Annonce

Annonce

Brev:

Meget frustreret pige på to år


29. april 2021

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Meget frustreret pige på to år

Kære Helen,

Tusind tak for dit sidste svar omkring vores søde M med den store nejhat - det var et svar vi kunne bruge rigtig meget, ikke mindst i at blive bekræftet i, at vi langt henad vejen gør det rigtige. Med dine gode råd oveni, er vi nu på den anden side med M. og hun virker i enorm balance lige nu. Især rådet med at inddrage pigerne mere i det daglige har virkelig hjulpet, så nu hjælper de ofte med madlavningen, skærer deres egne grøntsager og dækker bord. Hun kan stadig blive sur og vred, men slet ikke på samme måde som for et par måneder siden og hun kommer hurtigere over det. Hun kan stadig have brug for, at vi ikke rør ved hende, når hun er gal, men vil hurtigere trøstes.

Nu har vi brug for et råd til vores anden skønne pige K. K. er lige som sin tvillingesøster rigtig godt med både motorisk og sprogligt og beskrivelsen af M. passer også på K., så det er dejligt vi har to piger som er samme sted i udviklingen og som på mange punkter virker til at lære meget af hinanden.

Nu kommer så vores udfordring. K. har den sidste uge virket enormt frustreret som altid ender i et voldsomt nærmest anfald som hun har så svært ved at komme ud af. Det kan være alt der udløser det: En sko der er svær at få på, en jakke der driller, den forkerte sut, for lidt vand i koppen, dukkens dyne driller osv. Vi tager det altid stille og roligt og hjælper hende med det der nu driller, men er hun allerede blevet frustreret, så trapper det lige så langsomt op og så kan vi næsten ikke vende hende igen.

Et eksempel er her til aften hvor hun græd/skreg i en halv time, fordi der var noget galt med hendes stol og jeg var ikke hurtig nok til at finde ud af hvad det var. Hun smider sig på gulvet, sparker og græder og skriger. Jeg sætter ord på for hende (du bliver bare så ked af det lige nu, fordi der var noget med din stol.. mor vil gerne hjælpe dig og trøste dig.. jeg er lige her hos dig når du er klar til et kram..). Hver gang jeg kommer ...


Annonce

... tæt på sparker hun og skriger endnu højere. Jeg forlader hende dog ikke, men er så hun kan se mig. På et tidspunkt vil hun op, men når jeg tager hende op vrider hun sig og gør alt for at komme ned, så jeg bliver nødt til at sætte hende ned igen hvilket hun blive endnu mere rasende over. Hun skriger og skriger og skriger så meget, at hun til sidst næsten ikke kan få vejret og spyttet bobler ud af munden på hende. Jeg fortæller hende hele tiden, at jeg så gerne vil trøste hende og hvis jeg går fortæller jeg hende, at jeg lige går ud i køkkenet og kommer tilbage igen. På et tidspunkt kan jeg få lov til at nusse hende stille på kinden og det ser ud til at virke, men efter to minutter starter hun igen. Jeg prøver at aflede og foreslå noget af det jeg ved hun godt kan lide at lave, men det virker ikke og efter en halv time tænder jeg fjernsynet og for Gurli Gris og så falder hun stille og roligt til ro.

Far er begyndt at trække M. ind på værelset når det her sker, så leger de derinde i mens, for hun bliver oftest meget ked af det, når K. er så ked af det.

Vi synes lidt vi ser de voldsomste udbrud før eller efter aftensmad, men det er ikke altid.

I dagplejen er der ikke samme voldsomme udbrud, men hun kan godt blive frustreret her også. En af de jævnaldrende børn hun var meget glad for stoppede for et par uger siden og så startede der en lille ny på 11 måneder, vi ved ikke om det kan have noget at sige.

Vi ved godt, at denne problematik virker meget som den vi var i med M. for et par måneder siden, det her virker bare så meget voldsommere. Vi er så kede af, at se vores lille pige være så ked af det i så lang tid og vi er så kede af at vi ikke kan nå ind til hende og få lov at trøste hende. Det virker helt umenneskeligt bare at skulle lade hende ligge når hun nærmest ikke kan få vejret af gråd.

Kan vi gøre andet end vi gør nu? Eller skal det bare have tid som med M.?

Hilsen
den stadig lidt trætte tvillingemor :-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2024 | Udvikling | 2 år, 7 mdr.

Vild dreng

Kære Helen Tak for dine gode råd i forhold til søvn. Dem vil vi forsøge at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce