Annonce

Annonce

Svar: Forebyggelse af atopisk eksem (børneeksem)


17. november 2019

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Børneeksem er en hudsygdom, som viser sig ved tør, kløende hud og i perioder eksem. Når et barn har børneeksem, så mangler barnet naturlige fedstoffer i huden - man sammenligner det ofte med billedet af en mur lavet af mursten, hvor mørtlen mellem stenene mangler - og det betyder, at huden (muren) er skrøbelig og let bliver modtagelig for infektioner.

Børneeksem er arveligt - hvis den ene forælder har eller har haft astma, høfeber eller børneeksem, så er der 26% risiko for, at barnet også får en af disse sygdomme. Hvis begge forældre har eller har haft astma, høfeber eller børneksem, så er der 75% risiko for at barnet udvikler børneeksem.

Derudover ved man, at miljøet også spiller ind. Man kender ikke alle faktorer, men det har f.eks. betydning om man ammer de første 4 måneder, ligesom det anbefales, at man undgår rygning, sørger for et godt indeklima, undgår parfumerede rengøringsmidler, vælger svane- og allergimærkede produkter, når I bruger sæbe, shampoo osv.

Der er ikke en direkte sammenhæng mellem allergi og børneeksem, men børn med børneeksem har en øget risiko for også at udvikle astma, høfeber og allergi og ⅓ af børn med børneeksem udvikler astma - hvorfor det også nogle gange kaldes astmaeksem. Da jeg fra dit tidligere brev ved, at jeres dreng har astmatisk bronkitis, tænker jeg, at det ikke kan udelukkes, at der kan være en sammenhæng her...

Nogle børn reagerer med eksem, hvis de spiser en bestemt fødevare - eksemen vil blusse op kort efter, at barnet har spist den fødevare, som barnet ikke tåler. Nogle børn får også ondt i maven, diarre eller kaster op. Andre børn får røde øjne, øjnene løber måske i vand, næsen kan løbe, begynde at klø osv.

Det er meget vigtigt ikke at sætte barnet på diæt, uden at man drøfter det med læge. Lægen kan lave en priktest, tage blodprøver og i samarbejde med læge kan man lave en fødevareprovokation, hvis man mistænker, at barnet har en fødevareallergi.

Hos små børn begynder eksemen ofte i ansigtet - på kinderne, hagen og i hårbunden. Det kan også komme på arme og ben - og hvis det sidder der, sidder det ...


Annonce

... ofte på forsiden af benene og på ydersiden af armene. Nogle børn får også tørre pletter på kroppen, ligesom nogle børn får eksem i bleområdet. Hos større børn kommer eksemen ofte i albuebøjninger, knæhaser, hænder, håndled og ved anklerne. Barnet kan også have eksem bag ørerne.

Det er, som du har fået at vide, vigtigt, at du hjælper din dreng med en god hudpleje. Det betyder, at du skal bruge sæbe uden parfume og vaske hans hud dagligt. Han må gerne komme i bad, men det skal være korte bade og vandet må ikke være for varmt. Det vil være rigtig godt, hvis du kan smøre hans hud ind i fugtighedscreme, når han har været i bad - det vil hjælpe med til at holde på fugtigheden.

Det er en god idé ikke at give ham bad og smøre ham ind lige før han skal sove og puttes under en dyne.. Lad huden ånde og læg gerne bad ca. en time før han skal puttes.

Sørg også for at han har tøj på, som er behageligt for huden. De fleste børn med børneeksem vil trives bedst med undertøj og nattøj i bomuld. Du kan godt forsøge med uld, men brug i givet fald et blandingsprodukt (uld/bomuld eller uld/silke) eller giv ham bomuld inderst og så en uldtrøje udenpå, hvis det er koldt.

Vær opmærksom på at eksemen ofte forværres i vinter månederne, og du bør ikke bruge lotion i ansigtet eller på hudområder, som er synlige. Her bør bruges fedtcreme. Vandindholdet i en lotion er for højt, og har han det i ansigtet og det fryser udenfor, så vil cremen fryse på hans kinder og gøre eksem værre.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Han skal smøres med creme hver dag og generelt gælder, når du køber creme:

- Vælg en fed creme, da det er fedstof, som din dreng mangler i huden. Det vil sige, at lige nu vil det være bedst med creme eller fedtcreme fremfor lotion. Spørg på apoteket.

- Vælg en creme uden parfume og forskellige tilsætningsstoffer. Gå efter svanemærket og allergi mærkning.

- Undgå cremer med carbamid, da det kan irritere huden ekstra.

- Varier mellem forskellige typer af creme, prøv med forskellige produkter, så du ikke smører ham med det samme dagligt igennem flere måneder.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce