Annonce

Annonce

Svar: Hiver og river


4. februar 2021

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære glade mor

Tak for dit brev :)

Når børn bider, kradser, river, niver, slår... så skyldes det ofte, at de mangler sprog. Jeres datter har stadig ikke ord nok til at beskrive sine følelser, og derfor viser hun sine følelser ved at reagere fysisk.

Når du oplever, at hun f.eks. gør det, når du har hende på skødet, og I sidder og hygger og pjatter, så er det ofte fordi hun gerne vil tæt på dig, forsøger at kærtegne dig, men ikke kan styre sine bevægelser, og at hun på en eller anden måde forsøger at vise dig, at hun holder rigtig meget af dig - men hendes kærtegn kammer over til noget, som gør rigtig ondt, og det er naturligt ikke rart for dig.

Hun kan også gøre det, fordi hun bliver frustreret. Det kan være, at du eller andre voksne siger nej og hindrer hende i noget, som hun gerne vil. Det kan også være, en frustration over ikke at blive hørt og reageret på, eller det kan være legetøj, som andre tager fra hende eller lignende. Og hun kan ikke sige "hvorfor må jeg ikke..., når jeg nu så gerne vil?!" eller "nu har du altså talt længe nok med andre, nu er det tid til at du taler med mig!" eller "jeg havde legetøjet først, det skal du ikke tage fra mig!". I alle mulige forskellige situationer kan hun naturligt ikke sætte ord på sine følelser, og derfor reagerer hun lige nu fysisk.

Det er vigtigt, at du derfor forsøger at sætte ord på de følelser, som du tænker hun oplever og reagerer på. Så hun stille og roligt lærer at sætte ord på, hvordan hun har det eller hvad hun vil, og ikke bliver ved med at slå, rive, nive...

Det er også vigtigt, at du (og dagplejer) hjælper hende og de andre børn med at dele f.eks. legetøj, så når der opstår konflikter mellem børnene, så er det vigtigt at vi voksne kan mægle mellem dem og lære dem, hvad det de gør, gør ved andre, og hvordan de kan være mere hensigtsmæssigt sammen.

Det er meget vigtigt ikke at skælde hende ud eller give hende en meget voldsom reaktion, fordi det ...


Annonce

... faktisk nogle gange kan forstærke problemet, og dermed gøre det værre. Det er derfor bedre, hvis du kan komme det i forkøbet, så når du nu ved, at det kan ske, så stopper du jeres hyggestund før det kommer dertil, hvor hun forløber sig. Du kan holde hende på en måde, så hun ikke kan hive dig i kinderne og stadig f.eks. kilde hende og give hende masser af kontakt - altså forsøge at hjælpe hende til at I er sammen på en rar måde for jer begge og netop anerkende hendes behov for at være dig nær.

Jo mere du kan forebygge at det sker, jo mere hun undgår at komme i en situation, hvor hun ender med at forløbe sig, jo bedre vil det være, og jo lettere vil hun på sigt have ved at stoppe sig selv, før hun kommer dertil, hvor det kammer over for hende :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis hun sidder på dit skød og bevidst vender sig, hiver dig i kinderne, og det gør rigtig ondt, så må du naturligvis gerne sætte hende fra dig. Du kan gøre det med et "AV!" eller "stop!", så hun fornemmer, at det her bryder du dig ikke om, og hvis hun vil sidde på skødet, så skal hun ikke gøre noget, som gør ondt på dig. Men prøv om du kan undgå at sige "gå din vej" og derved signalere, at du ikke vil være sammen med hende. for det er jo ikke hende der er forkert, det er det hun gør, som du ikke bryder dig om, og da hendes fysiske voldsomhed ofte er et udtryk for at hun har brug for at du ser hende, giver hende tæt kontakt og nærhed, så hjælper det hende ikke at blive sendt væk.

Nogle gange kan det faktisk være en rigtig god idé at gå den modsatte vej, tage hende i din favn, lægge hende ned og kilde hende og f.eks. sige "din lille bølle, skal du hive i mor, her kiiiilder vi bøllepiger" eller lignende og give hende ekstra nærhed og tæt kontakt, så hun virkelig mærker dig tæt på :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse", som jeg tænker bliver mere og mere aktuel med den alder jeres datter har nu :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce