Annonce

Annonce

Svar: Børneeksem - 5 mdr.


13. januar 2007

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Olivers mor

Tak for dine pæne ord og nu må jeg jo se om jeg kan gøre spørgsmålstegnet over dig lidt mindre:o)

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Hos de mindste børn kan eksemen være overalt på kroppen præcis som du fortæller, hvor det hos de større børn ofte sidder i albuebøjninger og knæhaser.

Betegnelsen 'børneeksem' bruger man fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med allergi. Der er nemlig forskellige årsger og du har fuldstændig ret i at visse fødevare også kan spille ind. Hvis det forsætter tænker jeg, at det vil være en rigtig god idé, at I bliver henvist til en allergolog eller en hudlæge, som ved noget om allergi og børneeksem og som vil kunne teste jeres dreng. Det er jo vigtigt at finde ud af, hvis der er noget han ikke kan tåle.

Eksemen bør altid behandles og der findes forskellige slags cremer til dette. Det er vigtigt at følge lægens anvisninger i brugen af creme. Ofte vil man, når eksemen er meget slem, skulle bruge en hormoncreme (steroid creme), men i de perioder, hvor eksemen ikke er så voldsom vil det forsat være vigtigt at bruge en fed fugtighedscreme.

Mange forældre er rigtigt bange for brugen af steroid-cremer. Men det er meget vigtigt at I ved, at selvom det er et hormonpræparat, så har det ikke indflydelse på jeres barns vækst - det har intet med væksthormoner at gøre. Steroid creme skal bruges som en kur, som en behandling. Det er således ikke noget I skal bruge hver dag i flere år. Men på samme måde som I bruger anden medicin, når I er syge f.eks. penicillin, så skal steroid creme også bruges som behandling.

Det er vigtigt at man bruger det rigtigt. Ofte vil man skulle følge denne regel: 2 x dgl i en uge, herefter 1 x dgl i en uge, herefter 1 x hver 2 dag i et par uger, herefter 2 x ugentligt i 2 uger, herefter 1 x ugentligt i 2 uger. Derefter smøres enkelte gange, når du ...


Annonce

... kan se at eksemet blusser.

Steroidcreme findes i forskellige styrker og du må gå ud fra at lægen ved præcist hvad og hvordan. Hvis lægen har bedt dig smøre efter andre principper end jeg har beskrevet her, så skal du naturligvis følge lægens anvisning.

Som sagt skal steroidcreme kun bruges når barnet er i behandling og ind imellem disse perioder, så kan i bruge en fed creme. Især her i vintermånederne er det godt med en fed creme, men i sommerhalvåret er det bedre med en almindelig creme eller lotion, som har et højere vandindhold.

Der er forskel på indholdsstofferne i locobase - jeg mener desværre ikke at den gule almindelige locobase er fri for parabener, men det mener jeg tilgengæld at den 'rødlige' locobase er - den der hedder locobase repair. Du er nødt til at tjekke indholdsdeklarationen.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Ellers ved jeg at medic team har lavet en ny serie af cremer som hedder Meditar. Den indholder ingen parfume eller parabener. Den lugter ikke særlig godt (måske af samme grund) men den anbefales netop til behandling mellem steroidbehandling. Der er forskellige at vælge imellem.

Der er også den creme som hedder 'Dermalog'. Den skulle også være uden tilsætningsstoffer og så skulle den virke kløedæmpende. Den findes også både som fugtighedscreme og som fedtcreme.

Du er nødt til at gå på apoteket og forhøre dig. Tjek indholdsdeklarationen og vælg et produkt som ikke indeholder parfume og som ikke indeholder parabener (konserveringsmidler), så kan du næsten ikke gøre mere.

Vær opmærksom på hvad du bruger af vaskemidler og måske du skal prøve et andet blemærke, da han reagerer på sammenføjningen i bleen. Vær opmærksom på ikke at bade ham lige før han skal i seng, da bad får huden til at åbne sig og at komme ned under en dyne vil få hele kroppen til at klø forfærdeligt. Så det er bedst at bade i løbet af dagen, hvor han ikke lige skal sove tungt under en varm dyne.

Når du alligevel er på apoteket så kik om ikke de har en pjece eller flere som handler om børneeksem. Håber jeg hjalp dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce