Annonce

Annonce

Brev:

Ked af børnehaven


5. maj 2015

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Ked af børnehaven

Kære Helen.

Jeg skriver til dig da vores datter på snart 3 år er ked af at blive afleveret i børnehaven.

Hun startede da hun var ca 10 mdr gammel og havde en super indkøring med en ung pædagogmedhjælper som hun knyttede sig meget til. Desværre stoppede denne efter ca 6 mdr og hun begyndte at blive ked af det når vi afleverede. Det løste sig da der kom endnu en ung pige dernede, som hun igen knyttede sig til.. Men da denne stoppede har hun ikke rigtig knyttet sig til nogle af de voksne på samme måde siden og har lige siden været ked af det – dog værre i nogle perioder end andre.

Hver morgen når hun fornemmer vi skal i børnehave bliver hun krop umulig og laver scener over alt (tøj, tandbørstning mv) – også ud over hvad jeg tror er normalt for hendes alder (væsentligt færre kampe i weekenden). Man skal ”sweet talke” hende afsted – eks forsøger vi at snakke om hvilke sjove ting man kan lave i børnehaven eller hvad vi skal lave når vi kommer hjem igen

Hun går i en integreret institution og der er ikke nogle jævnaldrende piger på hendes stue – kun drenge der er ret voldelige (bider, slår og river).
Hun har svært ved at komme ”ind” i børnehaven. Når nogle siger godmorgen til hendes skriger hun ”nej” og skræmmer alle væk og hun siger ”bliv her” når man skal til at gå. Der er dog nogle få morgener hvor det går fint – hvis hun lige kan lokkes i gang med et eller andet hun synes er sjovt (eks at synge med en af pædagogerne)
Når jeg spørger ind til hvorfor ...


Annonce

... hun ikke vil derover siger hun at ”det er fordi E og V bider” – det er to af de jævnaldrende drenge.

Forleden weekend da vi hyggede os ude i haven sagde hun pludselig ud af det blå ”jeg bliver lidt ked af det nu” og forklarede at det var fordi hun kom til at tænke på børnehaven og drengene der bidder.

Det skal nævnes at vi i forvejen forsøger at begrænse antal timer derovre og hun er der ca fra 9.30-15. hendes bedsteforældre henter 2 gange om ugen.

Vi har haft samtaler med pædagogerne men de mener at hun trives fint. Det er bare ikke det mavefornemmelsen siger – der er ikke en eneste dag på to år hun har glædet sig til at skulle derover eller løbet glad ind på stuen – sådan bør det vel ikke være?

Vi har meget svært ved at vurdere om det bare ”er sådan” og om hun evt spiller lidt på det. Oven i hatten er hun lige blevet storesøster til en skøn lille dreng og det forstærker forståeligt nok problemerne. Men det har altid været sådan så det må skyldes noget andet.

Vores overvejelser går nu på at flytte hende i en mindre, privat børnehave hvor en af hendes kammerater går. Der er jo den risiko at hun heller ikke vil være glad der. Alternativt at booke bedsteforældre til en eller to faste ugentlige fridage. Sidste løsning er at ofre egen karriere og selv gå på deltid for at kunne få det til at hænge sammen.

Jeg håber du vil dele lidt af dine tanker med os da vi virkelig virkelig er i tvivl om hvad vi skal gøre

Kærlig hilsen
de frusterede forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce