Annonce

Annonce

Svar: Ny pude til babyer med fladt baghoved


5. juni 2009

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Kære NilleMor

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke at man bruger puder til lejringsbetinget skævhed af kraniet, de skriver direkte:

"Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke brug af puder eller
andre hjælpemidler, der sælges til forebyggelse
og behandling af lejringsbetinget skævt kranie". Citat fra pjecen 'Vuggedød kan forebygges - vejledning for sundhedspersonale, 2006'.

Puden du refererer til kender jeg godt. En sådan pude eller et lignende system bruges ofte på neonatalafdelingerne, altså afdelinger for de for tidligt fødte børn - der er altså her tale om helt specielle situationer, børn med andre behov.

Det er især de første 3 måneder at barnets hoved tager facon efter hvordan barnet ligger. Derfor er det meget vigtigt at man sørger for at barnet altid sover med hovedet skiftevis til højre og venstre for netop at undgå fladhed i den ene side. Hos jer lyder det lidt som om at din dreng er mere flad i baghovedet end på siden, derfor lyder det som om at han skal have hjælp til at holde hovedet til siden, når han sover.

Fordi børn nu sover på ryggen, er det meget vigtigt at man sørger for at barnet ligger så meget på maven som muligt, når barnet er vågen. Det er i maveliggende stilling at barnet styrker sin ryg og nakke og det er i maveliggende stilling at der ikke er noget pres på hovedet. Derfor skal børn ligge meget på maven - både når de ligger og leger på tæppet, men også gerne når man sidder med dem eller bærer dem rundt.

I skal være opmærksomme på at placering i autostol, skråstol og lignende også påvirker hovedet og hovedets facon. Derfor er det vigtigt at jeres dreng kun sidder i autostol, når I kører i bilen og at han ...


Annonce

... så vidt muligt ikke sidder i stole med nakke-/hovedstøtte, når han er andre steder - han skal ligge på maven :o)

Den vigtigste forebyggelse af skævt kranie og fladhed af nakken er, at undgå at kraniet belastes ensidigt!

Hvis han har en foretrukken side, han vender hovedet mod, så skal I aktivt gå ind og flytte på hans hoved, når han er faldet i søvn. I kan tage en strømpe og fylde den med grødris, så I får en lidt tyk, tung og stadig blød pose. Læg den ved hans hoved, når han sover, så hans ansigt bliver liggende til den side, I ønsker det skal ligge. Hvis han f.eks. er flad i højre side, skal posen lægges ved højre side, så han bliver tvunget til at ligge med hovedet til venstre og modsat. Er han flad i baghovedet, så skal hovedet drejet skiftevis mod højre og venstre og han skal holde hovedet der.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Prøv at vende ham modsat i sengen, så han også på den måde måske får lyst til at kigge den modsatte vej. Vær hele tiden opmærksom på hvor han helst vil kigge hen læg ham, så han "tvinges" til at dreje sit hoved i den ønskede retning. Hæng ting, uroer og lignende op ved puslebordet, som igen får ham til at kigge til den side, hvor du gerne vil have han ser hen.

Og så vær opmærksom på hvordan I bærer ham. Når han ligger i favn, så får han også et tryk på hovedet. Sørg derfor for at bære ham både i venstre og højre arm og bær ham også, hvor han bæres maveliggende på jeres arm.

Det er ikke for sent at rette op på hans hovedfacon med den alder han har, men du skal gøre en indsats for at få det ændret - gør du det, så kan det godt lade sig gøre :o)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o) Fortsat god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:

25. december 2023 | Udstyr | 2 mdr.

Valg af bæresele

Hej Helen. Rigtig glædelig jul! Vi har fået en bæresele i julegave, men...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2023 | Udstyr | 15 mdr.

Hovedpude til 1årig

Hej Helen. Jeg kan se at du generelt anbefaler 2års alderen som et tidspunkt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce