Annonce

Annonce

Svar: Dårlig mave - 10 mdr.


11. maj 2008

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Rie

Det vil være en god idé, hvis du kan få Lena til at spise lidt A38 eller tykmælk med f.eks. revne æbler på. Når man har diarre, tynd mave eller kaster op, så mister man naturligt en del kalium og det findes der noget af i æble. Samtidig virker revne æble 'samlende' på maven.

Det kan af samme grund også være en idé at tilbyde hende lidt fortyndet æblejuice ...

Derudover så virker også banan lidt forstoppende og kan være godt til maven, du kan også have glæde af at give hende lidt lyst brød, pasta og ris.

Vær opmærksom på at for mange kostfibre kan give løs mave. Det er især hvis barnet spiser meget grød og brød med hele kerner eller spiser rå grøntsager eller rigtig meget frugt. Med den alder jeres datter har, så er det stadig vigtigt at I tilbyder hende kogte grøntsager og blødt brød uden hele kerner.

Det kan være en god idé i en periode at koge det vand hun drikker, så du er sikker på at vandet ikke generer hendes tarme. Tvebakker og mariekiks (selvom jeg normalt ikke anbefaler dette) kan faktisk være godt til børn med diarré.

Når børn er syge, så skal man altid holde øje med den almene tilstand, det vil sige hvordan din datter virker i forhold til hvordan du ellers kender hende. Hvis hun virker frisk og glad, smiler, pludrer, leger osv. så har hun det okay selvom hun har diarré og kaster op. Men hvis du oplever hende sløv, at hun ikke reagerer som hun plejer, at hun bare ligger, ikke gider lege osv. så skal du have fat i en læge.

Som sagt, så vil man når man har diarré og kaster op tabe en del væske og kan risikere at blive dehydreret i en sådan grad at det kan være farligt. Det er ikke bare væsketabet, som er farligt, men også tabet af salte (elektrolytter). Saltene er livsnødvendige for at kroppen skal kunne holde sit indre miljø stabilt. Det er ...


Annonce

... vigtigt at der er balance imellem natrium og kalium i kroppen.

Man kan på apoteket købe en rehydreringsvæske som hjælper med at genoprette natrium og kaliumbalancen. Det hedder 'Revolyt' og det kan bruges til både voksne og børn.

Til Børn under 2 år gives 120 ml per kilo legemsvægt i de første seks timer eller 50-100 ml efter hver tynd afføring. Hvis barnet stadig er sløjt efter seks timer, fortsættes behandlingen, indtil diarréen aftager. Herefter kan indtagelsen af Revolyt trappes ned.

Behandlingen fortsætter, indtil de tynde afføringer aftager. Man bør IKKE tilsætte andet end almindeligt postevand til opløsningen (Man skal altså ikke tilsætte f.eks. saft eller sukkerholdige drikke).


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Hvis barnet er under 2 år, er det altid en god idé at tale med lægen om hvorvidt det vil være relevant at tilbyde barnet revolyt. Hvis diarren fortsætter så kan man også altid overveje om det vil være relevant at tage en afføringsprøve.

Du skriver at I alle har haft roskilde syge, men der findes mange forskellige bakterier der kan give børn diarré og opkastning. Infektion med Rotavirus er den mest almindelige årsag til alvorlig diarré hos spædbørn og småbørn. Sygdommen rammer typisk børn i alderen fra et halvt til to år og de fleste børn, der bliver inficeret med rotavirus, bliver selv raske efter fire til otte dage.

Adenovirus er en anden tarminfektion som børn kan få og den er noget mere langvarig. Det kan godt vare 14 dage eller op mod en måned.

Hvorvidt din datter har det ene eller det andet kan jeg jo ikke sige, men det er vigtigt at du er opmærksom på at hun får væske og indtager mad, som hjælper hendes mave til at komme sig. Jeg håber at du med ovenstående råd er hjulpet lidt videre og måske ved lidt mere til næste gang i måske står i det problem ...

Fortsat god bedring med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce