Svar: Urolig ved fysisk berøring
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter :)
Din datter oplever verden med alle sine sanser - hun hører, føler, smager, lugter, ser - og nogle børn har lidt problemer med det man kalder sanseintegration, hvilket kan vise sig på forskellig måde.
Følesansen kaldes også den taktile sans, og nogle børn har en meget sensitiv taktil sans. Det kan f.eks. vise sig ved, at de reagerer på tøj, de bliver irriterede over mærker og sømme i tøjet, de kan føle at tøjet kradser og irriterer. De bryder sig ofte heller ikke om at blive vasket med en vaskeklud, det er meget ubehageligt at få en klud på kroppen, de kan også føle, at det gør ondt at få redt hår, de vil ikke have klippet negle, de vil helst ikke spise mad med fingrene eller lege med f.eks. modellervoks og fingermaling (det gælder selvfølgelig hos ældre børn).
Og så kan de også have svært ved berøring. De kan have svært ved den tætte, nære og fysiske kontakt. Din datter vil måske nogle gange godt kunne sidde på dit skød og acceptere, at du nusser hende lidt i håret. Hun sidder med ryggen mod din krop og hun er forberedt på, at når hun sidder der, så kommer denne form for berøring. Andre gange vil hun tydeligt trække sig væk, afvise din berøring og det kan næsten virke som om, at din berøring er ubehagelig for hende.
Børn med sanseintegrationsproblemer kan have svært ved at fornemme deres krop, og derfor kan de opleves meget uroligt - det er som om, at de hele tiden er i ...
... bevægelse. Deres arme og ben kører hele tiden, selv når de sidder stille, så er de aldrig helt i ro og det med at putte sig ind til mor og bare falde fysisk til ro er rigtigt svært.
Jeres datter er stadig så lille, at det er svært at sige, om det er sansemæssige udfordringer hun har - men det lyder til at være en overvejelse værd. Du fortæller, at hun er set af fysioterapeut og osteopat, og måske har fokus her været hendes led, og om hun mon havde smerter på grund af låsninger, stramme halssener eller andet. Hvilket også er et rigtig fint fokus og vigtigt at hjælpe med, hvis det er tilfældet. Men måske er det mere nogle sansemæssige udfordringer, som hun har...
Der findes fysioterapeuter og ergoterapeuter, der har specialiseret sig i børn med sansemotoriske problemer, og det kan derfor overvejes, om I vil kontakte en sådan. Man kan godt lave nogle øvelser, som hjælper hende til bedre at føle eller håndtere berøring og som på sigt derfor kan hjælpe hende til større ro, når hun feks. skal sove eller når hun putter hos dig...
Du skal prøve at lægge din dårlige samvittighed og skyldfølelse på hylden. Det er helt okay, at du ikke ammer, og at amningen ikke er lykkes for jer. Jeg er sikker på, at jeres datter ikke har manglet nærhed af den grund. Der er jo også en grund til, at amningen ikke er lykkes - måske er det fordi det med berøring og nærhed faktisk har været svært fra starten... Ro på her :)
Sender et stort knus med på vejen og rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.
Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...
2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.