Svar: Utryghed eller grænsesøgning?

---

Kære trætte mor

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres lille dreng. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og håber, at der er noget af dette, du så kan bruge :)

For det første, så tror jeg ikke, at jeres dreng forsøger at tage styringen hjemme. Han lyder til at have ekstra meget behov for nærhed og tryghed - det har han altid haft, men lige nu er der flere ting som gør, at behovet er blevet større...

Det ene er at han er blevet storebror. Det er naturligt rigtig svært at skulle dele mor og far med lillebror. Det er svært at finde sin rolle og det er svært at skulle være den store, når man stadig også selv er meget lille :) Det er svært at vente på tur, det er svært at skulle tage sko og tøj på selv, det er svært at skulle gå selv og ikke blive båret som lillebror bliver osv. Det er på samme måde også følelsesmæssigt svært og der er ingen tvivl om, at storebror føler sig usikker på jeres kærlighed. Det er helt normalt for alderen og det er en helt normal reaktion på at lillebror er kommet til.

Når han ser dig sammen med lillebror, så ser han, at du taler til lillebror på en særlig måde. Dit toneleje er lysere, du pludrer med ham, laver lyde med ham på en anden måde, end når du taler med storebror. Når du sidder med lillebror, så er jeres kontakt meget tæt og det er tydeligt, at I har noget sammen. Det ser storebror og det giver ham naturligt en følelse af "de to har noget sammen, de giver det til hinanden og ikke til mig" og det gør naturligt ondt i ham. Han bliver naturligt usikker på, om du stadig elsker ham lige så højt, om der er kærlighed nok til dem begge.

Samtidig er lillebror nu nået en alder, hvor han charmerer alt og alle. Lillebror gør opmærksom på sig selv på en helt anden måde nu, end han gjorde tidligere. Så når I har gæster eller besøger andre, så ser han at andre også kommunikerer med lillebror på en helt anden måde end før. Han hører også at I taler om lillebror og alt det lillebror nu kan - lillebror har fået tænder, lillebror er begyndt at kravle, lillebror kan spise rugbrødshapsere osv. osv. igen gør det naturligt ondt i ham... Og det at lillebror motorisk er stærkere, begynder at kravle, bevæge sig mere rundt gør også, at lillebror bliver mere irriterende. Lillebror tager måske noget af storebrors legetøj og storebror får at vide, at han skal dele med lillebror - hvilket han måske ikke altid har lyst til...

Derudover så spiller storebrors alder også ind. Børn vil i kraft af deres udvikling går igennem forskellige former for frygt. Børn under 2 år er f.eks. ofte bange for fremmede og klynger sig til mor og far, hvis de er fremmede steder. De vil helst være på mors og fars favn. De kan også være bange for høje lyde, og lyde der opstår pludseligt og uventet.

Netop omkring 2.5 års alderen, så begynder mange børn at blive bange for mørke. Når de skal sove, så er det vigtigt for dem at kunne orientere sig. Døren til værelset skal stå åben og de har brug for at kalde på mor og far, sikre sig at vi stadig er der. Mange børn har glæde af en lille natlampe med helt svag belysning, som sikrer at de hele tiden kan se, hvor de er. Mange børn vil i denne alder også begynde at protestere over tremmesengen, de har brug for at kunne stige ud af sengen og søge mor og far.

Børn i denne alder kan også være bange for små dyr og insekter. Det kan være lyden af en flue, som summer rundt på værelset eller det kan være, hvis du løfter en sten eller en træstub og jeres dreng ser biller, orme og lignende kravle rundt...

Børn vil naturligt også have perioder, hvor man taler om separationsangst. Det er angsten for at du forsvinder og hvor barnet f.eks. spørger "er du her også i morgen" eller som jeres dreng siger "jeg kan ikke finde dig", og "du må ikke gå fra mig". Det er angsten for at være alene, at han ikke tør være alene på værelset, men vil være i samme rum som dig. Eller at han ikke tør være alene inde i huset, imens du er i haven. Han kan blive dybt ulykkelig, hvis han oplever at han er adskilt fra jer forældre. Han kan også have en overdreven bekymring for, at der skal ske jer forældre ...

---

---

... noget. Eller at der skal ske ham selv noget, hvis han ikke er sammen med jer.

