Annonce

Annonce

Svar: Har det svært lige nu


20. oktober 2014

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære søde du

Tak for dit brev :)

Det er som du skriver, en svær periode lige nu - men det er en periode og det skulle meget gerne vende igen:)

Det lyder som om at din dreng måske har fået lidt forkølelse eller anden form for utilpashed. Når børn ikke er helt raske, så viser det sig ofte i maven og det kan, som du beskriver, påvirke deres afføring. Har han eller har han haft feber? Virker han til at have ondt? I givet fald kan de være en god idé, at du lige ringer til lægen og drøfter det. Du kan tale med lægen i telefonen, og I kan lave en aftale om, hvornår det vil være relevant at du kommer, hvor længe du skal se tiden an, hvad du skal være opmærksom på osv. så du på den måde kan være mere rolig.

Det kan være en god idé, at du i et par dage prøver at give din dreng "skånekost". Det betyder at du skal prøve at gå tilbage til lidt mere "babygrød og babymos" og skære ned for nye udfordringer. Du må gerne give majsgrød eller risgrød i et par dage, ligesom du også kan gå tilbage til at prøve med lidt kartoffel og gulerodsmos.

Hvis du laver havregrød til ham, så lav det af fintvalsede havregryn og ikke de grove typer og brug meget gerne fint revet æble som topping. Det er et gammel husmoderråd med revet æble mod løs mave. Prøv også med banan, som også kan samle maven lidt, og hold igen eller hold pause med sveskemos, blommemos og lignende, som kan sætte gang i maven.

Du må faktisk også gerne, nu hvor han er blevet 6 måneder, tilbyde ham ½ dl. tykmælk, A38 (3.5%) eller neutral sødmælksyoghurt. Igen gerne med æble eller banan. Surmælksprodukter indeholder mælkesyrebakterier, som også kan have en god effekt på maven. Giv det f.eks. om eftermiddagen, som et lille mellemmåltid.

Du kan også give ham kogt vand i en periode i stedet for frisk vand fra hanen.

Med hensyn til hans røde numse, så lyde det som om at han nu er næsten hudløs og som noget der svier. Her vil jeg anbefale dig, at du går på apoteket og køber en inotyol-salve. Den skal bruges som en kur.

Vask ham forsigtigt i forbindelse med bleskift, brug gerne en flydende ...


Annonce

... uparfumeret sæbe - hvis du f.eks. bruger Vivag eller lignende intimsæbe til dig selv, så kan du bruge den. Vask med så blød en klud som mulig. Vask ham med rent vand, så sæben kommer af. Dup-tør ham efterfølgende med et blødt stykke stof, og smør så et tyndt lag inotyol salve på. Gentag ved hvert bleskift og i løbet af et par dage skulle du gerne kunne fornemme, at det bliver bedre.

Du kan også prøve med kogtvandsklude. Det er også et gammelt husmoderråd. Princippet er, at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående på puslebordet. Så kan du lave en ny portion klar hver dag.

Der bruges ikke nogen form for salve eller creme sammen med kludene og det er vigtigt at skifte kludene, smide ud og lægge nye på ved hvert bleskift.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Torsdag 1. feb.: Børn og opdragelse, Hørsholm Bibliotek

Torsdag 8. feb.: Børn og opdragelse, Glostrup Bibliotek

Onsdag 7. mar.: Sådan får du dit barn til at sove, Føtex - Randers

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis din drengs numse ikke bliver bedre i løbet af 2 dage, så synes jeg du skal kontakte lægen. Det kan ikke udelukkes, at han har fået en svampeinfektion. Det vil både kunne påvirke hans appetit (han kan også have svamp i munden) og påvirke hans mavesystem, samt give ham rød numse. Hvis han har fået svamp, så skal han behandles.

Jeg vil anbefale dig at se nærmere på min bog "Helens bog om børn og sygdom":)

Med hensyn til at trille og bruge sig selv motorisk, så lyder det helt okay, at han lige nu bruger mest tid på at ligge på maven. Måske er han også begyndt at pludre mere og øver sit verbalt? Ofte vil man opleve at børn i perioder koncentrerer sig mere om det ene end det andet - altså i nogle perioder bruger de deres kræfter på at trille, dreje, få fat i deres fødder osv. og i andre perioder bruger de kræfter på at pludre og øve lyd. Så måske er han lige nu ekstra fokuseret på at brumme eller skrige højt…:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

16. august 2017 | Sygdom | 8 mdr.

Navlebrok - 8 mdr.

Hej Helen, Min søn har altid haft en anelse navlebrok, det viser sig mest...

Læs hele brevet og Helens svar


4. september 2017 | Sygdom | 17 mdr.

Medicin til at øge appetitten

Hej Helen, Vores søn på 17mdr har ikke taget på siden juni måned. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. januar 2018 | Sygdom | 13 mdr.

Forebyggelse af mellemørebetændelse

Hej Helen, Min søn har fået konstateret at han har en smule væske i det ene...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2017 | Sygdom | 1 mdr.

Amning og refluks

Hej Helen For 6 uger siden blev vi forældre for tredje gang til en fin,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. december 2017 | Sygdom | 12 mdr.

Skoldkopper - udbrud og appetit

Hej Helen, Lige hurtige spørgsmål omkring skoldkopper. Er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Den bløde plet, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Der findes flere fontaneller og det skyldes at barnets kranieknogler ikke er vokset helt sammen, når det bliver født. Det at knoglerne er bevægelige har betydning under fødslen, hvor hovedet naturligt udsættes for et stort tryk. Samtidig sikrer bevægeligheden også at der er plads til at barnets hjerne kan vokse. Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annoncer

Annonce