Annonce

Annonce

Svar: Lange skrigeture


16. april 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Helle

Der er især en ting jeg hæfter mig ved ved din beskrivelse af din lille dreng og det er at du fortæller at han ofte laver bræklyde, synker noget og derefter skriger i vilden sky.

Jeg tror faktisk at din dreng har problemer med refluks. Det vil sige sure opstød, hvilket kan være helt almindeligt hos små børn og man skelner normalt hvorvidt det påvirker barnets trivsel (vægtmæssigt) eller ej.

Din dreng tager fint på og har tilsyneladende ikke problemer med at spise, holde mælken i sig og optage din mælk - men derfor kan han jo godt have problemer med sure opstød, hvilket er meget generende og faktisk godt kan være smertefuldt.

Når din dreng dier hos dig, så kommer mælken via spiserøret ned til mavesækken. I overgangen mellem spiserør og mavesæk sidder en ringformet lukkemuskel, som åbner, når maden/mælken skal passere fra spiserøret til mavesækken, men ellers er lukket for at sikre, at der ikke løber syre tilbage fra mavesækken til spiserøret. Hos nogle børn er lukkemusklen så slap, at der hele tiden sker tilbageløb af mavesyre fra maven og op i spiserøret - det man kalder refluks. Syren gør ondt, det brænder, smerter bag brystbenet og giver sure opstød - man kan smage syren i munden.

Det er vigtigt at behandle dette fordi den syre som irriterer slimhinden kan, hvis det fortsætter i længere tid, være så hård ved slimhinden at der kommer små sår og spiserøret bliver meget påvirket.

Man vil normalt behandle dette med syreneutraliserende medicin. Nogle læger udskriver det uden undersøgelse - ud fra devisen - hvis det virker er det godt, virker det ikke, så er der ikke tale om det... Andre vælger at undersøge børnene grundigt og henviser til børneafdeling. Her ...


Annonce

... kan man med en tynd sonde i spiserøret vurdere syretilbageløbet og dermed finde ud af, om det er der problemet ligger.

For at forhindre at din dreng får syretilbageløb i spiserøret, så tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis du er opmærksom på at han skal være oprejst når han spiser. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kunne amme ham siddende i stedet for liggende og hvis du kunne bruge tvillingestillingen, fordi han med den sidder lidt mere oprejst.

Derudover anbefales det at han efterfølgende holdes eleveret, at han sidder hos dig ½ times tid efter han har fået mad, så mælken får tid til at komme videre i tarmsystemet. Det er på samme måde vigtigt at han ikke ligger helt fladt, når han sover, men at du også i sengen og i barnevognen sørger for at han ligger lidt højere med hovedet.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Du kan således komme en lille pude eller lignende ind under madrassen så hele madrassen eleveres - han er for lille til at få en hovedpude selv.

Det vil normalt være godt at give ham små hyppige måltider, men lige i forhold til dette, så lyder det som om at I har en meget fin rytme her og som om at amningen på det punkt fungerer fint. Du skriver at du har overvejet om du skulle give ham en flaske og det kan jeg godt forstå - især for at få lidt rolige nætter. Hvis du vælger at gøre dette så synes jeg du skal prøve at købe Enfamil AR på apoteket. Det er en erstatning som netop anbefales til børn med refluks. Den kommer almindelig ned i maven, men der bliver den tykkere og forhindrer dermed tilbageløb. En flaske Enfamil kunne derfor godt hjælpe jer om natten, sammen med de øvrige råd jeg har givet dig her.

Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce