Svar: Sætter vi for få grænser?

---

Kære Du

Tak for dit brev og tusind tak for dine søde ord til mig :)

Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig om jeres skønne dreng og de udfordringer I oplever lige nu :)

Du fortæller at han for ca 4 måneder siden blev syg og i forbindelse med denne periode, ville han pludselig ikke længere sove i sin seng. Det er helt normalt at børn i forbindelse med sygdom kan ændre søvnvaner og de gode rutiner man tidligere har haft derfor pludselig ændrer sig. Det er dog også sådan at børn netop i 18-20 måneders alderen ofte vil gå igennem en periode, hvor de har rigtig svært ved at sove. Hvor de har svært ved at falde i søvn og hvor de samtidig ofte sover rigtig dårligt, når de sover. De kan vågne med skrig, virke til at have mareridt og vil ofte være meget tryghedssøgende i netop denne alder - og det er hos jer faldet sammen med jeres drengs sygdomsperiode. Det er uheldigt, men stadig okay:)

Jeres dreng har et stort behov for tryghed og nærhed. Det er ikke noget nyt, sådan har det altid været - og I har lyttet til dette og prioriteret at være der, når han havde brug for det. Det betyder at I har skulle sidde hos ham, give ham tryghed osv. når han skulle sove - og det er der naturligvis ikke noget i vejen med, tværtimod! Det er netop vigtigt at lytte til ham og de signaler han sender - tryghed er alfa omega.

Du fortæller at han lige nu bliver ked af det, hvis han puttes i sin seng, men hvis han får lov til at falde i søvn i dine arme eller i din seng, så falder han til ro - og når han sover, så sover han godt hele natten. Super! Det er ikke noget problem! Det er først et problem, hvis han begynder at vågne hver time hele natten igennem, fordi han har brug for at være i din favn eller sove i din seng - men det er ikke tilfældet hos jer. Han har brug for nærheden når han skal overgive sig til søvnen, men hvis du giver ham den så sover han godt resten af natten. Prøv derfor ikke at bilde dig selv ind at du gør noget forkert, der er absolut intet forkert i at give sit barn den tryghed og nærhed, som barnet tydeligt viser behov for og slet ikke når han efterfølgende rent faktisk sover hele natten:)

Det er naturligvis frustrerende, hvis du putter ham allerede kl 20 og han først sover kl 21 og I derfor bruger en time på putning. Det er frustrerende for jer begge, for jer alle tre og lige nu tænker jeg, at du skal gå tilbage til at putte ham så sent, at han kan falde i søvn i løbet af 10-15 minutter. Det er okay, at han sover mindre end gennemsnittet. Det du skal fokusere på er at I får skabt en rutine, hvor det at komme i seng er forbundet med at lægge sig ned, få læst en historie, sunget en godnatsang og så falde i søvn - og ikke forbundet med at lege, hoppe rundt og lave hopla, når det er sovetid. Han skal have trygge, genkendelige rutiner før putning, så han lærer at sove inden for rimelig tid:)

Og når han kan dette, så kan du stille og roligt begynde at putte ham lidt tidligere om aftenen men ikke før. Brug i stedet for aftenen på aftensmad, få et bad, blive frotteret godt i håndklædet, hygge med jer i sofaen, få en aftengrød med mælk i køkkenet, få børstet tænder og derefter blive puttet.

Jeg synes det er fint at holde fast i stå op tidspunktet kl 7 (før er næsten for tidligt for jer alle) og også fint at lade ham sove 1.5 til 2 timer til middag f.eks. mellem 12-14, så han kommer op senest kl 14. Det gennemsnitlige søvnbehov vil være 13 timer i denne alder og hvis han kan sove fra 21-07 og 2 timer til middag, så sover han 12 timer i døgnet - det er naturligvis under gennemsnittet, men stadig helt okay og som du selv nævner, så har han altid sovet mindre end man umiddelbart ville forvente. Han trives med sin søvn, udvikler sig rigtig godt, har masser af energi osv. Og så er han sandsynligvis det man kalder for en lille ugle.

Med hensyn til bad, så er der rigtig mange børn som i 1.5-2.5 års alderen pludselig får en periode hvor de er bange for vand. Og det er rigtig godt at I nu holder pause fra badet i en periode og i stedet gør ekstra ud af at få ham vasket, når I er i svømmehallen. Det er dejligt at han stadig er glad for at komme i svømmehallen, selvom han ikke er glad for badet før og efter:)

Men stille og roligt skal han naturligvis vænnes til at blive vasket igen. I første omgang vil det være godt at etagevaske ham derhjemme ved håndvasken og lade ham selv prøve at vaske sig med en vaskeklud, ligesom du naturligvis skal sørge for at vaske ham, når han bliver puslet/skiftet:)

Derudover er det en god idé at du starter med kun at komme en lille smule vand i badekarret, så han bliver tryg ved at sidde i karret, men hvor vandmængden er noget han kan overskue. Der skal være badeænder, bøtter, vandkander, vandting på væggen til at hælde vand igennem og lege med. Det er vigtigt, at han lige nu gøres fortrolig med at sidde i badekarret, vænner sig til, at der er lidt vand omkring ham, men kun i en mængde han kan overskue, så det stadig er okay.

Kan det tænkes at han har oplevet at glide i badekarret, fordi det har været glat af vand og f.eks. olie? Hvis han er bange for at falde, bør I komme en skridsikker måtte eller klistre små skridsikre mærker i bunden af badekarret, så han føler sig sikker og ikke er bange for at glide/falde.

Det ...

---

---

... vil ofte være en god idé at fylde vand i karret før han kommer ind på badeværelset, så han ikke skal høre på lyden af bruseren og vandet der løber. Nogle børn bryder sig ikke om den lyd og bliver derfor bange for vandet og dermed badet allerede når bruseren tændes.

Hvis du normalt bruger bruseren til at vaske ham med, skylle hans hår osv. med så vil det måske være en idé at du dropper bruseren lige nu og i stedet bruger en lille kande. På den måde kan du styre vandet, men uden bruserens lyd og følelsen af strålerne, som han måske ikke bryder sig om.

Hvis han kan acceptere at sidde i badekarret og bliver tryg ved det, så hold fast i dette i et stykke tid. Hvis han er bange for vand i ansigtet, i håret, bange for at få vand i øjnene osv. så giv ham bad et par gange, hvor I springer hårvasken over og når det er tid til hårvask igen, så prøv med vandkanden i stedet for bruseren.

Brug vandkanden eller små plastbøtter i vandet og start med at hælde lidt vand på hans tæer, lår, hænder, arme, mave, hals osv. "se nu vasker jeg dine fødder", så han kan følge med i hvad du gør og hvornår du gør det - og så han ikke føler at du overskrider hans grænser. Tilsidst skal hans ører også vaskes og der skal også vand i håret, men det skal ske med små bitte skridt af gangen, så han bliver mere og mere modig igen.

Når du skyller hans hår igennem, så gør det af mange gange og kort tid af gangen hver gan, så han får pauser ind imellem og ikke føler at der "regner vand ned over ham" hele tiden.

Prøv om du kan få ham til at vaske sig selv. Vis ham hvordan og forklar og guide "kan du vaske maven? Prøv at vaske maven.. sådan ja"..."og håret kan du også komme vand i håret?... sådan, ja, det er godt", "hvor er øret, kan der også komme lidt vand ved øret?" osv. Så han guides igennem og hele tiden føler at han selv er med til at styre processen.

Med hensyn til at sætte grænser, så har du naturligvis ret i at I skal have nogle regler og der er visse ting som er nødt til at være som de voksne siger. Det er rigtig fint at du her prøver at have fokus på, hvad I gerne vil have ham til "ind i munden med maden", "mmm smager godt", "må mor smage? Vil du smage min mad?" osv. så fokus bliver på det at spise.

---

---

Det er også vigtigt at I f.eks. har regler om at måltider indtages ved bordet, så når han skal spise eller viser tegn på at være sulten og have behov for noget, så beder du ham sætte sig ved bordet "sæt dig på din stol skat, så får du mad". Og så han ikke lærer at han nogle gange kan løbe rundt med mad. Ligesom når han er færdig med at spise, så bliver han tørret om munden, får vasket hænder osv. og så kan han komme ned og lege.

Det er rigtigt at det nogle gange kan være en god idé at aflede med humor og leg "din lille bølle, skal du være fræk, her kiiilder vi de frække børn" - det er dog IKKE i situationer, hvor han bider, men derimod i situationer hvor han driller dig, for at få din opmærksomhed, hvor han har brug for din kontakt og derfor bliver ved og ved med at gøre noget han ikke må, for at du skal se ham, lægge mærke til ham.

Hvis han bider dig, så skal han ikke kildes men derimod have et kontakt "Av!" eller "Nej!" og sættes fra dig. Det er vigtigt at han mærker at det her bryder du dig ikke om. Det er ikke sjovt og det er ikke en leg. Hvis han skal sidde på skødet, så skal han ikke bide og bider han, så sætter du ham fra dig.

Når det er sagt, så skal du generelt prøve at undgå situationer, hvor han bider, for det vil ofte ske, fordi han forløber sig. Han vil noget andet og kan ikke give udtryk for dette og ender så med at bide. Prøv derfor om du kan undgå at I kommer i situationer hvor han ender med at bide, jo mere I kan komme væk fra at det sker, jo bedre er det. Det er vigtigt ikke at forstærke denne tendens og jo mere opmærksomhed det får, jo mere vil han ofte få tendens til at gøre det.

Afledning i denne alder er generelt en god idé. Han får hurtigt interesse for andre ting, hvis du viser ham noget eller tilbyder noget som er ligeså sjovt eller spændende - det kan være "finder du en bog vi kan læse?", "se her, skal vi bygge det her puslespil sammen?", "kom ud og få lidt at spise" osv. Det at dreje situationen og komme væk fra det han var igang med at gøre at han lettere slipper det I ikke vil have ham til og naturligt kommer videre.

Du skriver at du hele tiden er nødt til at bøje dine egne regler og at du måske ikke er helt sikker på, hvordan disse regler skal være … Jeg tænker at det er rigtig vigtigt at I forældre sætter jer ned og taler lidt om, hvordan reglerne skal være hos jer. Tal også om hvordan I hver især er vokset op, hvordan I er opdraget, hvad I har med jer og hvad I gerne vil give videre og hvad I ikke vil - og hvordan I så fælles kan hjælpe hinanden med dette:)

Jeg tror ikke du sætter for få grænser, men måske bliver du nogle gange i tvivl, fordi bedsteforældre, venner, andre mødre i mødregruppen, i vuggestuen osv. kommenterer på hvad du gør - eller ikke gør. Og det kan derfor være en god idé at blive lidt bevidst om, hvad du gør og hvorfor - for det, der føles rigtigt, er ofte rigtigt og det, der føles forkert, er ofte forkert :)

Håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---