Brev:
Følsom og frustreret 3-årig
Hej Helen
Vi har virkelig brug for et godt råd ifht. vores 3,5 årige datter.
Silje har altid været en utrolig dejlig, glad og bestemt pige. Hun fik jo en lillebror i Juni måned, og vi kunne selvfølgelig som ventet godt mærke, at det var en stor forandring for hende. Det var startet lidt før han kom til verden, at hun var begyndt at blive mere bestemt og til tider hysterisk, hvilket jo også passer med alderen og at hun udvikler sin selvstændigehed. Men da han så kom, så vi gradvist en hel ny side af vores lille glade pige.
Det skal siges, at hun fra starten kun har vist glæde og overskud overfor sin lillebror, og at det kun er os det går ud over, især mig, da hun er ekstremt farsyg. Det har hun altid været, men det er optrappet meget efter hun er blevet storesøster, hvilket er helt forståeligt, da jeg jo ikke altid har haft mulighed for at gøre ting med hende, når jeg ammer.
Vi har gjort alt for at gøre det nemmere for hende. Har virkelig tænkt over, at hun ikke skulle lide under at få en lillbror, og at det skulle være dejligt for hende. Vi har været meget opmærksomme på at give hende opmærksomhed og nærvær.
Vi har jo kunne læse på dine svar til andre i lign. situation, at det er helt normalt med denne forandring, men vi har virkelig brug for nogle gode råd til at håndtere hendes vredes udbrud.
Vores store problem er hendes voldsomme raseriudbrud, som kan ske alle tider på døgnet, men for tiden er det især om morgenen, de forekommer. Vi har prøvet at ændre vores morgenrutine til at spise morgenmad inden vi bader og får tøj på, da vi godt ved at vores datter efterhånden er udpræget B-menneske, og vi tænkte det kunne hjælpe at få lidt i maven før alt andet, men det har desværre ikke haft en synderlig gavnlig effekt.
Hun vågner, vi ligger og putter lidt og så starter det ellers. Hun vil hverken tage tøj af eller på, hun svarer igen og råber af os og til sidst optrappes konflikten og vi bliver vrede. Synes ellers min mand og jeg er meget tålmodige, prøver at være anerkendende og forstår at hun er i en svær periode, men enkelte gange ender det med, at hun er gået over vores grænse så mange gange, at vi bliver vrede og hæver stemmerne.
Jeg har enkelte gange været rigtig vred, og råbt meget højt og hun bliver utrolig ked af det. De gange jeg har råbt ad hende, bliver jeg også utrolig ked af det og skuffet over mig selv, for det strider meget imod vores måde at opdrage på, at råbe af vores børn, og jeg ved at det overhovedet ikke hjælper.
For at prøve at stoppe konflikten, inden vi når dertil, tager vi hende med ud på trappen og forklarer at det ikke er rart, når hun råber og svarer igen ad os. Vi sidder der sammen med hende, for hun bliver meget ulykkelig, hvis vi går væk i disse situationer, så det gør vi aldrig. Hun får altid lov til at komme med tilbage.
Hun græder altid meget voldsomt og dramatisk og ofte skal der ingenting til. Det kan være, hvis der er ting hun ikke får lov at få f.eks. hvis hun ikke må få rosiner lige inden vi skal spise eller et stykke tyggegummi etc. Det kan være tøjet er forkert eller at "det driller", som hun siger.
Især om eftermiddagen, når hun er lidt træt kan hun også få voldsomme ture over de mindste ting, ...
... hvor hun står med knyttede hænder, og skriger ad os til hun bliver helt rød i hovedet, og ender altid med at hun græder.
Vi synes det er synd for vores datter, og vi vil så gerne hjælpe hende. Det går os utrolig meget på, at vi får denne dumme start på dagen hver dag.
Hun går i en integreret daginstitution, som hun altid har været utrolig glad for. Vi fornemmer at hun er en god legekammerat, da mange gerne vil lege med hende, men hun er bestemt også en pige, der gerne vil sætte dagsordenen for de andre. De er en stor pigegruppe som leger sammen på kryds og tværs, og de kan være hårde ved hinanden. Det er da også derfra, vi fornemmer, hun har den aggressive måde at tale på, som hun jo så afprøver overfor os, Omvendt kan hun også være meget følsom og blive ked af det, hvis hun er en af dem, de andre er efter.
Silje har fra fødslen haft stort behov for tryghed og de første mange måneder måtte min mand sove med hende i armen om natten, for at vi fik ro. Det er sådan idag, at hun stadig ikke kan falde i søvn selv, vi plejer at læse en bog, snakke lidt om dagen der er gået, og så skal vi sidde der, til hun sover, hvilket også er helt ok, det var hårdt i en lang periode, men nu da hun ikke sover til middag mere, falder hun noget hurtigere i søvn. Hun kommer altid ind til os om natten og lå tidligere imellem os. Men vi begyndte at have kampe med hende midt om natten, hvor hun indimellem også fik sine udbrud, fordi så lå vi forkert, så måtte jeg ikke ligge der, osv. Og min mand og jeg har brug for at kunne ligge sammen i vores seng om natten uden at skulle skændes med vores 3-årige om det.
Nu ligger hun på en madras ved siden af vores seng, hvilket vi selvfølgelig ikke præsenterede som en "straf" for hende, men forklarede bare, at hun sov meget bedre der, og der kunne hun helt selv få lov til at bestemme. Det fungerer egentlig godt, men et par gange i mdr. vågner hun og laver scener, vil op i sengen til os. Vi fornemmer ikke hun er bange el lign, men hun er bare fast besluttet. Vi siger, at hun må sove i sin egen seng eller på madrassen. Hun nægter at lægge sig ned og så må vi bære hende ind i sin egen seng. Der vil hun slet ikke være, og der er et ramaskrig, men så duer madrassen alligevel.
Problemet er, at vi synes det er rigtig hyggeligt og egentlig slet ikke har noget imod at have hende i sengen, og derfor får jeg enormt dårlig samvittighed, når hun gerne vil op, men de kampe det gav, og at hun nærmest ville forvise mig fra min egen seng, for at få sin far for sig selv, er jo ikke okay. Men det forstår hun selvfølglig ikke, så derfor syntes vi, at madrassen var en god løsning for os alle.
Hun er en skøn storesøster, og det er fantastisk at se dem sammen. Silje er dog begyndt at gå lidt mere til ham. Dvs. hun er begyndt engang imellem at tage hans legetøj fra ham, hvis hun lige synes, at det vil hun ha og lign...
Det kunne være fantastisk, hvis du kunne komme med nogle råd til hvordan vi håndterer vores dejlige, følsomme og bestemte pige og hendes vrede. Vi vil så gerne kunne hjælpe hende igennem denne periode, bevare hendes selvværd og stoppe hende med tryghed og kærlighed sådan som vi altid har gjort...
Med venlig hilsen
Forældrene til 2 skønne unger
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. april 2024 | Amning | 3 mdr.
Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...
27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...
25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...
11. februar 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Jeg har et spørgsmål vedrørende putteritualer. Min dreng er 4...
31. januar 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Hvor meget mad og hvornår? - 4 mdr.
Hejsa Helen Så skriver jeg lige igen:) Min dreng får fuld flaske og er nu...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder