Annonce

Annonce

Svar: Vuggestue og overstimulering


4. juni 2021

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt, at du kan mærke, at det går langt bedre med hverdagen i vuggestuen nu. Det er så dejligt, at din dreng er glad, og at du kan mærke, at han har nydt dagen og alle oplevelserne, når du henter ham - super godt!

Når han reagerer hjemme, så er det fordi det naturligt stadig er rigtig svært for ham at være adskilt fra dig. Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor du er henne. Han kan ikke forklares, at du er på arbejde og kommer tilbage, og han kan heller ikke forholde sig til tid, han ved derfor ikke, om du er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage. Det er rigtig hårdt for ham, samtidig med at han skal finde ud af alt det nye sm hverdagen byder på. Der stilles mange krav, og der sker rigtig meget i vuggestuen - og sidst på dagen er han bare rigtig træt og fyldt op med indtryk og oplevelser.

Det er derfor rigtig godt, hvis du kan prøve at give ham ekstra nærhed og tæt fysisk kontakt, når I er hjemme. Det er rigtig godt, hvis du kan holde om ham, lade ham sidde lidt ekstra på skødet, hvis du kan kærtegne ham, kysse ham, kramme ham, tumle med ham osv. så han kan mærke dig fysisk tæt på. Jeg plejer at sige, at hans mor-depot skal fyldes lidt ekstra op, så han har noget at tære af, når I så ikke er sammen.

Det er også rigtig godt, hvis du kan hjælpe ham med at lande derhjemme. Jeres verden derhjemme og vuggestuens verden er to meget forskellige ting, og det kan være rigtig svært for ham at komme fra det ene til det andet. Og her kan du hjælpe ham ved at skabe genkendelighed og struktur. Når han ved, hvad der skal ske, hvis han kender jeres rutiner, så vil det hjælpe ham med at koble fra, finde roen og lande - og genkendelighed giver tryghed.

Så rutiner, når I kommer hjem, kan f.eks. være, at I starter med at sætte jer ved bordet og spiser lidt mad sammen. Det at få et lille mellemmåltid vil også hjælpe ham med at få lidt energi. Det sikrer, at hans blodsukker holdes stabilt og tendens til at han bryder sammen, græder, skriger og får humørsvingninger er betydeligt mindre, hvis ...


Annonce

... blodsukkeret er stabilt. Det betyder derfor også, at han ikke skal tilbydes sukker, men i stedet et godt og sundt mellemmåltid - f.eks. en grovbolle sammen med lidt ost og frisk frugt, eller måske en portion tykmælk med rugbrødsdrys eller lignende.

Derefter kan I måske lege lidt sammen, du kan sidde lidt med ham på skødet, I kan læse i en bog, I kan hygge, tumle, være fysisk sammen - og derefter skal du måske igang med lidt praktiske ting. Der skal sættes vasketøj over, der skal startes på aftensmaden osv. Og her er det vigtigt, at du er i nærheden af din dreng. Han må gerne lege selv, han må meget gerne lege med sine klodser, trille bold, eller hvad han nu har lyst til, men han må meget gerne være, hvor han kan se dig. Han må også meget gerne deltage i de ting, som du går igang med - tømme tasken, prøve at putte vasketøj i maskinen osv. Så du er opmærksom på, at han skal mærke, at du er der for ham, netop fordi I har været adskilt.

Da han stadig kun er 1 år gammel, så kan han også have glæde af at sidde i sin høje stol, når du feks. laver mad, så kan han følge med og se, hvad der foregår. Du må meget gerne give ham lidt mad i hånden, som han kan sidde og gumle på.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Er far hjemme, så kan den ene af jer også tage sig af jeres dreng, imens den anden laver mad, dækker bord og sørger for alt det, som nu engang skal gøres. Det er tænkeligt, at jeres dreng vil have stor glæde af at bruge sig selv motorisk, da børn i hans alder har en naturlig udforskningstrang og naturligt ikke kan sidde stille særlig lang tid af gangen. Så hvis den ene af jer forældre kan gå ud med ham, lade ham være udenfor lidt, tumle lidt, mærke verden, bruge sig selv motorisk - så vil det også kunne give jer alle en større ro sidst på dagen. Når han har fået en fysisk træthed i kroppen, vil han naturligt kunne sidde mere stille bagefter - og derfor måske sidde mere stille, når det så er spisetid og I sidder ved middagsbordet :) Det kan være med til at give jer alle en bedre afslutning på dagen.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce