Annonce

Annonce

Svar: Uheld i bukserne


10. maj 2019

Kategori:
Alder:
6 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære mor til M

Tak for dit brev og velkommen til - og tak for den fine beskrivelse af jeres familie :)

Jeres dreng har det, som med et lægeligt udtryk kaldes encoprese eller afføringsinkontinens. Det betyder, at han har ufrivillig afføring i bukserne. Han gør det ikke med vilje, eller fordi han synes det er sjovt, ikke har tid til at gå på toilettet osv. Han kan ikke styre det, og encoprese ses hos ca 2-3% af børn over 4 år...

Hos de fleste børn skyldes encoprese eller afføringsinkontinens forstoppelse, man skønner at ca. 90 % de børn, som har encoprese, har forstoppelse. Det tænker man ofte ikke, fordi han jo netop har afføring der kommer ud - men selvom han har afføring, så kan der godt sidde en hård knold af afføring oppe i tarmen, som er nødt til at komme væk. Derfor er I nødt til at tale med lægen omkring problemet og finde ud af, om jeres dreng har brug for at få et afføringsmiddel, så han "bliver tømt". Og derefter er det vigtigt, at hans mave- og tarmsystem bliver holdt naturligt igang.

Det betyder f.eks. at han skal drikke nok - især vand - og at han skal spise fiberrig kost. Det vil være rigtig godt, at I ser lidt på sammensætningen af hans kost og indtag af forskellige fødevarer...

Han skal - som I også har forsøgt - have regelmæssige toilettider hver dag. Og det kan være en idé f.eks. at sige, at han skal på toilettet ca. 15 minutter efter, at han har spist. Han skal opfordres til at sidde på toilettet - ikke stå op, selvom han måske gerne vil det. Han skal sidde ned, for at der kan komme afføring, og han skal have ro og tid til at presse, og se om der kan komme noget ud.

Han skal hjælpes til dette - også i børnehaven. Det er ikke noget I diskuterer, men han følges ud på toilettet, som noget helt naturligt. I kan - med den alder han har - meget fint tale med ham om problematikken, at I forstår, at det er svært for ham, men at I nu vil hjælpe ham med at gå på toilettet, så det lykkes for ham at lave der fremfor i bukserne. I skal anerkende ham, og at det er svært, men forklare ham, at I vil hjælpe ham.

Der skal være ro til at gå på toilettet og toilettet skal være rent. Måske har han svært ved at gå på toilettet i ...


Annonce

... børnehaven, fordi man "sidder for åben dør", eller fordi toilettet hurtigt bliver beskidt.. Det kan være en god idé at se efter, hvordan toiletterne er og også tale med pædagogerne. De er allerede opmærksomme på, at der er et problem og vil naturligt gerne hjælpe - måske er der et toilet, som jeres dreng kan bruge, hvor han føler sig mere tryg ved at sidde.

Han skal også sidde godt på toilettet, han må ikke sidde og spænde i hele kroppen, men kan have glæde af en fodskammel. Hans ben må gerne være lidt spredte, og han må gerne sidde og bøje sig lidt fremover, så kommer afføringen bedst ud - og I må gerne opfordre ham til at presse. Derhjemme kan I evt. læse lidt i en bog, så det er hyggeligt at sidde der. Han/I må gerne sidde der i 10-15 minutter, sæt evt. et ur til at ringe...

Det betyder også, at der i børnehaven skal arbejdes på at hjælpe ham og i den plan I lægger skal der også indgå hensynet til, at jeres dreng kan være usikker på at gå væk fra en leg. Hvis han er bange for at gå på toilettet, fordi han så ikke kan komme tilbage og være med i en leg, så vil han holde sig eller lave i bukserne - og kommer på den måde til igen og igen at overhøre kroppens signaler, hvilket gør problemet større... Derfor ligger der en pædagogisk opgave i at hjælpe ham på toilettet og tilbage i en leg igen, så det bliver okay, at man forlader legen... han må ikke være bange for at et toiletbesøg kan gøre, at han så ikke har nogen at lege med...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det er vigtigt, at I tager hånd om problemet - det løser ikke sig selv. Det er vigtigt, at I sætter jer ned og taler med jeres dreng om det - og at I bestiller en tid hos lægen. Fortæl jeres dreng, hvorfor I skal til lægen og tal med ham om, hvordan I kan hjælpe ham i hverdagen - og at I netop vil hjælpe ham. I hjælper hinanden i et samarbejde. Han må ikke føle sig skyldig eller forkert, og det kan nogle gange hjælpe at fortælle ham, at han ikke er den eneste som har det sådan, at sådan er det for mange børn - men at der er hjælp at hente - og at det skal I blandt andet tale med lægen om.

Du kan læse mere om inkontinens og børn på kontinensforeningens hjemmeside: kontinens.org/boern/

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce