Svar: 3-årig er meget ofte sur, vred, tvær og træt

---

Kære Camilla

Tak for dit brev, velkommen til - og tak for den fine, åbne og ærlige beskrivelse, af jeres lille dreng og alle de tanker du gør dig :) Jeg vil naturligvis gerne give dig lidt tanker tilbage, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge...

Jeg tænker, at der er rigtig mange ting, som spiller ind os jer, og jeg vil prøve at komme lidt omkring det hele og prøve at kommentere lidt på tingene, nogenlunde i den rækkefølge du beskriver dem.

Har har dårlige morgener. Det hænger sandsynligvis sammen med, at han sover dårligt om natten og derfor er ekstra træt om morgenen. Derfor er det naturligvis vigtigt, at I forsøger at hjælpe ham til bedre nætter med mere sammenhængende søvn :) men jeg tænker også, at det lyder som om, at hans blodsukker er lavt om morgenen. Det kunne være en idé, at I tilbyder ham et godnatmåltid, som en fast del af det at skulle I seng. Det kan lillesøster også få - de kan spise en portion grød eller lignende samtidig om aftenen. Grøden skal serveres adskilt fra aftensmaden, gerne med et bad imellem. Grød er godt, fordi det giver en mæthed gennem længere tid og det stabiliserer blodsukkeret fint - og han må gerne få grød, selvom han nu er 3 år gammel:)

En anden mulighed - eller både og - kan være at I stiller en tallerken med lidt knækbrød, frugt eller lignende ved hans seng, sammen med et glas vand - og når han så vågner om morgenen, så kan han starte med at tage sig lidt at spise og drikke, før han skal stå op.

I skal også overveje, hvordan I kommunikerer med ham. Jeg kan godt høre, at I forsøger at møde ham, imødekomme hans ønsker - ofte fordi I så tænker, at konflikter undgås - men det er vigtigt, at I holder fast i jeres nej, når I mener nej. Han skal kunne regne med jer, regne med det I siger.

Det er også en god idé, hvis I kommunikerer med "jeg" og f.eks. siger "jeg vil have du drikker juice i køkkenet" - det gør det mere tydeligt for ham, hvad det er I vil, hvis I formulerer jer med et "jeg". Pas på med "du må ikke", "du skal holde op med" osv. fordi det meget hurtigt, kan få ham til at føle sig forkert og naturligt gøre ham ekstra ked af det.

Vær opmærksom på, hvad han beder om. Hvis han f.eks. beder om juice i sofaen, så kan I svare "du må gerne få juice, hvis du sætter dig på din stol i køkkenet, så får du juice". Så han hører, at han gerne må få det han vil have (juice), men at der samtidig er lidt regler for, hvor juice indtages.

Når han er "Rasmus modsat", og f.eks. siger "jeg vil ikke tegne" og så "jeg vil godt tegne alligevel", så handler det ofte om, at han er i gang med at udvikle sin selvstændighed, udvikle sin egen vilje. Og for at gøre dette, så er det vigtigt for ham, ikke at følge dig, men at bestemme selv. Han er nødt til at ville det modsatte af hvad du vil eller ikke vil, for at udvikle sin selvstændighed.

Han er også rigtig godt i gang med at finde ud af, hvordan det han gør, påvirker andre, og hvordan andre påvirker ham. Han skal stille og roligt udvikle sociale kompetencer, empati osv. Og det lærer han i samspillet med jer, ved at afprøve hvordan I reagerer i forskellige situationer på ham, og det han siger, og det han gør. Du fortæller, at du nogle gange trækker dig, du kan mærke, at du resignerer mere og mere, trækker dig fra ham - og det mærker han naturligt også - og det vil han naturligt også undersøge. Han skal naturligt lære, hvad han kan gøre, som får dig til at trække dig væk, hvad han kan gøre, som gør dig ked af det osv. Ikke for at være ond - han har ingen onde hensigter, men han gør det, for at finde ud af, hvordan han kan påvirke dig og andre, hvordan I påvirker hinanden.

Nogle gange vil børn faktisk opføre sig allermest urimeligt, når de har allermest brug for os. Så nogle gange, når du får følelsen af at du må trække dig væk, så skal du prøve at gøre det modsatte - vise ham, at du ikke lader dig "skræmme", men at du i stedet rigtig gerne vil ham og i stedet for at trække dig, give ham ekstra fysisk kontakt. Nogle gange kan du sige "din lille bølle, ved du hvad vi gør ved bøller her i familien - dem kiiiiilder vi" - og så tage fat i ham, og give ham en stor kildetur, så han mærker, at han ikke kan skubbe dig fra sig og så han direkte mærker, at du er der.

Det samme kan du nogle gange gøre, når han f.eks. siger "avs min mave" eller "av min numse", når du har kærtegnet ham eller er kommet til at ramme ham lidt.. Prøv at sige "åhhh, den lille mave, gør det ondt i den, lad mig puste på den" eller lignende, så han igen mærker, at du gerne vil ham og ikke lader dig skubbe væk... og måske ...

---

---

... kommer du også her til at kilde ham, eller kilde hans tæer, hans ører, hans næse... "Har du også ondt her? Hvad med her?" osv. så han mærker, at du vil ham og ikke lader dig gå på af hans afvisning.

Vi kan godt være enige om, at det er uhensigtsmæssigt, hvis jeres dreng står op om natten, går rundt, bliver vred, skriger og sparker på soveværelsesdøren osv. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad dette handler om - men har I f.eks. en regel om, at han ikke må komme i soveværelset? Er døren til soveværelset lukket/låst, så han ikke kan komme ind? Hvor sover lillesøster? Kunne det tænkes, at han føler sig udenfor, ikke velkommen og derfor reagerer så voldsomt som han gør? Hvad hvis I havde en madras på gulvet i soveværelset, som han kunne lægge sig ind på, hvis han vågnede om natten?

At putningen nogle gange går godt og andre gange dårlige, kan naturligvis godt handle om, hvordan reglerne er hos jer - er det tilladt at sove sammen? Sover nogen sammen og andre må ikke? Søger han jeres nærhed? Føler han at I går fra ham? At I prioriterer lillesøster og ikke ham?

Det kan naturligvis også handle om, at I forældre har problemer og ofte skændes. Det er ikke rart at skulle sove, hvis stemningen i hjemmet ikke er god. Børn kan godt få søvnproblemer på grund af forældres dårligt fungerede parforhold, ligesom de også kan få spiseproblemer på grund af dette...

Du fortæller, at han godt kan råbe "kan du sige undskyld! kan du sige undskyld!" imellem 30-50 gange, før han "giver op" og at I nægter at sige undskyld.. Hvorfor egentlig? Hvad sker der ved, at I siger "det må du undskylde skat", hvis det så giver ro og I kommer videre. I kræver sandsynligvis ofte af ham, at han skal sige undskyld over ting han gør, som han sandsynligvis heller ikke synes er retfærdige - og I bliver ved med at kræve det undskyld, skælder ud, giver måske time-out eller andet, indtil han gør, som I beder ham om...

Han skal naturligvis ikke slå sin lillesøster bevidst, eller kaste med maden ved bordet - det forstår jeg godt, at I siger fra overfor. Det er dog vigtigt, at I prøver at medtænke, hvad der udløser hans reaktion. Hvad ligger der bag? Hvorfor reagerer han som han gør? Har han brug for at I ser ham, giver ham ekstra fysisk kontakt og nærhed? Er det jeres opmærksomhed han søger? Hvis det er tilfældet, så er det naturligvis vigtigt, at I giver ham opmærksomhed, viser og forklarer ham igen og igen at I rigtig gerne vil ham, men naturligvis også sætter nogle rammer for, hvordan I kan være sammen på en rar måde.

---

---

Det samme, når jeres dreng flår sit tøj af, før I skal ud af døren om morgenen - og I fortæller at han ofte siger, at han ikke vil i børnehave. Det lyder som om, at han igen prøver at fortælle jer noget, at han har brug for at I ser ham, lytter til ham, anerkender at det er svært at være ham - og løsningen på at trække tiden for ham, løsningen på at slippe for at skulle ud af døren er at flå tøjet af... Det er naturligt uhensigtsmæssigt, for det gør jer kun ekstra vrede, men han ved ikke, hvad han ellers skal gøre...

Du fortæller, at I forsøger at undgå at råbe og skrige af ham - og det er naturligvis godt. Men det er vigtigt, at I lige overvejer, hvad I gør i stedet.. Ignorerer I ham? Skal I formulere jer på en anden måde? er der en slags "stilhed før stormen", hvor han ikke rigtig mærker jeres irritation og frustration før I så pludselig eksploderer? Det er meget vigtigt, at I er tydeligt i jeres kommunikation og det kan I godt være, uden at I behøver råbe af ham eller på nogen måde vise raseri...

Stiller I for store krav til ham? Hvordan tror du egentlig det er at være ham? Kan I ændre noget i måden I møder ham på? Du fortæller, at han ikke virker rigtigt glad. Når du ser ham sammen med andre børn, så oplever du ikke, at han har samme glæde. Dette synes jeg faktisk er noget af det mest sigende i dit brev - din dreng er ikke rigtig glad - hvornår har du sidst hørt ham le? Altså le fra hjertet, oprigtigt?

Han har det ikke godt - og I har det heller ikke godt - derfor er I nødt til at ændre på tingene, som de er lige nu, for det fungerer ikke for nogen af jer fire. Du skriver, at I begge forsøger at arbejde så lidt som muligt og at I prioriterer at være sammen med børnene. Husk at børnene spejler sig i os, så hvis vi er irriterede, vrede, stressede, mangler overskud osv. så vil dette naturligt kunne ses i vores børn - børnene spejler ofte os selv...

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---