Annonce

Annonce

Svar: Arp, svært at fjerne


16. april 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære GP

Arp er almindeligt hos små børn og er som sådan ufarligt, men kan dog være generende for barnet, hvis det er meget voldsomt og derfor er det vigtigt at man forsøger at fjerne det.

Arp er fedtede gul lidt tykke skæl, der sidder som et helt tykt lag i hårbunden. Nogle har meget lidt, andre er plaget af det og det kan godt brede sig og godt blive til et eksemlignende udslæt.

Normalt vil man kunne fjerne skællene ved, som du har forsøgt at smøre hovedbunden ind i olie om natten og rede håret igennem næste dag med en tættekam. Men nogle gange er den behandling ikke nok og der må lidt andre midler til.

Man kan købe en arp-creme (Mellissa), som jeg ved at mange forældre er glade for. Denne creme dumpede dog Forbrugerstyrelsens test, som jeg mener var i 2005. Den indeholdt forskellige stoffer som ikke var deklareret.

Alternativet til creme og olie kan nogle gange være at vaske barnets hovedbund og hår med en flydende mild og uparfumeret sæbe. Det kan være Vivag babysæbe eller f.eks. Lactacyd uden parfume. Tag en skumklud eller lille skumsvamp og vask hovedbunden med lunt vand og sæbe i små cirkelbevægelser, rundt og rundt, så der rigtig bliver sat gang i blodomløbet i hovedmunden og arp-skællene løsnes. ...


Annonce

...

Problemet med olie synes jeg nogle gange kan være at det ligesom lukker af, danner en hinde og det kan nogle gange gøre det værre. Hvor sæben giver mulighed for at der kommer luft til. Nu hvor du således har behandlet med olie og formentlig fået løsnet skællene lidt, så vil en sæbebehandling måske hjælpe dig videre. Du skal naturligvis sikre dig at få sæben vasket godt ud af håret igen.

Arp kan godt brede sig, sætte sig i panden og i øjenbryn og gør man ikke noget ved det kan det brede sig over andre dele af kroppen.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Man skal naturligvis være forsigtig, så man ikke kommer til at kradse barnet - går der hul er der infektionsrisiko og sårdannelse osv. hvilket barnet naturligvis ikke skal udsættes for. Nogle gange udvikler arpen sig dog alligevel så meget at det er nødvendigt at behandle med lægeordineret creme (hormoncreme), salve eller speciel shampoo og er det rigtig slemt vil lægen ofte henvise til en hudlæge.

Hvis ovenstående råd ikke hjælper dig vil det således være vigtigt at du går til lægen for at få konstateret, hvorvidt der er tale om arp eller om din datter har fået noget eksem, som skal behandles anderledes.

Håber ovenstående hjælper dig lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce