Annonce

Annonce

Brev:

Vuggestue og sommerferie


18. juni 2013

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Vuggestue og sommerferie

Kære Helen

Min datter på 15 måneder er startet i vuggestue for en lille måned siden. Det er et rigtig godt sted med søde pædagoger, der har en rolig og varm måde at være sammen med børnene på. Vores lille pige har imidlertid ikke været glad for at starte.

Vi brugte 14 dage på at køre hende ind, hvorefter hun så fik almindelige – men korte – dage. Så længe jeg eller min mand var der gik det fint (selvom hun naturligvis var mere stille og tryghedssøgende end når vi er derhjemme, hvor der er meget gang i hende). Da vi begyndte at skulle gå blev hun rigtig ked af det, og kunne ikke trøstes af pædagogerne. Der gik derfor en uge før vi kunne være væk fra hende i mere end en halv time. Herefter gik der lidt tid, hvor de for det meste godt kunne trøste hende, når vi var væk, men hvor hun havde let til gråd, ikke ville spise og når vi kom igen græd hun og klamrede sig til os.

Det har også øget hendes seperationsangst, så jeg som regel ikke kan gå ud af rummet, heller ikke derhjemme og når hendes far er der, uden hun græder og løber efter mig. Det på trods af, at jeg aldrig bare sniger mig af sted, når hun skal afleveres eller andet, men sørger for at sige farvel til hende inden, med mindre det bare er fordi jeg skal i bad eller lign. hvor jeg er væk helt kort og hendes far er hos hende.

Den sidste uges tid er det heldigvis begyndt at gå bedre. Hun græder og klamrer sig stadig til os, når vi skal sige farvel, men pædagogerne siger, at det hurtigt går over. Hun spiser også igen godt selvom vi ikke er der. Når vi er der søger hun slet ikke pædagogerne, men når vi er væk vil hun gerne være hos dem hele tiden. Hun er dog heldigvis også nysgerrig nok til at hun gerne vil rundt og prøve de forskellige ting på legepladsen, og hun tager en af dem i hånden og trækker dem med rundt til tingene. De kan dog ikke altid gå med hende, og så bliver hun ked af det (det kan hun også blive herhjemme, hvis jeg ikke lige vil gå med derhen, hvor hun gerne vil).

I starten, efter hun var begyndt at have hele (men korte) dag, blev hun ked af det allerede når vi nærmede os vuggestuen. Det gør hun heldigvis ikke mere. Jeg fortæller hende som regel at nu skal vi i vuggestue og så laver hun tit babytegnet for det og også nogen gange for legeplads, gynge og ruchebane, så det ser jeg som tegn på at hun også forbinder det med noget positivt.

Hun er begyndt at blive sværere at putte om dagen, når hun er hjemme, hvor hun nogen gange er blevet så ked af det når vi køre i barnevognen (hun bliver ved med at græde intenst og højt), at vi har måtte tage hende op og enten prøve igen senere og andre gange (hvis det stadig ikke lykkes) gå hende i søvn i bæresele og herefter ligge hende i vognen (hvor hun sover fint videre). Hun har dog også tidligere haft perioder, hvor hun bliver ked af det i barnevognen og vi enten har måtte amme hende i søvn eller gå med hende i sele. I vuggestuen siger de dog, at hun ikke er ...


Annonce

... specielt ked af det når hun skal sove, og de er heldigvis søde til at trille hende i søvn i barnevognen (trods stor indsats, med den metode du har beskrevet i din søvnbog, var det ikke lykkedes os at få hende til at falde i søvn uden at vi kører med hende inden hun skulle starte). Så jeg tænker at det også er et tegn på seperationsangst (?).

Nu nærmer sommerferien sig heldigvis – om to en halv uge. Vi er i tvivl om, hvordan vi gør det bedst i løbet af sommeren, så vi ikke skal starte forfra med indkøring efter ferien. Det ville være for synd for hende- og hårdt for os. Også fordi der efter sommerferien skal starte et par nye børn på hendes stue, og så ved vi jo godt at de ikke kan være helt så meget på vores datter, som har fået meget pædagog-tid her i starten.

Vi skal være hjemme det meste af ferien (og holder 3-4 uger) og har tænkt os, at vi ikke vil tage hende helt ud af vuggestuen imens, men i stedet have hende hjemme et par dage i løbet af ugen og lade de andre dage være meget korte, fx 1-1,5 time før og efter middagslur. Ud over at vi tænker, at det vil være godt for hende ikke at skule starte forfra efter ferien giver det os også mulighed for at nå noget herhjemme (er flyttet i hus for et par måneder siden), så vi forhåbentlig får en lidt mere rolig hverdag efter sommerferien.

Jeg vil meget gerne høre din vurdering af, om dette kan være en god måde at gøre det på, eller om du har andre ideer til, hvordan hun bedst vender sig til at være i vuggestuen og får en god tid der – og samtidig en god sommer med os. Det føles jo lidt mærkeligt at aflevere sit barn, når hun er ked af det og når vi strengt taget har mulighed for at have hende hjemme.

Jeg vil også spørge om du synes det er vigtigt at aflevere og hente på samme tid hver dag (altså uden for ferien) eller om det bare generelt er godt at give hende korte dage, når man har mulighed for det. Vi afleverer hende som regel ved 8-8.30 tiden og henter ved 15-16 tiden. Hendes dag starter så på stuen og med deres fælles morgensamling. Jeg har tit mulighed for at møde sent og her har jeg så valgt først at aflever hende ved 9.30 tiden, hvor de er ude på legepladsen (som hun synes er sjov). Vi har også ofte hentet hende noget tidligere.

Jeg vil også gerne høre din holdning til måden at aflevere på. I starten var vi der jo længe inden vi gik, men nu vil personalet helst have at vi afleverer hurtigt. Jeg synes egentlig det er rarest at være der lidt, så hun måske kan opleve at lege lidt inden vi går, men på den anden side, kan jeg godt se at de har ret i at hun ved, hvad der skal ske (hun viger ikke fra mig) og bliver ked af det når vi går uanset om det er med det samme eller efter lidt tid.

Kan hun godt forstå, hvis vi fx siger til hende, at vi kommer igen når hun har sovet og spist, eller er det for abstrakt for hende endnu? Er der andet der er godt at sige eller gøre når vi afleverer?

Bedste hilsner
Mor til nyt vuggestuebarn

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce