Brev:
Tilknytning og adfærd
Hej Helen
Jeg har brug for lidt hjælp igen.
Jeg har tvillinger (dreng/pige) på nu 16mdr. Jeg oplever, at der er nogle potentielle problemer med min dejlige lille søn i forhold til hans udadreagerende adfærd. Mine børn er meget dreng/pige-agtige, forstået på den måde, at min søn har krudt i numsen og helst skal være fysisk aktiv hele tiden, mens min datter er meget stille og gerne vil sidde og 'dimse' med småting i længere tid ad gangen. Dette afspejler sig også i deres kontakt med os voksne, hvor min søn gerne vil sidde og putte, men kortvarigt, mens min datter kan sidde og putte længe.
Problemadfærden i forhold til min søn består i, at han konstant gør ting, som han ikke må fx kravler han op på borde, kaster med hårde genstand, river sin søster i håret, sætter sig oven på hende mens han ridder på hende, krammer hende voldsomt, hugger hendes legetøj, kysser hende så hun vælter osv. Hans voldsomme adfærd er sjældent kombineret med egentlig vrede, og han kigger ofte lumsk på os med et bredt smil på læben, når han er ved at begive sig ud i eventyr, som han ved, at vi ikke ønsker. Min datter har faktisk en noget af den samme adfærd, men hvor hun gør det meget forsigtigt, så har han ufattelig mange kræfter og er er stor af sin alder, hvorfor adfærden har større konsekvenser og bemærkes mere. I vuggestuen beskriver de ham som en fræk charmetrold, det er tydeligt, at de alle ikke kan lade være med at holde af ham, samtidig med, at han giver dem sved på panden.
Ovenstående medfører en masse negativ opmærksom, som jeg er bekymret for. Han hører langt oftere bestemte 'nej tak', 'av' osv. end hans søster, ligesom han får 'skæld ud' (fx. et vredt nej) i forbindelse med adfærd, der direkte kan skade hans søster, os eller andre. Det vrede nej får ham ofte til at bryde ud i hjerteskærende gråd. Han har derudover et meget højt arrousel niveau forstået på den måde, at han kan være meget svær at få til at sove igen, hvis han vågner om natten. Ligeledes skal han helst have så få nye stimuli som muligt, når han skal sove, hvorfor han sover bedst 'inden for murerne' af en tremmeseng. Hvis jeg fx tænker, at jeg kan hyggesove med ham på sofaen eller i vores seng, så bliver han så optaget af situationen, sengen og rummet, ALT skal udforskes, og jeg kan opgive at få ham til at sove. Min datter virker omvendt til at opleve meget tryghed forbundet med de situationer, og sover gerne i armene på mig, hvis hun kan komme til det.
Jeg har nok lidt dårlig samvitighed overfor ham, da han som helt lille blev 'nedprioriteret' af mig, forstået på den måde, at hans søster, der havde kolik den første tid, skreg hver aften i flere timer. Jeg oplevede, at min mand ikke håndterede situationen hensigtsmæssigt, hvorfor jeg oftest tog hende, og dermed tog min mand sig af vores søn (i samme rum), som var meget nem i den periode. I kortere perioder har vores datter et par gange haft blærebetændelse, og i den forbindelse er det altid mig, der har varetaget hospitalsophold og lignende, hvorfor hun i 'det store regnskab' nok har fået mere tæt alene kontakt.
Generelt er jeg bekymret for hans tilknytning til mig, og tænker om roden til hans adfærd, skal findes her. Når jeg henter dem i vuggestue, er der oftest stor gensynsglæde ...
... (oftest også med tårer hos ham), men jeg har ganske få gange oplevet, at han har afvist mig (dog stadig i godt humør), hvis fx hans søster har stået nærmest indgangen, hvorfor hun er kommet op først, og inden jeg har haft muligheden for at sætte mig, så begge kan komme til. Derudover kan jeg opleve en diffus form for jalousi hos ham, når han løber rundt i lejligheden, mens hans søster sidder på skødet og får tæt kontakt, han inviteres også, men ønsker det ikke.
Omvendt vil han konstant op til os og med rundt i lejligheden for at se, hvad vi lavet, men forsvinder igen så snart vi sætter os ned med ham. Han bliver meget ulykkelig bare en af går fx på loftet med vasketøj (han kommer dog hurtigt over det, hans reaktion er bare iøjenfaldende).
Det vi konkret forsøger at arbejde med er:
At jeg tager alene tid med ham, fx går ned og gynger med ham i stor sansegynge på nærliggende legeplads, hvor vi begge kan ligge, går tur, plasker i vandpytter osv.
Prøver at hjælpe ham med at finde ro, når vi kan se, at han fx samler sutter og dyner, enten sidder med ham (gider han dog kun kortvarigt - og er meget afhængig af bevægelse) eller gynger ham i egen sansegynge med sin dyne.
Forsøger at aktivere ham med andet legetøj, når han hugger fra sin søster.
Forsøger at stoppe uhensigtsmæssig adfærd inden det sker (fx er det tydeligt, når han begynder at kredse om sin søster, at der snart skal ske noget.... hvorfor vi placerer os indenfor rækkevidde, så vi kan stoppe ham inden han får slået eller hevet i håret).
Forsøger at være fysiske med ham..... han elsker at blive 'kastet' rundt i luften, vendt på hovedet, kørt rundt i gåvogn osv.
Man siger, at det barn, der stjæler, mangler noget, og det er det princip jeg arbejder udfra. Hvor andre måske kunne tænke, at han er møgforkælet, så tænker jeg, at han må mangle en eller anden form for regulering fra mig og hans far i f.t., at han har denne adfærd. Jeg synes bare ikke rigtig, at vores interventioner hjælper det store...... hvad skal jeg gøre anderledes? Eller mere af?
I forhold til ovenstående skal jeg selvfølgelig 'indrømme', at interventionerne er et idealbillede, tiltider knækker filmen pga. stress/udmattelse, og vi får ikke handlet sådan, men vi forsøger at gøre det oftest. Derudover er der tale om tvillinger, og hvis hans søster skal have opmærksomhed også, så bidrager det til yderligere frustration hos min søn.
Endvidere er de vant til at være meget hjemme sammen med os begge. På grund af den store arbejdsbelastning, det er at have tvillinger, har vi siden fødslen sørget for begge at være hjemme det meste af tiden, og vi har kun taget dem med rundt til sociale arrangementer i meget begrænset omfang (også fordi de har været meget syge (virus) og er født en smule for tidligt i uge 36).
Vuggestuen bemærker og kommenterer adfærd (selvfølgelig), men de gør også opmærksom på, at han ikke er den eneste af drengene, der har den adfærd, og at den ikke er værre end deres, men at det selvfølgelig er noget som både de og vi skal arbejde med. De arbejder med at ignorere uønsket adfærd (stoppe den uden at sige det store), og i stedet reinforcere ønsket adfærd med opmærksomhed i de situationer (egentlig meget det samme, som vi selv forsøger at gøre).
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...
30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.
Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.