Annonce

Annonce

Svar: Normal udvikling - autisme


23. juli 2010

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tusind tak for dit brev og din meget fine beskrivelse af din lille dreng.

Jeg kan godt forstå at I er bekymret og har været det længe. Det er også utroligt hårdt at læse, hvordan I gentagende gange har bedt om hjælp, men ikke er blevet hørt - det er frustrerende og jeg bliver personligt naturligt ked af at høre, at man som forældre i dagens Danmark, kan stå i en situation som jeres og intet rigtigt sker, før han er 13 måneder gammel og vuggestuen reagerer ... Det er dybt fortvivlende.

Men sket er sket og vi er nødt til at tage udgangspunkt i det der sker lige nu og det I fortæller om jeres dreng lige nu.

Autisme er naturligt i jeres overvejelser og det er også relevant at undersøge ham for dette. Det lyder også som om at man i vuggestuen har haft den tanke, for I fortæller at han er blevet set af en børnepsykiater og at man der ikke har fundet kontakt problemer - dette måske fordi jeres dreng nu har fået hjælp til sin hørelse. Man skal jo ikke glemme, at kontakten naturligt vil være mangelfuld, hvis han har problemer med at høre, hvilket han jo vitterligt har haft og at hans syn naturligt her også spiller ind.

Så selvom manglende evne til kontakt kan være tegn på autisme, så kan det hos jeres dreng godt tænkes at årsagen skal findes i syns- og høreproblemer ...

Børn med autisme vil ofte foretrække at se på ting fremfor på ansigter, de vil have meget svært ved øjenkontakt og kan i deres kontakt virke meget fjerne. Et tegn kan også være at barnet ikke peger - med den alder jeres dreng har nu, bør han pege på ting, for at få jer til at sætte ord på "a´det" i betydningen "hvad er det?" og så fortæller I hvad det er. Dette kan naturligt være forsinket hos ham, fordi han i en meget lang periode ikke har kunne høre :)

Bør med autisme vil ofte også have svært ved at lege med andre børn og det kan være meget svært at sige noget om med den alder jeres ...


Annonce

... dreng har. Han er jo for lille til at lege rollelege, men leger naturligt ved siden af de andre mere end sammen med dem.

Et barn med autisme vil ofte også have problemer med kærtegn og vise hengivenhed. Enten accepterer de passivt at man giver dem et knus eller også afviser de en, når man forsøger. De vil ofte ikke af sig selv knuge sig ind til forældrene eller putte sig, kramme, kærtegne.

I fortæller flere ting, der tyder på at jeres dreng har en form for hengivenhed, at han f.eks. er glad for dyr og også siger ae, ae og gerne vil kæle med dem. Det lyder rigtig godt.

Hans manglende vægtøgning, det faktum at han måske ikke har kunne tåle mælken og nu er på diæt, har naturligt også gjort ham mere træt og gjort at han har manglet overskud. I fortæller om en dreng, som responderer så super fint på alle de tiltag der nu er gjort, at det næsten er en fornøjelse at høre - det lyder faktisk som om at I har fået en helt ny dreng.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Han skal have tid, han har meget der skal indhentes og han kan naturligt ikke det hele på en gang. Det er helt normalt at han i en periode bruger flere kræfter på det motoriske, på at komme omkring, gå, begynde at løbe, klatre op osv. Og så kommer det sproglige bagefter.

Der kan sagtens og der vil naturligt være en periode, lige nu hvor han skal "indhente det forsømte" og således naturligt vil være mærket af en lang periode med dårlig hørelse og dårligt syn, men han er rigtig godt igang.

Hvad fremtiden bringer kan ingen af os vide, men hold fast i at lige nu går det langt bedre end tidligere og der sker rigtig mange positive ting. Det er super fint at vuggestuen er opmærksomme, det er godt at I også har tid til øjenlæge, måske får han brug for en talepædagog, når han bliver 2-3 år - lad os nu se. Hold fast i det gode!

Jeg håber I kan bruge mine tanker videre på vej, rigtig meget held og lykke til jer alle tre fortsat :)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce