Annonce

Annonce

Svar: Forkølelse og RS virus


14. oktober 2006

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Lærkes forældre

Jeg kan godt forstå at I er urolige og tænker "hvordan skal vi dog kunne se om Lærke har RS-virus" - men tro mig, hvis hun har det, så bliver hun altså dårlig. Hvis helt små børn som Lærke får RS virus, så er de ofte så dårlige at det kræver indlæggelse. De kan simpelthen ikke få vejret.

Derfor vil de blive meget blå i trekantområdet ved mund og næse, have rigtig meget gult/grønt snot og slim, have det der hedder indtrækninger, hvor man kan se at de trækker vejret overfladisk så lungerne ikke fyldes helt med luft. De vil være sløve, slappe og apatiske - det vil sige at de bare ligger, de reagerer ikke normalt på stimuli, vil ikke spise.

På sygehuset vil man ofte behandle dem med CPAP (Continuous Positive Airway Pressure), som man også bruger til for tidlig fødte børn, som har brug for hjælp til at trække vejret. Samtidig vil sygeplejersken suge børnene med et sug, som fjerner den slim som sidder i luftveje, næse og svælg. Nogle gange vil barnet få lagt en sonde for at kunne få mad gennem dette osv. Det er altså et lille sygt barn vi taler om. Og som forældre vil I slet ikke være i tvivl om at Lærke er syg.

Og så med hensyn til det lidt mere generelle:o)

Et sløvt barn er et barn som ikke reagerer på f.eks. skiftning. Som regel er børn vågne, kigger, græder osv. når de bliver skiftet. Et sløvt barn ligger bare og bliver skiftet uden større reaktion. Et sløvt barn falder også i søvn ved brystet hele tiden og vil ikke spise. Børn kan godt falde i søvn ved brystet fordi det er hårdt arbejde at spise der, men her er det anderledes, igen fordi barnet bare ligger, falder hen, tager slet ikke fat - altså et sløvt og apatisk barn.

Som forældre skal I tænke på at I jo kender Lærke som hun normalt er og derfor vil I reagerer, hvis hun pludselig virker sløv. I vil kunne fornemme at hun er anderledes end hun plejer at være og I vil derfor være naturligt bekymret for hende og derfor også reagere relevant med at ringe til læge osv.

Børn der har det skidt har ofte også svært ved at spise særlig meget. Det er det samme som hos os voksne, at det kan være mere rart at få noget at drikke, men maden har man ikke lyst til. Derfor er nedsat appetit også et signal om at barnet ikke er helt på dupperne. Og igen så har vi jo alle også dage, hvor vi spiser mere eller mindre end andre dage.

Med hensyn til fontaneller, så er det sådan at disse har meget forskellig størrelse, nogle er ganske små og andre betydeligt større. Derfor ser fontaneller også forskellige ud og hos nogle børn er det derfor normalt at den virker lidt indsunken og hos andre ikke. Det er en fornemmelse og det er noget man vurderer sammen med barnets øvrige tilstand. Det er ikke jeres arbejde som forældre at "tjekke fontanellen" - det gør lægen. Det er kun en af mange andre symptomer.

Det samme gælder respirationsfrekvensen. Det er normalt at små børn trækker vejret lidt uregelmæssigt og det er uden betydning. Det er også normalt at børn som har feber trækker vejret hurtigere end normalt, så igen er respirationen og ...


Annonce

... respirationsfrekvensen kun et af mange symptomer og endnu en af de ting, som lægen tager med i sin overvejelse for at stille en diagnose eller henvise til videre behandling.

Jeres job som forældre er for det første at tage jer af Lærke og være der for hende, når hun er syg. Det er hovedopgaven, fordi hun føler tryghed ved jer og hun har brug for jer forældre. Næste opgave er at I fortæller lægen hvordan hun er nu i forhold til hvordan hun plejer at være, altså hvilken forandring I oplever med hende.

En ting er temperatur, madindtag osv. som man kan måle, noget andet er hvordan hun er. Det er jer forældre som kender jeres datter bedst og lægen kan ikke altid kunne se om hun er anderledes end hun plejer at være. Derfor er det jeres opgave at fortælle at I oplever hende sløv, fjern, ligger passivt, reagerer ikke på skiftning osv.

Med hensyn til cyanose - Blåfarvning af huden. Så kan dette skyldes at barnet mangler ilt i arterieblodet. Det betyder at hæmoglobinet får en blårød farve i modsætning til det normalt iltede, lyserøde hæmoglobin. Det ses oftest hos børn som har en eller anden form for hjerte- eller lungesygdomme.

Når det er sagt, så har jeg dog også set børn med hjertefejl, som slet ikke var cyanotiske - så det forekommer altså også og det er også vigtigt at præcisere at nogle børn bare er meget lyse og tynde i huden og derfor får dette lidt "blålige-lyse" skær. Hvordan ser I forældre ud - er I også meget lyse, så ligner Lærke måske bare en af jer?


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Jeg ved jo at Lærke har været indlagt en stor del af sit korte liv og derfor tænker jeg at hun må være blevet lyttet på hjerte og lunger rigtig mange gange af mange forskellige læger. Hvis de mistænkte at Lærke kunne have en hjerte- eller lungefejl, så bude de dog have registreret det allerede nu.

Øre-næse-hals-lægens forklaring om at hun sluger meget luft under sin "snorken" luder plausibel og derfor som en fornuftig forklaring på hendes luft i maven.

Jeg har den holdning at forældres bekymring skal man altid lytte til, netop fordi I kender jeres datter bedst og hvis I vedbliver at være bekymret og har brug for at Lærke bliver yderligere undersøgt, så er det kun jer, som kan stille dette krav. Lyt derfor til jer selv og bliv ved med at bede om hjælp, undersøgelser mv. hvis I mener det er nødvendigt. Bliv endelig ved med at stille spørgsmål, da det kun er derved I kan finde roen i sjælen.

Gå til lægen og sundhedsplejersken, som kan se jeres datter. Stil dem det spørgsmål I stiller mig: "Lærke har siden fødslen haft blålige øjenomgivelser og de "folder" fra næsefløjen ned til mundvigene har også haft et blåligt skær, det blå bliver værre, når hun slapper helt af og f.eks. sover - Hvorfor har hun det? Hvordan kender man forskel? Hvorfor denne kulør? Og det må være mere end almindeligt når folk siger hun ser bleg ud? Er det ikke vigtigt at få hende undersøgt nærmere? Hvorfor, hvorfor ikke? Osv...."

Jeg vil rigtig gerne hjælpe jer, men min hjælp er jo begrænset gennem en brevkasse:o) Håber dog at mine tanker hjælper jer lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce