Svar: 2 årig er en prøvelse

---

Kære du

Tak for dit åbne og ærlige brev :)

Det kan være rigtig svært at være forældre til en aktiv 2 årig, for der sker rigtig meget med den alder. Jeres dreng er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og det er det du mærker - I nogle lande taler man om "the terrible two". Det er en alder, hvor det er rigtig vigtigt, at møde barnet med omsorg, forståelse og nærhed - men samtidig også sætte lidt grænser og have lidt regler og det kan være en rigtig svær balance at finde.

Jeres 2 årige lillebror er godt igang med at udvikle sit selvbillede. Det betyder at han lige nu forsøger at finde ud af, hvem han selv er, og hvordan han påvirker andre. Det undersøger han hver dag, mange gange dagligt og et led i dette er f.eks. at sige "Nej!" eller "Vil ikke!" eller "Vil selv!", ligesom han sandsynligvis også vil sige "det er min!. Min!" - også om ting, som ikke nødvendigvis er hans…

Han lærer om sig selv og andre i samspillet med dig, sin far, sin søster og andre, som er omkring jer. Han har rigtig meget brug for ros - det gør ham stolt og glad, hvis du roser ham. Og hvis du irettesætter ham, kan han blive rigtigt ked af det. I 2 års alderen begynder børn at kunne føle skam og de kan blive oprigtigt kede af det, hvis de får at vide, at de gør noget forkert. Han er lige nu meget følsom og sårbar overfor, hvordan du reagerer på det han siger og det han gør.

Det betyder ikke, at han ikke vil blive ved med at undersøge og afprøve igen og igen - også selvom du har sagt nej. Det er sådan han lærer og f.eks. omkring trampolinen, så har han hørt dig mange gange sige, at han ikke må tage pinde med på trampolinen - men han er nødt til at undersøge om det stadig gælder. Han afprøver hypoteser "hvis jeg tager pinden med, så siger mor nej?" - ja det gjorde hun. Ny hypotese "hvis jeg gør det igen, siger far så også nej?" - ja det gør han. Ny hypotese "hvis jeg gør det igen, så kommer mor herop?" - ja det gør hun. Ny hypotese - "hvis jeg løber min vej, så løber mor efter mig?" - ja det gør hun. Det er sådan han undersøger verden og hvordan det han gør, påvirker andre. Og han skal prøve det af mange gange 117 gange mindst og så lige en gang mere…

Samtidig vil det at få et nej, afprøve og få endnu et nej godt kunne blive til en leg. Det er sjovt, når du reagerer, som han forventer. Han griner og tror at det er en leg. Det er helt naturligt og det er intet ondt i det eller uspekulereret i det - for jeres dreng, er det blot dejligt at mærke, at han ved at gøre noget, kan få dig til at reagere på en bestemt måde. Og modsat, så kan han igen blive dybt ulykkelig, hvis og når han så oplever, at du ikke synes det er sjovt, når du fanger ham, hiver pinden ud af hånden på ham og skælder ham ud… Han er jo alt for lille til at forstå, hvorfor det er farligt med en pind på trampolinen, han forstår slet ikke, hvorfor det kan være et problem, for ham er det blot leg.

Det er rigtig vigtigt at du ved, at din dreng ikke har en skjult dagsorden, hvor han bevidst er imod dig. Det handler om at han er igang med at udvikle sin selvstændighed og et led i dette er at være uenig med dig. Det er helt naturligt at han her afprøver grænser. Når han skal finde ud af hvem han selv er, hvad han vil, hvad han ikke vil osv. så er han nødt til at ville noget andet end dig. Han kan ikke gøre det du vil og være enig med dig - for så finder han ikke ud af, hvem han selv er. Derfor er han som et led i denne udvikling, nødt til at ville noget andet end dig. Din dreng kan ikke lære at træffe egne valg, uden at gøre det modsatte af hvad du vil og derfor opstår der dagligt konflikter og situationer, hvor du vil opleve at han er "en prøvelse" fordi han vil protestere, ryste på hovedet, skubbe dig væk, eller tydeligt markerer sig "nej, vil ikke!".

Nogle gange, så kan man med lidt list få ham til at gøre det du vil, ved at bede ham gøre det modsatte - Andre gange kan løsningen være at "tælle til ti" og gøre tingene til en leg, så fokus bliver på at skynde sig og at det skal være sjovt. I stedet for at have fokus på, at han ikke vil tage sko på og komme ud af døren, så kan fokus blive "hvem kommer først", fordi han så måske vil skynde sig mere… Igen så er han dog stadig ...

---

---

... så lille, og det bliver naturligt lettere med disse ting fremover, i takt med at han bliver ældre og kan flere ting selv:)

Du skriver at han ofte sparker og protesterer, når han skal have skiftet ble. Her er det rigtig vigtigt at du lytter til ham. Stiller du f.eks. spørgsmål? Har du en tendes til at sige "skal du have en ren ble?". Hvis du allerede har besluttet at han skal skiftes, så lad være med at spørge ham - hvis du spørger og han siger "Nej!" og du så tager ham og skifter ham, så kan jeg godt forstå, at han bliver sur og sparker ud efter dig.

Prøv også at inddrage ham, så han føler at han har lidt medbestemmelse. Lad ham selv finde bleen frem, selv kravle op på puslebordet osv. Og nogle gange - lad ham blive skiftet på toilettet, hvor han kan stå op og ikke behøver ligge ned. Hvis han mærker, at du møder ham nogle gange, vil han naturligt andre gange bedre kunne lytte til dig og acceptere, at det må blive på din måde.

Vær opmærksom på at når han løber fra dig og gerne vil have dig til at løbe efter, så kan det være udtryk for at du skal se ham, at han har brug for dig, brug for at mærke dig, få din nærhed og tætte kontakt. Han kan ikke med ord sige "jeg trænger til dig, til at mærke dig og til at du ser mig" - i stedet gør han det han ved virker - løber og du løber efter. Hvis han i en sådan situation får skæld ud, så bliver han naturligt ked af det. Og nogle gange kan det derfor være bedre at fokusere på det, han netop beder om - kontakten - og ikke have fokus på det han gør forkert (at løbe). Derfor kan det være en god idé at løbe efter ham og sige f.eks. "din lille bølle, skal du løbe fra mig! Jeg kiiiiilder frække drenge" og så fange ham og give ham en kildetur, hvor han virkelig mærker dig og føler at du er der for ham og netop ser ham, giver ham kontakten. Efter en kilde, tumletur osv. vil han ofte have meget lettere ved at finde ro og kunne lytte til dig igen.

To mennesker - to viljer. Prøv altid at gennemtænke, hvad er det din dreng vil og hvad vil du? Er der noget i vejen for at det kan blive, som din dreng gerne vil? Kan du flytte fokus og på den måde hjælpe ham videre og sikre, at I kommer igennem en konflikt på en mere hensigtsmæssig måde? Lyt til ham, det er sådan at han også lærer at lytte til dig:)

---

---

Du spørger "Hvad er konsekvensen af, at han ikke lytter? Forstår han konsekvens". Det lyder lidt for mig som om at konsekvens og straf for dig er det samme - og det er det ikke. Det er f.eks. en konsekvens, at legetøjet kan gå i stykker, hvis man smider med det, ligesom maden bliver kold, hvis den ikke spises med det samme. Men det er en straf, hvis du tilfører situationen noget f.eks. "hvis du ikke spiser din mad, så må du gå sulten i seng" eller "hvis du ikke vil høre efter, så må du være på dit værelse" - og som udgangspunkt skal vi ikke straffe vores børn. Straf vil gøre det sværere for barnet at lytte til, hvad vi gerne vil lære dem og vise dem. Straf giver lav selvværdsfølelse...

Du kan naturligvis godt have en regel om, at man ikke må have pinde og sko på trampolinen og du må også gerne følge op på denne regel ved at hjælpe din dreng med at håndhæve den - "hov, husk pinden skal være herude" - det er generelt en god idé at have fokus på det han må og der hvor pinden skal være. I stedet for at skælde ud eller komme med lange forklaringer om, hvorfor pinden ikke må være der, så sig ganske kort "pinden kan du lægge der".

Og ja - nogle gange kan der så også være situationer, hvor du f.eks. at sikkerhedsmæssige årsager kan være nødt til at tage pinden fra ham og han vil her naturligt blive ked af det. Og her må du så gentage jeres regel "jeg vil ikke have pinde på trampolinen" - og vise ham, hvad du gør med den "jeg lægger den her, så kan du få den, når du er færdig med at hoppe". Ligesom du kan vise ham forståelse "det er også dumt, at du ikke må have pinden med"…

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og opdragelse", der udkommer den 9. september. I den er blandt andet kapitler som handler om straf og konsekvens, hvordan vi får vores børn til at lytte til os, og hvordan vi også skal respektere, når børnene siger nej.

Jeg håber du kan bruge dette videre :)

Fortsat god søndag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---