Annonce

Annonce

Svar: Dårlig mave


19. februar 2013

Kategori:
Alder:
4 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Tullemor

Tak for dit brev :)

Det er rigtigt synd for jeres dreng, at han har de maveproblemer han har, det er bestemt ikke rart for ham og med den alder han har nu, så er han naturligt meget bevidst om det. Det er derfor rigtig godt at I får ham undersøgt hos lægen igen og får taget nye prøver. Da den behandling han har været igennem ikke har virket og han stadig ikke virker frisk og til at være på toppen, så er det helt relevant at få ham set af lægen igen.

Der er flere virus der kan give diarre eller tynd mave. Hyppigst er Adenovirus, Rotavirus og Norovirus (Roskildesyge). Især i efterår og vintermånederne er risiko for smitte med virus og dermed diarré stor ..

Det er også helt normalt at man i forbindelse med forskellige sygdomme, får diarré som et ledsagesymptom. Det ses f.eks. ofte hvis barnet har halsbetændelse, mellemørebetændelse eller urinvejsinfektion. Sidstnævnte kunne også være en idé at undersøge og I kan tage en urinprøv med til lægen.

I skal være ekstra opmærksomme på hygiejne - afvaske legetøj, gøre hyppigt rent, vaske sengetøj osv. Og det er vigtigt også at vaske hænder i forbindelse med måltider, toiletbesøg, næsepudsning osv. Hvis jeres drengs tendens til løs mave skyldes forskellige vira, så kan I minimere smitten ved at være ekstra obs på hygiejne.

Der er også den mulighed at han har toddlers diarré. Det kaldes også ærte-gulerods-syndromet og handler, som du er inde på om at man skal se på barnets kostsammensætning. Det skyldes at barnet indtager for meget fiber, spiser for fedtfattigt og får meget sødt f.eks. slik, frugt, saft og juice. Løsningen er derfor en ændring i barnets kost, som skal ...


Annonce

... sammensættes på en anden måde.

Prøv i en periode at give ham brød uden hele kerner og varier mellem de lysere brødtyper og de mere grove og fiberholdige typer, for at sætte fiberindtaget lidt ned.

Prøv på samme måde at veksle mellem f.eks. fuldkornspasta og de lysere pastatyper.

Skru ned for rå grøntsager og prøv i stedet om du kan få ham til at spise grøntsager der er kogt eller bagt i ovnen.

Giv ham stadig frugt, som han lyder til at være glad for, men prøv at sætte mængden ned i forhold til den mængde han normalt får, så du sikrer at han ikke får for meget.

Giv ham vand og mælk i en periode i stedet for saft og juice.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Når du køber yoghurt og giver ham mælk, så prøv med produkter der har 1.5% fedtindhold istedet for de meget fedtfattige produkter.

Brug lidt smør på brødet og giv ham gerne mad med lidt sovs.

Prøv at give ham havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, musligrød eller lignende om morgenen i stedet for forskellige morgencerealier, der ofte indeholder store mængder sukker.

Ved at lægge kosten om, vil I måske opleve en ændring og det kan være et forsøg værd. Hvis kostomlægning ikke virker, så må problemet søges et andet sted og igen skal I så kontakte lægen :)

Du fortæller at han nogle gange også virker forstoppet og du skal være opmærksom på om han kan have obstipationsdiarré. Det betyder at han har en hård knold af afføring i tarmen, som ikke kan komme ud og som stopper - den vandtynde diarré skyldes at der løber afføring ved siden af knolden. Prøv at tale med lægen om dette, det kunne måske være en idé at tømme tarmen med et klyx ...

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce