Svar: 4 år og mange vredesudbrud

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev - og meget fine beskrivelse af jeres datter, alle dine tanker og også dine tanker omkring ferie og pasning:) Som du skriver, er det en stor hjælp for mig, at jeg ved, hvordan du tænker, så jeg har så godt et billede af jeres familie som muligt, når jeg skal give jer råd med på vejen. Når det er sagt, så er der dog nogle gange situationer, hvor det ville være rigtig dejligt, at kunne være en flue på væggen og opleve, hvad der rent faktisk sker - og måske slår brevkassen ikke helt til her. Men jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, du kan bruge:)

Jeg tænker, at du har helt ret, når du skriver at det er en blanding af sensitivitet og temperament, som får jeres datter til at reagerer så voldsomt, som hun nogle gange gør - hun har begge dele fra sin mor og far, og hun er kun 4 år gammel, hvilket på mange måder er en svær alder…

Jeres datter tænker rigtig meget over tingene, og måske er hun lidt mere tænksom end gennemsnittet, hvilket naturligvis er helt okay. Mange børn i denne alder tænker store tanker, det kan være tanker, der handler om liv og død, hvad der sker, hvis man bliver syg, om mor og far pludselig kan forsvinde, om hvad der sker, når man dør. Hvordan man bliver født, hvordan man kommer ind i mors mave osv. Nogle gange involverer de os i disse tanker, andre gange går de og grubler for sig selv - og nogle gange reagerer de med pylren, gråd, irritation, frustration osv. fordi de gør sig en masse tanker, som de har svært ved at sætte ord på, svært ved at tale om.

Det kan godt spille ind, at I er flyttet. Det er nyt, det er spændende, og hun nyder det ganske givet, og hun mærker også jeres glæde og spejler sig i dette. Men det er også svært, og jeg tror du har fuldstændig ret, når du skriver, at hun inderst inde er urolig for at starte i den nye børnehave. Hun kan sagtens gå rundt og være lidt "stresset" over det, det er utrygt, der er mange ukendte faktorer og megen usikkerhed, og det har hun det ganske givet svært med. Er hun særligt sensitiv, så har hun stor glæde af forudsigelighed, og det er der ikke i denne situation, hun er her på usikker grund. Og ja - så reagerer hun hjemme, hvor hun føler sig elsket, og hvor der er plads til hendes reaktioner, fordi hun ved at uanset, hvordan hun opfører sig, så elsker I hende:)

Og også lillebror kan spille ind. Selvom hun er glad for ham, og I ikke har oplevet stor søskendejalousi, så har hun naturligt stadig brug for at blive bekræftet i, at I og hun har noget særligt sammen og brug for bekræftelse i, at I stadig elsker hende ligeså højt. Og at skubbe jer væk, række tunge af jer eller lignende, kan godt være en ubevidst måde at søge denne bekræftelse, en måde at mærke, at I stadig er der for hende hundrede procent.

Vrede er en naturlig følelse, som hun skal have lov til at have. Vi kan alle sammen blive vrede eller sure. Men måske kan I udnytte, at hun er så tænksom, som hun er og derfor prøve at tale med hende om, om hun er lidt vred eller meget vred eller om hun måske er sur - hvis sur f.eks. i jeres familie betyder, at man bare er i lidt dårligt humør. Det kan også nogle gange hjælpe hende, at I sætter ord på, hvis I selv bliver vrede eller sure, og I kan fortælle hende, hvad I bliver sure, lidt vrede eller meget vrede over, netop for at lære hende forskellen på dette… Hun skal med den alder hun har stille og roligt lære at regulere sine følelser, og det er svært, og hun skal have en fornemmelse for vredens styrke, for at kunne regulere den.

Nogle gange bliver hun måske ikke vred, men i stedet ked af det, eller måske frustreret eller føler sig måske pinligt berørt. Det kan være, når far f.eks. fortæller hende om en drøm, som hun har haft, og hun reagerer med et vredt "la vær!". Det kan skyldes, at hun stadig er så lille, at hun har svært ved helt at gennemskue hvad der er virkelighed og fantasi og ikke helt forstår, hvordan drømme virker. Når I forsøger at tale med hende om nattens hændelser, i bedste mening, for at hjælpe hende med at bearbejde det, så siger hun fra, fordi hun synes, det er forkert eller måske pinligt, eller måske har drømmen været så skræmmende, at hun ikke har lyst til at få den genopfrisket... Hun er ked af, at hun er vågnet, har grædt, har fortalt om hajer osv. Hun formår ikke at sige "jeg har ikke lyst til at tale om det", men siger blot "la vær" - og et eller andet sted, er det jo okay. Og I kan svare "det er okay, hvis du ikke har lyst til at tale om det":) Så har I stadig givet hende muligheden.

Når hun rækker tunge, når hun føler, at I griner af hende, så er det også en måde at sige fra på - og jeg tror, du har fuldstændig ret, når du skriver, at hun kan føle at I griner af hende. Hun er stadig så lille, at hun har svært ved at fornemme forskellen på, at I griner med, og at I griner af. Og når I nogle gange griner, fordi hun gør noget sødt - så ser hun det jo ikke nødvendigvis som noget sødt, hun oplever måske ikke at kunne det, hun gerne ville, så hun føler måske at I griner af hendes manglende evner, - ...

---

---

... noget som betyder meget for hende, fordi hun lige nu har en alder, hvor hun er meget bevidst om, hvad hun kan og hvad hun ikke kan - og hun vil så gerne kunne det hele…

Når man er 4 år gammel, så betyder det rigtig meget at føle sig som en del af familien, at føle sig som en del af fællesskabet. I oplever det f.eks. når I sidder og snakker ved middagsbordet, hvor hun måske forsøger at tale med. Hun vil gerne vide, hvad I voksne taler om, hvad I griner af osv. Det er vigtigt for hende at føle sig inddraget - og når I så griner at noget, som hun gør - og hvor hun ikke forstår, hvad det er, der er sjovt, så føler hun naturligt, at I griner af hende, og så bliver hun ked af det. Det er meget vigtigt for hende at være en del af det, der foregår.

Hun begynder dog at opdage humor i denne alder og det kan være en rigtig god idé at udnytte dette. Lave ting, som hun synes er sjove, fjollede osv. så hun oplever, at I kan grine sammen og oplever, hvad I synes er sjovt. Og nogle gange kommer I naturligt også til at grine af ting, som I voksne gør - sæt ord på, hvad det er I griner af, og at man godt kan gøre fjollede ting, som andre griner af, uden at I gør nar af ham eller hende…

Og så skal I naturligvis gøre det, som I allerede gør, fortælle hende, at I ikke griner af hende, men at I synes hun er sød, dejlig osv. Og at I er kede af, at hun blev vred, ked af det osv.:)

Derudover så er der det med at skælde ud… Som udgangspunkt skal hun jo ikke skældes ud, men det betyder ikke, at I ikke gerne må have regler, og I må naturligvis også meget gerne stille nogle krav. Man kan være forældre på mange forskellige måder, man kan f.eks. være autoritær forældre, der lægger vægt på myndighed og kontrol. Man kan også være f.eks. eftergivende forældre, som lægger vægt på, at vi så vidt muligt skal være gode venner. Og så kan man være det, som jeg synes, at I skal forsøge at være nemlig myndige forældre.

Når man er myndige forældre, så sætter man klare grænser for sit barns opførsel. I forklarer jeres datter, hvorfor I har regler og hvorfor reglerne er, som de er. I stiller krav til hende, men det er krav, som passer til hendes alder og udvikling. I ser hende, lytter til hende, anerkender hende og den lille pige hun er, I indgår i dialog og forsøger at finde løsninger, som kan tilgodese jer alle. Hvis tingene er nødt til at være, som I voksne siger, så viser I hende stadig, at I forstår, at hun vil noget andet. Nogle gange er ting jo nødt til at være anderledes, end vi lige ønsker og håber på og den frustration, som kan opstå i disse situationer, skal hun naturligt også lære at håndtere.

---

---

I må gerne sige nej til jeres datter, og I må også nogle gange vælge det I gør nu "vi vil gerne trøste, når du er klar" og så lade hende være og komme til jer, eller gå ind til hende senere, når hun er klar til det. Det kan være helt okay, det afhænger helt af situationen. Hvorvidt I skal bede hende om at stoppe med at græde eller skrige, afhænger på samme måde af situationen. Hvis hun er oprigtigt ked af det og har brug for trøst, så skal I naturligvis trøste hende, holde om hende, være der for hende, og hun vil holde op med at græde, når hun mærker, at I er der, mærker jeres ro.

Andre gange kan hun måske råbe op og have rigtig svært ved at formulere, hvad det er hun vil sige, og her kan I hjælpe hende ved at sige "såå, jeg er lige her, prøv at tage det roligt, jeg vil gerne høre, hvad der er sket" osv. Så I viser jer tilgængelige, men er nødt til at få ro på hende, for at forstå, hvad der er galt, og så hun lærer, at hun ikke behøver råbe, skrige, græde, for at blive hørt.

Og så er der også med fireårige nogle gange situationer, hvor man er nødt til at gå. Børn i denne alder kan godt få det, der kaldes kontrollerende anfald. Det er ikke fortvivlelse, men et anfald, hvor hun f.eks. skriger og skriger, fordi hun ved, at hun på den måde kan få sin vilje. Det er anfald, hvor hun har lært, at hvis hun skriger længe nok, så siger I ja… Denne slags anfald skal I ikke give opmærksomhed, men her vil det være okay at I f.eks. holder fast i jeres nej "jeg kan godt forstå du bliver vred, men nej er nej" - og derefter går. Ved kontrollerende anfald vil der ofte ikke være tårer…

Nogle gange kan man også opleve, at barnet har rigtig svært ved at stoppe med at græde, at det ligesom bliver ved og ved. Ikke en rigtig gråd, snarere det man kan kalde piveri. Man skal naturligvis sikre sig, at barnet er okay, men hvis alt er okay, barnet sidder på skødet og stadig piver, så kan man godt godt gøre hende opmærksom på, at hun piver og feks. sige "prøv at fortælle mig, hvad du vil, uden at pive" eller "det er okay igen, nu behøver du ikke pive mere, nu sidder vi lige her og læser sammen. Så I hjælper hende med at lære at kommunikere på en mere hensigtsmæssig måde. I bør dog aldrig sige "Hold så op med det piveri!", for det vil få hende til at føle sig forkert.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre og derudover vil jeg også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse":)

Rigtig meget held og lykke fortsat.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---