Brev:
Ikke så glad for far
Hej Helen,
Vi har igen brug for et af dine gode råd. Vores datter har altid været mors pige. Det er mig der har været på barsel, og det er mig der arbejder mindst, og derfor mig der stort set altid er sammen med hende om morgnen, aflevere hende i vuggestue, henter hende, og er sammen med hende indtil far kommer hjem. Vi er klar over at det er helt naturligt at hun i perioder vil foretrække mig, hvilket hun altid har gjort, men hun vil også gerne sin far og han hende. De har det godt sammen når de er sammen.
De sidste par uger har det dog taget en drejning. Når far kommer hjem fra arbejde, og vil give hende et knus, siger hun nej, vender sig væk, og vil over til mig. Far prøver at lave det til en leg, og nogle gange lader han hende være. Når hun skal puttes bliver hun meget ulykkelig, når det er far. Vi har så ladet mig tage over, og tænkt det nok er en periode. Hun blev passet en aften af sin farmor, som puttede hende, og der var ingenting. I går skulle far så passe hende, mens jeg skulle være sammen med nogle veninder. Vi tænkte at der sikkert ingenting ville være, når jeg ikke var hjemme, og det var jo gået fint med farmor. De hyggede sig fint hele aftenen, også med putteritual, men da hun blev lagt i sengen, blev hun helt ulykkelig. Hun græd og græd. Blev meget fortvivlet. Hun vred sig og ville ud og finde mig. Far gik rundt i alle værelser og sagde: "mor er her ikke". (Det skal siges jeg havde sagt farvel, så hun vidste godt jeg var gået). Han prøvede alt hvad han kunne at trøste hende. Hun græd en time, indtil han fik hende til at falde i søvn på sofaen inde i stuen. Han blev meget magtesløs, og blev en enkelt gang også vred på hende, hvor han højt bad hende om at holde op, mor er her ikke! Det har han det rigtig dårligt med. For det hjalp selvfølgelig ikke.
Alle afvisningerne har han taget i stiv arm, og forholdt sig til det som en del af hendes udvikling, men det her gjorde ham ked af det. Han vil så gerne være i stand til at gør hende tryg, og føler sig som en dårlig far, fordi han ikke kan. Specielt når hans egen mor kunne putte hende uden problemer. Hvad tror du er på spil?
Jeg kan tilføje at vi, far og jeg, i perioder kommunikere rigtig ...
... dårligt, vi kommer til at modarbejde hinanden, i stedet for at samarbejde. Problemet er at jeg tager for meget ansvar, og har svært ved at slippe kontrollen i forhold til vores datter. Han tager for lidt ansvar, og trækker sig. Sådan er det i perioder, i sær hvis en af os er presset på arbejdet eller lignende. Vi kan diskutere når vores datter er der, men skændes aldrig højlydt når hun er der. Men vores forhold har i den sidste tid ikke været super velfungerende. Og der har været nogle gange hvor vi har haft svært ved at få hold på et skænderi, selvom hun var der. Det er noget vi snakker om, og prøver at tage hånd om. Tror du det kan være det? Og hvis, hvordan kan vi så håndtere det? Er det okay at hun høre os skændes?
En anden ting er, at jeg har nogle ting i bagagen, bl.a. i forhold til min egen opvækst, ting som jeg har arbejdet mange år med bl.a. i terapi, inden vi fik vores datter. Jeg har fået mange gode ting med af mine forældre, men har også lidt afsavn, specielt på det følelsesmæssige område. Jeg har været meget obs på, at jeg vil være der 100% for min datter, hun skal aldrig føle sig alene, forkert, uelsket osv. For mig er det alpha og omega han hun føler sig tryg og elsket. Det jeg kan være i tvivl om, er om jeg har været for meget over hende? Jeg fik ad vide af min sundhedsplejerske til 9 måneders undersøgelsen at jeg var nød til at give hende lidt friere tøjler, fordi jeg kom til at signalere utryghed, ved at være der for meget. Noget jeg efterfølgende har arbejdet med.
Det var meget svært at aflevere hende i vuggestue, det var heldigvis en rigtig sød kontaktpædagog, som havde fuld forståelse, og det gik godt. Jeg var også klar over hvad der var det gode at gøre, så indkøringen gik helt fint, og hun er meget glad for sin vuggestue. Det har hjulpet mig til at give mere slip. Men jeg tænker om jeg ved at være der så meget, har kommet til at signalere utryghed i forhold til hendes far? Hun er ellers en velfungerende pige, der trives og er rigtig godt med udviklingsmæssigt. Jeg håber det giver mening, det blev vist lidt kringlet ☺
Ps. Et bispørgsmål.. Hvornår er man for meget over sit barn? Kan du give et eksempel.
Mange hilsner fra mig
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....
13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.