikke lære hende selv at falde i søvn inden hun kommer over i sin egen seng, idet hun jo stikker af, når hun ligger i dobbeltsengen.)
Vi putter hende kl. ca. 20.00 og ofte tager det 3 kvarter.
Hun er i dagpleje og sover gerne 2-3 timer om eftermiddagen. Der har hverken vi eller dagplejen problemer med at få hende til at falde i søvn selv.
Jeg frygter dog for efteråret, hvor hun formentlig er vokset ud af barnevogenen som ellers har et stort liggemål (Hun er som 17½ mdr gammel 90 cm og vejer 14,5 kg). Hvordan skal det så gå om dagen.
De gange vi har prøvet at lægge hende over i hendes egen seng skriger hun højt, inderligt og længe. Og det er ikke særlig rart at være vidne til.
Hun er en meget glad og tilfreds pige.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad
De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.