Det er en naturlig del af barnets udvikling, at det i perioder har separationsangst. Det hører med til en sund tilknytning, at barnet også skal slippe sine forældre i perioder og at dette kan være svært. Der skal derfor være tale om vedvarende og overdrevne symptomer, før man kan tale om en behandlingskrævende separationsangst.

Jeres dreng viser tydeligt separationsangst, men han er stadig så lille, at det sagtens kan tilskrives hans alder, udvikling og at han f.eks. er blevet storebror, ligesom I også er flyttet og hans hverdag på den måde har ændret sig. Lige nu tænker jeg derfor, at I skal prøve at se tiden lidt an - og naturligvis arbejde på at betrygge ham og forsikre ham, at I stadig er der for ham :)

Når I putter ham om aftenen, vil det være rigtig godt, at I holder fast i, at han godt kan sove i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. I må meget gerne sætte jer hos ham, læse en godnathistorie eller tale dagen igennem for at bearbejde noget af alt det tankemylder, som han måske har - og også for at lade ham føle sig prioriteret. Netop tidspunktet ved sengekanten er det tidspunkt på dagen, hvor han mærker, at I er der hundrede procent for ham og hvor han ikke behøver dele jer med lillebror - og det kan være rigtig rart for ham at fornemme dette.

Når det er sagt, så er det dog også godt, hvis han ikke får en fornemmelse af, at I sidder og venter på at han skal sove og bliver siddende hele natten. Derfor vil jeg anbefale, at I nu forsøger at indføre det jeg kalder for stryge-tøj-metoden.

Den metode går ud på, at I stiller jer på værelset eller i døråbningen, hvor I så stryger tøj eller lægger tøj sammen. Det er vigtigt at I står, så han kan se jer. Det er vigtigt, at han ikke behøver rejse sig, for at se om I er der, men kan ligge i sin seng trygt, netop fordi I er der.

---

---

Der skal også være kontakt mellem jer. I skal ikke ignorere ham men lade ham kalde "moar?", "faar?" og så svarer I stille og roligt "ja, jeg er lige her, nat nat skat" eller lignende. Hvis han rejser sig, så må I gerne sige "læg dig ned skat". Netop det, at han selv lægger sig er vigtigt og har betydning for at han bliver liggende :)

Når I står og stryger tøj eller lægger tøj sammen, så sender I et signal om, at når han skal sove, så har I noget kedeligt at lave. Der sker ikke noget spændende, der er ikke noget, han går glip af, så han kan lige så godt lægge sig til at sove. I er der, passer på ham, men laver noget kedeligt :) At stå i nærheden og lave noget praktisk er altså beroligende og betryggende. Han får følelsen af, at I ikke går fra ham, at I er der, passer på ham osv. så kan godt kan lægge sig til at sove.

Stille og roligt kan I så udvide metoden og begynde at gå til og fra. I kan f.eks. sige "jeg henter lige en ny ren skjorte", og så henter I den og kommer tilbage. Det er trygt for ham, fordi det hele tiden bekræfter ham i, at I kun går kortvarigt, og samtidig stiller det ikke noget krav til ham om, at han skal sove. Det er derfor noget helt andet end at sige f.eks. "nu går jeg, og så skal du prøve at sove" - for så stritter han naturligt imod. Han skal derimod føle sig helt tryg ved, at I går lidt frem og tilbage. I er kun kortvarigt væk og kommer tilbage, ligesom han kan kalde på jer, hvis han har brug for jer. Og stille og roligt kan I så være væk i længere tid, før I venter tilbage igen - I kan f.eks. sige "jeg går lige ud og tømmer opvaskemaskinen" og han kan høre, at tallerkenerne skramler osv. og ved at I er i køkkenet og kommer tilbage.

Har han en puttebamse, slaskedukke eller lignende, som kan sover med? Det vil være rigtig godt, hvis I kan få ham til at finde tryghed ved en bamse, som kan fungere som substitut for jer.

Sover lillebror på eget værelse eller sover han sammen med jer? Det kan naturligvis også have noget at sige for storebrors evne til at sove. Måske kan de have glæde af at sove sammen på et tidspunkt...

Jeg håber, du kan bruge nogle af disse tanker videre - rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---