Annonce

Annonce

Svar: Junior seng - 2 år, 2 mdr.


14. november 2008

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Kære forældre

Et eller andet sted så tænker jeg, at I skal lade jeres datter beholde sin tremmeseng lidt endnu og se om ikke hun på et tidspunkt selv begynder at give tegn til at ville ud af den. Ofte begynder børn selv at klatre over tremmerne eller protestere højlydt mod at komme ned i sengen at ligge og så er det tid til at skifte. At skifte når hun virker parat lyder derfor som en rigtig god idé og ikke nu, hvor hun rent faktisk sover meget godt ...

Derudover tænker jeg at det vil være naturligt hvis hun her i 2-3 års alderen pludselig selv begynder at ytre ønske om at have lidt lys tændt. Børn har det med at blive bange for forskellige ting i perioder og netop i 2-3 års alderen bliver mange børn lidt utrygge ved mørke og kan også være bange for f.eks. små dyr. Hvis hun således selv beder om at have lidt lys tændt, så skal hun have det - men lige nu, hvor hun sover godt i mørke og føler at lys 'kun er hos farmor' så skal I ikke ændre noget. Man skal så vidt muligt ikke ændre på sovevaner som fungerer rigtig godt for alle.

Med hensyn til vinduet åbent, så er det rigtig dejligt med frisk luft hvor hun sover. I skal dog være opmærksom på at hun måske netop i takt med at hun bliver større, vil kunne klatre op til det åbne vindue og derfor kan det af sikkerhedsmæssige årsager være en uhensigtmæssigt at sove med åbent vindue. I givet fald skal I sørge for at der er sikring på, så hun ikke kan ...


Annonce

... åbne det yderligere og falde ud ... I stedet kan man så lufte rigtig godt ud inden hun puttes og så f.eks. lade døren til værelset stå lidt på klem.

Der er noget tryghedsgivende i at lade døren stå på klem, så hun kan komme ud til jer, når hun har behov, men igen afhænger det helt af hvordan hun har det bedst. Hvis hun vil have døren åben skal hun have det, hvis hun har det bedst med døren lukket, så lad hende sove sådan.

Så lige nu, hvor tingene faktisk fungerer og hun sover rigtig godt, så synes jeg ikke I skal ændre på noget og derfor vil jeg anbefale at I lader hende ligge i sin tremmeseng lidt endnu og ser hvordan hun selv reagerer. At du synes sengen er ved at være lidt trang for din datter er måske netop tryghedsgivende for hende og en større seng vil måske gøre at hun begynder at sove mere uroligt og det er der jo ingen grund til.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

De fleste tremmesenge måler 60 x 120 cm og selvom jeres datter måske er en lang pige på 92 cm eller mere, så burde sengen stadig være lang nok til hende. Hun kan sagtens være i den til hun er 3 år eller mere, hvis hun trives med det.

I takt med at hun bliver ældre, så vil hun naturligt også kunne give mere og mere udtryk for hvordan hun gerne vil have det når hun skal sove og I vil således kunne indrette jer efter det hun giver udtryk for og ikke efter hvad I hver især mener :o)

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:

25. december 2023 | Udstyr | 2 mdr.

Valg af bæresele

Hej Helen. Rigtig glædelig jul! Vi har fået en bæresele i julegave, men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.

Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger


Annonce