Annonce

Annonce

Svar: Tryghed hos mor


8. januar 2021

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg forstår godt din undren over, at jeres dreng ofte virker til at blive ekstra urolig, når han ligger hos dig (eller sin far) og tilsyneladende finder ro, når han puttes i sin babynest. Det behøver dog ikke være forkert eller unormalt...

Når din dreng ligger hos dig, så vil han kunne høre dit hjerteslag, mærke din vejrtrækning, og han dufter din mælk - og det gør ofte, at han tror, at han skal spise, hver gang han ligger hos dig. Derfor giver far ofte lidt mere ro, fordi far ikke dufter af mælk - men ikke altid. Nogle gange vil I måske se, at han hos far også virker søgende efter brystvorten, selvom far naturligt ikke kan amme. Det at ligge tæt med jer, kan altså godt gøre, at jeres dreng tror, at han skal være mere aktiv og sutte og spise - og derfor gøre det sværere for ham at koble fra og finde ro. Men når han puttes på afstand og ligger i sin babynest, så er der helt ro omkring ham, han ligger stille, og han bliver ikke forstyrret af hverken hjertelyd, stemmer, aktivitet og duften af mælk, så det kan forklare, hvorfor han sover bedre på afstand...

Når det så er sagt, så er det dog vigtigt, at du oplever, at han også finder ro og tryghed hos dig. Du skal have en fornemmelse af, at han slapper af i dine arme, og at han nyder din nærhed, din kontakt, dine kærtegn. Du skal have en fornemmelse af, at han nyder, når du tager ham op - altså også når han ikke skal sove - at han nyder at du holder om ham, pludrer med ham, nynner for ham, rør ved ham. Du skal have en fornemmelse af, at jeres øjenkontakt bliver gradvist bedre og bedre og at han vil kunne holde øjenkontakt med dig i længere og længere tid. Han skal begynde at have små ...


Annonce

... pludrelyde nu, som stille og roligt udvikles til længere pludresamtaler med dig. Nogle gange vil han naturligt stadig have brug for en pause, kikker væk fra dig, drejer hovedet væk og efter lidt tid, så søger han dit blik igen og vil gerne pludre lidt mere med dig.

Hans smil skal også stille og roligt blive mere og mere bevidst nu. I starten vil hans smil være mere tegn på velvære, men nu skal du begynde at kunne fremkalde det lidt mere bevidst, og han skal begynde at genkende dig, ligesom du skal have en fornemmelse af, at han bliver dygtigere til at følge dig med øjnene og kikker mere og mere bevidst på dig.

Som jeg læser dit brev, så er han rigtig godt med. Du fortæller, at I har en rigtig god kontakt, og han smiler og pludrer rigtig meget og er generelt en dreng med masser af kræfter og energi. Og det er "kun", når han skal sove og finde ro, at du oplever, at han bedst finder ro, når han ligger i sin babynest...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du fortæller også, at han gerne sidder hos dig med ryggen til din mave. På den måde er han hos sin sikre base og kan naturligt opleve verden mere og mere, netop fordi han er mere bevidst nu, kan se længere osv. Og så fortæller du, at han altid falder i søvn i dine arme, når du ammer, hvorefter du flytter ham over i liften, og så sover han rigtig godt.

Det lyder for mig som om, at jeres lille dreng er tryg og har det godt, det lyder helt okay, det du fortæller. I stedet for at se det som om "at han ikke kan føle tryghed med mindre det er ved brystet", som du skriver, så skal du måske se det som om, at han er rigtig god til at føle tryghed og måske netop derfor fint kan sove i sin nest på afstand af mors bryst og favn...

Stort knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce