Annonce

Annonce

Svar: Udfordringer ifm vuggestuestart


23. april 2021

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære M

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker og beskrivelse :) Og tak for dine søde ord til mig om mine svar - jeg er meget glad for, at du oplever mine svar anerkendende, tak, det varmer, for det er vigtigt for mig:)

Det lyder som om, at det går rigtig godt med tilvænningen til vuggestue, og det er rigtig dejligt, at I har tid til at tage det stille og roligt, så du netop i forbindelse med sygdom osv. som jo desværre ofte støder til, har mulighed for at holde din datter hjemme.

Det lyder også som om, at I har fundet et godt sted. Pædagogerne lyder søde, og det lyder som om, at de tager den tid, som er nødvendig. Du fortæller, at de i starten af ugen brugte 40 minutter på at få lillepigen til at sove, hvor de nu bruger ca. 25 minutter, og de har givet udtryk for, at de oplever, at det går i den rigtige retning, og de er helt fortrøstningsfulde - det skal nok gå :)

Kommunikation er bare rigtig svært, og jeg tror bestemt ikke, at pædagogerne mener noget negativt, når de siger, at din datter bliver "sur" i bestemte situationer. Det er blot udtryk for, at hun i visse situationer f.eks. når hun skal puttes, græder lidt og viser, at hun ikke rigtig har lyst til at sove - i modsætning til, når de spiser, leger osv. hvor de så oplever hende langt mere nysgerrig, opmærksom og glad.

Når det så er sagt, så er ordet "sur" naturligt værdiladet - og jeg kan godt fornemme, at du bliver ked af, at de betegner hende "sur", og der er naturligvis meget stor forskel på, hvordan det bliver sagt, og hvordan din datter bliver beskrevet. Jeg tror umiddelbart ikke, at pædagogerne lægger det samme i det ord, som du gør, men jeg synes det er relevant, at du spørger ind til det. Du kan f.eks. spørge "hvad betyder det egentlig, når du kalder min datter sur, for jeg har måske en anden opfattelse af det ord, end du har?", eller du kan spørge "kan du ikke beskrive lidt mere, hvad der sker, når I putter, så jeg har en bedre idé om, hvad det handler om" - og så kan du evt. give forslag til, hvad man kan sige i stedet f.eks. "at hun bliver ked af det", "at hun græder lidt, selvom hun tydeligt er træt" eller lignende. Jeg tænker, at du har fuldstændig ret i, at din datter naturligt fortæller, at hun ikke er tilfreds med den specifikke situation, og at hun netop måske græder lidt, når hun skal sove...

Jeg synes det er rigtig godt, at du er opmærksom. Generelt skal vi være meget opmærksomme på, hvilke prædikater der bliver sat på børn. Og det er f.eks. et problem, hvis din datter (eller andre børn) altid bliver beskrevet som f.eks. "sur", "den stille pige", "den generte", "ballademageren", "alfahun", "prima donna" eller lignende - som jeg som forældre altid ville reagere på.

Med hensyn til søvnen i vuggestuen og derhjemme, så er det helt naturligt, at der er forskel på, hvordan jeres datter falder i søvn. Det er to vidt forskellige verdener (hjemmet og vuggestuen), og jeres rutiner er naturligt forskellige - og et eller andet sted, så skal hun reagere, det er naturligt, at hun reagerer. Og børn reagerer netop ved ikke at kunne falde i søvn eller sove kortere tid (nogle gange også længere tid) i vuggestuen, andre børn reagerer med ikke at ville spise...

Det er en rigtig god idé med puttekluden, den skal du endelig bibeholde og netop bruge den hjemme og også lade den følge med i vuggestuen. Du kan evt. koble en sut til kluden, så det bliver til en sutteklud - selvom hun måske ikke bruger sut, så kan sutten godt nulres eller gumles lidt på... det kan forsøges. Når hun ikke har taget den til sig endnu, så er det fordi de fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de bevidst begynder at bruge en klud bevidst, nulre næse med den osv. MEN, du må stadig meget gerne indføre den nu, fordi den så netop bliver en del af hendes putteritual, den bliver genkendelig og dermed tryg, og så er den et vigtigt bindeled mellem vuggestuen og jeres hjem, bindeleddet mellem de to verdener :)

Du kan også lave et lille fotoalbum med billeder af dig, far, hende ...


Annonce

... selv, hendes tremmeseng, barnevognen, jeres hund eller lignende - genkendelige ting hjemmefra - som pædagogerne så kan vise hende og tale med hende om, hvis hun savner jer. Det kan være en måde at vise hende, at det derhjemme stadig er der, I er ikke forsvundet og en måde at berolige og betrygge hende i, at du kommer igen.

At hun bliver ked af det, når du går - det hænger sammen med hendes alder. Hun brager lige nu igennem separationsfasen...

Separationsfasen er ofte alderen 8-10 måneder, og den kommer ofte samtidig med at mange børn begynder at krybe og kravle. Fra at din datter har siddet på dit skød, begynder hun at sidde på gulvet ved dine fødder, og så begynder hun at bevæge sig længere og længere væk. Hele tiden kommer hun tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med lidt mod for atter at turde bevæge sig ud i verden. Og det at hun begynder at vende sig lidt mere ud mod verden, andre personer, nye omgivelser, medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et barn, som tydeligt protesterer mod at blive forladt af sine forældre.

Hun er igang med at finde ud af, at du er der for hende, selvom hun ikke kan se dig, og hun er derfor lige nu lidt mere sårbar, når du er ude af syne. Hun kan blive rigtigt ked af det, hvis du f.eks. går i køkkenet eller på toilettet og lader hende være alene i stuen. Hun har brug for at se dig for at vide, at hun ikke er forladt, at hun ikke er alene. Når hun ikke kan se dig, så tror hun, at du er forsvundet. Derfor græder hun, når du går - og derfor bliver hun oprigtigt glad, når hun så ser dig igen.

Mange forældre (eller bedsteforældre) tror, at når barnet lyser op i et smil, når det ser mor igen, så er det fordi barnet er udspekuleret, eller forkælet med for meget kontakt, eller som du selv skriver, fordi du "har været slem til at have hende på arm". Men sådan er det ikke. Når du har været ude af syne og vender tilbage, og din datter stikker dig et stort smil, så er det en oprigtig glæde, som udtrykker "åh, der var du jo igen, jeg troede du havde forladt mig". Separationsfasen er en periode, hvor din datter har brug for at kunne se dig, og hvor hun som sagt er lidt mere sårbar overfor, at du ikke er i nærheden.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Denne fase kan naturligt godt forstærkes af at hun samtidig starter i vuggestue, men netop derfor er det super vigtigt, at du har fundet en god institution, hvor pædagogerne er opmærksomme og er der for din datter :)

Og så er det naturlivis også rigtig fint, at du hjemme øver at det er okay, at mor er lidt på afstand. Det er netop rigtig fint, at du nu pludrer med din datter på afstand, holder dig i nærheden, så hun både kan se dig og høre dig, kalder på hende og lader hende finde ud af, at hun også kan søge dig, at hun kan kravle ud i køkkenet, gå efter din stemme osv. når hun savner dig. Bliv gerne ved med at gøre det du gør - det lyder meget fint - og bliver hun ked af det, har hun brug for lige at få en krammer, så får hun naturligvis det:)

Med hensyn til amning, så lyder din plan om at fjerne amningen før middagsluren, når lillepigen bliver ca. 10 måneder også rigtig fin. Og ja, du kan godt forsøge at fjerne den i en weekend og forsøge at erstatte med putteklud, kærtegn osv. i stedet. Hun må også gerne få en banan og lidt vand en overgang, hvis du synes, at hun har behov for et lille mellemmåltid før putning som alternativ til amning, men ellers er det meningen, at hun puttes efter sin frokost og så sover middagslur, vågner op og får mellemmåltid der.

Det er ofte ikke nødvendigt at erstatte amningen med et mellemmåltid på sigt, og i vuggestuen vil hun sandsynligvis ikke få noget mellem frokost og middagslur, men vil få et eftermiddagsmåltid i stedet :) Så du kan evt. hjemme erstatte med et lille mellemmåltid i weekenden, og i vuggestuen vil hun så blive puttet uden dette. Jeg tænker, at det kan være en fin overgang.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele fortsat og knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce