Annonce

Annonce

Svar: Faste inden fuld narkose 8½ måned gammel dreng


11. september 2006

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Victors mor

Det er altid rigtig hårdt når ens lille barn skal indlægges og opereres uanset hvor stort et indgreb det så er.

Min umiddelbare tanke er dog at I er rigtig heldig stillet, da I står først på operationsprogrammet og allerede kommer til om morgenen. Det er trods alt begrænset hvor meget mælk han plejer at få på det tidsrum:o) Var det i stedet kl. 12 han skulle til operation, så skulle han jo faste hele morgenen og formiddagen - så det kunne være værre:o)

Hvis Victor har brug for amning om natten, så må du naturligvis give ham dette ved 4 tiden, så det ikke kommer i kambolage med operationstidspunktet, men ellers så må du ikke give ham noget og det er faktisk meget vigtigt at faste inden en operation, så der ikke pludselig opstår komplikationer.

Som regel vil man få lagt et drop inden operationen, hvor igennem Victor vil få noget væske. Han vil således ikke opleve sult på samme måde, som hvis han ingen ting får. Han vil sandsynligvis have behov for at få fugtet læberne lidt, fordi det kan være lidt hårdt ikke at måtte drikke - men her kan du tale med sygeplejerskerne om hvorvidt og hvordan man kan fugte hans mund lidt.

Der sker så meget nyt omkring ham, at han måske helt vil glemme det med maden og så må du prøve at aflede ham fra brystet, når han viser interesse ...


Annonce

... for det. Tag en bog med I kan kigge i, noget nyt legetøj - nyhedens interesse er altid stor.

Nogle børn vil være lidt forkvalmede og omtumlede efter operationen, hvor andre faktisk har det meget godt. Nogle børn har således slet ikke lyst til at spise, hvor andre børn ikke har problemer med det.

Det vil være en god idé altid at starte i det små og ikke med noget som kræver for meget af "den tomme mave". Havregrød er måske lidt voldsomt, men igen vil nogle børn synes det er rigtig rart at få dette som de kender.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Umiddelbart synes jeg du skal prøve at starte med lidt frugtmos eller måske lidt frisk frugt i stykker. Det kunne være f.eks. melon, som er vandholdigt og let.

Jeg synes du skal se på, hvordan din dreng har det. Hvis han virker glad og frisk, så kan du prøve med lidt frugt og hvis det går, så giv ham almindelig mad. Hvis han virker forkvalmet, så giv ham lidt at drikke, ganske lidt af gangen eller kommer det hele retur. Prøv så stille og roligt at se hvad han selv viser lyst til.

Hvis han er ked af det, så er det bedste du kan gøre, bare at være der for ham. Lad alle "de hvide kitler" gøre det ubehagelige. Du skal være den som trøster, giver omsorg, nusser, kærtegner, forstår osv. Du skal bare være der.

Det skal nok gå alt sammen. Rigtig meget held og lykke i morgen:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex

Vugge - vugning, bevægelse

At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.

Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce