Annonce

Annonce

Svar: Deprimeret


18. januar 2011

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Troldens mor

Tak for dit brev og dine ærlige tanker om hvordan du har det. Hvor er det godt at du skriver til mig :)

Det vil være rigtig godt at du ringer til din læge og beder om at få en tid til en samtale. Det er vigtigt at du fortæller din læge hvordan du har det, så du kan få den hjælp du har behov for. Du kan naturligvis også ringe til din sundhedsplejerske og tale med hende, men det er lægen som skal hjælpe dig videre ... Tag evt. det brev med, som du har skrevet til mig, og lad din læge læse det, det kan være lettere, end at skulle fortælle det hele forfra igen :)

Da du har haft en depression før, så kender du symptomerne og det er rigtig godt at du nu reagerer. Det er faktisk meget normalt at få en efterfødselsreaktion, faktisk vil 5-10 procent af alle kvinder oplever, at de er triste efter en fødsel og hos nogle vil man tale om en decideret depression. Risikoen for at få en depression er størst 2-3 måneder efter fødslen. Lette depressioner behandles med samtaler og man ved at det vil hjælpe de fleste. Ved moderate til svære depressioner vil man ud over at behandle med samtaler også behandle med medicin.

Hvis man får den rette behandling med det samme, så vil de fleste kvinder få det bedre og nogle erklæret raske efter 3-6 måneder, hvis man ikke bliver behandlet i tide eller hvis man tidligere har haft episoder i sit liv med depression, kan forløbet godt tage længere tid.

I min bog "Du bliver en skøn mor!" kan du læse om de symptomer du skal reagere på:

- Nedtrykthed. Du oplever, at du ikke er glad, som du plejer at være. Du griner ikke ad de ting, andre griner af, du føler dig bare ked af det, og alting føles ligegyldigt.

- Rastløshed. Du har en indre uro, du vil gerne holde dig i gang hele tiden, kan ikke rigtig slappe af.

- Ingen søvn. Du føler dig træt, men du kan alligevel ikke sove. Hver gang du prøver, kører tankerne rundt i hovedet, du kan ikke falde i søvn på grund af tankemylder.

- Sove hele tiden. Du har slet ikke lyst til at stige ud af din seng, men vil helst bare sove hele tiden. Ønsker, at du bare kunne gemme dig under dynen og sove fra det hele.

- Sygdom hos dit barn. Du er bange for, om der er noget galt med dit barn, om dit barn fejler et eller andet.

- Sygdom hos dig selv. Du er bange for, om du selv er syg. Du har måske problemer med hjertebanken, hovedpine, mavekramper, vejrtrækningen. Måske taber du dig meget eller tager meget på.

- Angst for at dø. Du er bange for, at du skal komme ud for en ulykke, at du vil dø fra dit barn.

- Selvbebrejdelse. Du bebrejder dig selv, du føler dig ikke god nok som mor, føler ikke, at du slår til, og tænker måske, at dit barn ville være bedre stillet uden dig eller med en
anden som mor.

- Magtesløshed. Du føler ikke, at du kan overskue ting i hverdagen, som du plejer at kunne styre, og det er uden for din kontrol.

- Miste kontrol. Du er bange for, om du kommer til at gøre skade på dig selv eller på dit barn. Du føler dig nogle gange desperat.

- Osteklokke. Du føler, at du går rundt i en klokke, og at verden ...


Annonce

... passerer forbi dig uden, at du egentlig ved, hvad der foregår.

Du kan sandsynligvis godt se at nogle af disse symptomer passer på dig - og det er vigtigt at du får talt med lægen omkring det. For du er ikke en dårlig mor, du er den bedste mor for din datter, du gør ikke noget forkert ved at tage hende med i svømmehallen og når hun kigger mere på verden omkring sig end på dig, så er det ikke fordi hun ikke er glad for dig, men fordi hun bliver optaget af alt det nye omkring hende. Når hun græder, så er det fordi alle de indtryk hun får er for meget for hende og du gør netop det gode og det rigtige i at tage hende op og give hende fysisk kontakt, nærhed og dermed tryghed. Du responderer derfor fint på det din datter giver udtryk for :)

Edinburgh skalaen bør ikke bruges til at diagnostisere fødselsdepression, men den kan bruges som udgangspunkt for en samtale om, hvordan du har det og netop give lidt indblik i (også for dig selv), hvordan du reelt har det i forhold til, hvordan du plejer at have det ...

Tal også med din mand/kæreste om hvordan du har det, så han kan hjælpe og støtte dig og lad være med at føle skam over at du har det skidt. At bede om hjælp er første skridt til at få det bedre :)

Tag imod den hjælp som tilbydes dig - hvorvidt du selv skal betale må du tale med lægen om. Har I ikke råd, så tal med lægen om hvorvidt du kan få hjælp via kommunen.

Selvom det er svært at komme ud og komme væk hjemmefra, så sørg for at gå en tur hver dag. Læg din datter i barnevognen og gå en tur hen i parken, en tur hen i centeret, så du kommer ud og lidt væk. Gå hen hvor der også er andre mennesker, føler du dig alene, så bliver du først frustreret og fortvivlet. Frisk luft og lys er også vigtigt dagligt og vil være med til at give dig lidt mere overskud igen.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Motion er vigtigt, at blive rørt hver dag er godt og det er netop oplagt at gå en lang tur med barnevognen dagligt.

Sørg også for at spise sundt. Når man ikke er frisk, føler sig ked af det, så kan man miste appetitten eller trøstespise. Sørg derfor for at få sund mad hver dag.

Hvil dig - hvilket ikke betyder at du skal sove hele tiden. Hvis du har svært ved at sove, så lad være at kæmpe for søvnen. Læg dig med din datter i dobbeltsengen og hvil dig, det er helt fint.

Plej dig selv. Sørg for at komme i bad hver dag og gør lidt ud af dit udseende. Selvom det kan virke næsten uoverskueligt at gå i bad, så er det utroligt vigtigt. Man har det bedre efter et bad.

Tillad dig selv at give flaske - jeg ved at du har haft mange ammeproblemer og det gør det jo ikke lettere at finde overskud. Det er okay at give din datter en flaske og det er okay at far tager over f.eks. om natten, så du kan få sovet lidt mere :)

Brug dit netværk. Brug din familie, din mor, din veninde. Vær ikke bange for at bede om hjælp til de praktiske ting. Det er fint at lade dem hjælpe med vasketøj, rengøring ,måske handle for dig ... Bed dem, du har tillid til, om hjælp.

Rigtig meget held og lykke fortsat og stort knus til dig fra mig - håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce