Annonce

Annonce

Svar: Sygdom og manglende appetit - 9 mdr.


6. januar 2021

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Øv - hvor er det synd, at jeres datter har så mange øreproblemer - men det er rigtig godt, at I har været omkring ørelæge, og at det er besluttet, at hun nu skal have lagt dræn (selvom det er hårdt, det ved jeg godt) :)

I skal bestemt ikke lade være med at give jeres datter mad hos jer, og I skal bestemt fortsætte med at sætte hende på køkkenbordet og se, hvad I kan få i hende der. Lige nu er det vigtigste, at hun får lidt at spise, og I skal glemme alt om, hvorvidt det I gør kan give hende dårlige vaner!

Det er helt okay, at I afleder hende og på den måde får hende til at spise, når situationen er som den er. Hun har brug for varieret kost, fordi hun via kosten også får styrket sit immunforsvar, og hun har brug for proteiner, fibre, fedt, vitaminer og mineraler via kosten for at blive hurtigere rask.

Det er godt, at I giver hende panodil, prøv at tilbyde hende mad, når hun virker rimeligt smertedækket, så er appetitten måske lidt større og lysten til at prøve lidt højere.

Hvis hun hellere vil drikke end spise, så lav forskellige smoothies til hende, så hun får lidt ekstra grønt og frugt på den måde. Giv hende også gerne lidt brødskorper, tvebakker eller lignende, som hun kan sidde og sutte på, opbløde med spyt osv. Så hendes lyst til at smage, sutte, gnaske bibeholdes...

Lav lidt lækrere ting til hende - som måske er ...


Annonce

... lidt lettere for hende at spise, f.eks. lidt gammeldags frugtgrød, bærgrød eller måske en rosinbolle... Nu hvor hun er 9 måneder gammel, må hun få stort set alt at spise, så prøv om du kan finde ud af, hvad hun synes bedst om, og se om du på den måde kan få hende til at spise lidt bare en gang imellem:)

Hun vil måske nyde lidt lun mælk, men også lidt lun frugt-te kan være en mulighed og en måde at få lidt ekstra væske i hende på. Når hun har ondt i ørerne kan det nogle gange lette lidt med lune drikke. En lille smule lun, men stadig meget tynd solbærsaft kan også nogle gange bruges, når hun er syg...


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Pasta, spaghetti og lignende er ofte et hit for børn i jeres datters alder, og det findes jo i et utal af former og variationer, så det er også et forsøg værd. Du kan variere sovsen du kommer på, drysse med lidt forskellig ost osv. så hun på den måde også får lidt variation indenbords

Det er især vigtigt, at hun får væske nok, og så må maden komme bagefter. Lidt har også ret og selvom hun risikerer at tabe sig lidt under så lang en sygdomsperiode, så skal det nok gå og hun skal nok komme efter det. Men gør hvad I kan for at få hende til at spise - også selvom det kræver afledning eller mad på skødet eller køkkenbordet - det er okay:)

Rigtig god bedring med hende! Og rigtig meget held og lykke med drænanlæggelsen den 14! Det kommer til at gå rigtig godt :) Knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

9. maj 2024 | Sygdom | 2 mdr.

Født med bule i hovedet

Kære Helen. Vi har en datter, som er født den 14. marts, efter en langvarig...

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce