Svar: Allergi
Kære Mikkels mor
Dejligt at høre at du kunne bruge mit tidligere svar :)
Det er korrekt at spædbørn, hvis forældre har/har haft sikker allergisk sygdom (astma, høfeber, børneeksem, fødevareallergi) evt. kombineret med forhøjet navlesnors IgE, har en øget risiko for at udvikle allergi. Man taler om dobbelt forældredisponering, hvis begge forældre har behandlingskrævende allergi eller enkelt disponering, hvis en af forældrene har behandlingskrævende allergi.
Det er rigtig godt at du er opmærksom på rengøring og indeklima, især når du selv har/har haft allergi overfor støv. Det kan godt tænkes at din dreng arver din allergi - men det kan også godt være at han arver det at være allergisk, men vil være allergisk overfor andre ting end du er ... Børn i familier med allergi arver nemlig en tilbøjelighed til at udvikle allergi, men altså ikke nødvendigvis samme allergi.
For at forebygge at din dreng udvikler allergi, når han er disponeret, så anbefales:
- Undgå udsættelse for tobaksrøg.
- Ammes de første fire måneder og hvis dette ikke er muligt eller tilstrækkeligt gives højt hydrolyseret modermælkserstatning i de første 4 måneder.
- Overgangskost introduceres tidligst, når barnet er 4 måneder og når barnet er parat. Når overgangskosten introduceres, er der ikke dokumentation for effekt af at undlade visse fødevarer(som mælk, æg, fisk, citrusfrugter m.m.).
- Glutenholdige fødevarer undgås indtil 6 måneders alderen, for at forebygge cøliaki.
- Tidligere har man anbefalet at børn skulle undgå daglig kontakt med pelsdyr de første år - men disse anbefalinger er under ændring.
- Tidligere har man anbefalet at for at forebygge støvallergi skulle barnet have en ny madras samt ren, vaskbar dyne og pude. Nyere forskning underbygger ikke helt dette og der kan også ske ændringer i anbefalingerne her.
Med hensyn til allergitest og diagnose, så vil mange læger ikke teste børn før 2 års alderen. Det er dog muligt at gøre det før og skønnes det nødvendigt, vil I skulle tale med lægen om det og ...
... diagnosen stilles også i samarbejde med læge og/eller børneafdeling. Man tester ved at lave priktest eller ved at tage blodprøver. Og er der tale om mistanke om fødevareallergi så vil man sammenholder man sygehistorien med en diætperiode og en provokation. Under diæten skal barnet undgå de mistænkte fødevarer eller tilsætningsstoffer. Ved provokationen skal barnet igen spise dem.
For at vide om barnet har allergi, om der er noget barnet ikke kan tåle er man et eller andet sted nødt til at udsætte barnet for det pågældende. Hvis barnet aldrig har fået f.eks. æg, så ved man jo ikke om barnet tåler eller ikke tåler æg og derfor skal børn som er i risiko for at udvikle allergi i princippet tilbydes en hverdag, mad osv. som alle andre børn, der ikke er i samme risiko. Får man så en reaktion, så må man handle ud fra dette, men det anbefales ikke at sætte barnet på speciel diæt under mistanke om allergi, hvis det aldrig er blevet bekræftet. Man risikerer at fejlernære sit barn, hvis man fjerner for mange fødevarer, fordi man er bange for at barnet ikke tåler dem.
Hvorvidt din dreng har luftvejsproblemer eller ej, - også her må I se tiden an. Det er helt normalt at din dreng nyser og hoster lidt, det er hans naturlige måde at rense sine luftveje på og det handler sandsynligvis ikke om allergi. Børn der har allergi i luftvejene, vil ofte have løbenæse med helt klar vandig snot og næsen vil klø. De vil også have røde, hævede og irriterede øjne. Har de symptomer fra lungerne vil de have astma-symptomer med hoste, piben og hvæsen, trykken for brystet og åndenød.
Det lyder for mig som om at I gør rigtig mange gode ting allerede for at forebygge og som du beskriver Mikkel lige nu, så lyder det som om at I skal se tiden an. Han kan godt blive testet for allergi, men jo yngre han er, jo mindre vil I kunne regne med resultatet, simpelthen fordi han også skal udsættes for forskellige ting, for at man kan måle på hvorvidt han kan tåle det.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham:)
Rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad
De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.
Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...
7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.
Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...
1. december 2023 | Sygdom | 3 år
Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart
Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.