Svar: Baby 6 måneder, irriteret, sart hovedbund, kløe, hårtab
Kære Nadia
Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre, at du har mange ting, som du gerne vil have mine tanker og svar omkring :)
Hvor er det synd for Enna, at hun skal være så plaget i sin hovedbund - og det er rigtig godt, at du skriver, så I kan finde ud af, hvad det handler om, og hvad du skal gøre:)
Hvis Enna har arp, så vil det ofte se ud som gullige skæl, de er fedtede og kan sidde i hovedbunden og nogle gange ned i panden, hos nogle børn helt ned i øjenbrynene. Det er korrekt at arp kan behandles med babyolie. Olien skal masseres ind i hovedbunden med bløde cirkelbevægelser og hun kan evt. få en bomuldshue på, som hun kan sove med i et par timer eller natten over. Derefter skal hendes hår og hovedbund vaskes og man kan med bløde cirkelbevægelser, nogle gange med en helt blød tandbørste få løsnet de gullige arpskæl. Herefter bruges så en tættekam, hvor man redder mod hårets retning, for at fjerne skellene og derefter lægges håret ned.
Efterfølgende anbefales det, at du dagligt masserer hendes hovedbund, så du får sat lidt gang i ...
... blodomløbet i hovedbunden. Du kan købe en helt blød babybørste, som du kan redde hende med. Når der sættes gang i blodomløbet i hovedbunden skulle tendensen til arp mindskes.
Men måske er der slet ikke tale om arp, men derimod om tør hovedbund eller måske har hun eksem...
Tør hovedbund behandles med en mild babyshampoo eller hvis det er meget slemt med en speciel shampoo. Her kan du tale med apoteket om, hvad de vil anbefale, det kunne feks. være A-derma skumshampoo, som er velegnet til små børn.
Eksem skal behandles med en creme eller salve, og da din datter efterhånden har fået små sår i hovedbunden, så lyder det som om, at hun derudover også skal behandles for en infektion.
Jeg synes, at du skal bede jeres læge om en henvisning til en hudlæge, der kan vurdere, hvad der er tale om hos din datter og som kan fortælle jer, hvad den bedste behandling vil være for hende. Du kan også prøve at kontakte minhudlaege.dk og se, hvad de vil sige til dig og Ennas situation.
Rigtig meget held og lykke fortsat:) Og glæder mig til at høre fra dig igen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.
Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...
7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.
Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...
1. december 2023 | Sygdom | 3 år
Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart
Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....
2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.
Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.