Annonce

Annonce

Svar: Hoste - 3 mdr.


28. februar 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Pernille

Når vi hoster, så er det fordi vi på den måde renser vores luftveje. Når man er forkølet så hæver slimhinderne i næsen og i svælget og der samler sig snot og slim, som generer vores luftveje. I forbindelse med forkølelse er det således helt normalt at barnet hoster lidt. Det er på den måde barnet får fjernet den slim, der kan sidde i halsen og i lungerne.

Når det er sagt, så skal man dog også altid vurdere, hvad hosten skyldes og se på hvordan barnet i øvrigt har det. Er barnet almindeligt forkølet, har barnet influenza eller en anden infektion, kan barnet have astmatisk bronkitis osv. Derudover skal man lægge mærke til hvordan hosten lyder. Der kan være tale om en tør og gøende hoste (krillerhoste) eller en løs og lidt mere rallende hoste, hvor barnet ofte hoster lidt slim op.

Man skal være særligt opmærksom hvis barnet hoster i mere end 2 uger og hvis barnets vejrtrækning lyder hvæsende og barnet har svært ved at trække vejret rigtigt. Nogen sammenligner det lidt med lyden af en kaffemaskine der afkalker og det er et meget godt billede. Hvis barnet hoster på denne måde, så har barnet ganske givet astmatisk bronkitis.

Din datter er jo stadig ikke ret gammel og derfor er det svært for jer at vurdere disse ting. Men hvis hun får feber, virker til at have ondt, hvis du oplever at forkølelsen og hosten fortsætter og hvis du oplever at hun virker lidt sløv og apatisk - som om hun ikke er helt frisk, så skal du få hende lyttet på af lægen. Men så længe hun virker upåvirket, så er det fint at se tiden lidt an.

Det er rigtig godt at tilbyde hende flaske med varm mælk, da det vil løsne slimen og hjælpe på hosten. Mælken smører også de irriterede slimhinder lidt. Du må også gerne give hende lidt kamillete, evt. med en lille smule sukker, som virker smertestillende. Det er dog vigtigt at hun ikke får ret meget af det, fordi det tager pladsen op for mælken, som er det hun skal tage på af og vokse af. Der er ingen næring i kamillete. Det er således max mellem 25-50ml en gang ...


Annonce

... dagligt.

Når I putter hende, så vil det være rigtig godt, hvis I kunne elevere hendes hovedgærde lidt, så hun ligger lidt højere med hovedet. Hun må ikke få hovedpude, men du kan lægge en pude eller et tæppe ind under hendes madras i hovedenden og på den måde hæve madrassen, så hun ligger lidt højere med hovedet. Du kan, hvis hun sover i liften om dagen stille liften lidt skråt, så hun på den måde også ligger med hovedet lidt højere end resten af kroppen. Det at ligge lidt eleveret hjælper hende til bedre at kunne trække vejret, når slimhinderne er hævede og irriterede.

Det er rigtig godt at du sørger for at rense hendes næse for snot. Du kan bruge almindelig isotonisk saltvand, som du kan købes på apoteket - det kan være spray eller ampuller med et par dråber, som du kan dryppe ind i hvert næsebor. Du kan bruge en lille næsesuger, til at få snotten ud med. Måske er det sådan du allerede gør - du skriver at du bruger en næsespray, men ikke hvad det er - du skal naturligvis være opmærksom på at du ikke må bruge medicin til hende uden lægens ordination.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Sørg for at hun ikke fryser, han skal have hue, handsker, heldragt osv. på når I er ude. Indendøre er et par strikkede, bløde, sutsko eller lignende godt. Hun skal helst ikke ligge med bare tæer. Pas på hun ikke får træk, læg mærke til om der er fodkoldt og sørg for at holde døre og vinduer lukket, når hun ligger på gulvet, så det ikke trækker. Sørg samtidig for at få luftet lidt ud hver dag, så der er frisk luft og godt indeklima. Og sørg for at hun ikke udsættes for tobaksrøg...:o)

Planen for dagen ser umiddelbart fin ud, hvis du hver dag kommer op på 6 flasker på ca 150ml. Det lyder helt passende for hendes alder og det lyder også som om hun trives rigtig godt med det. Det er super fint at I allerede er begyndt at have en lille smule struktur på dagen - tider for hvornår hun ca. spiser og hvornår hun sover - det er rigtig godt.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat og god bedring med forkølelsen og hosten:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce